Økologisk optimisme trods lave kornpriser

Landmand Jørn Staugaard, Bjergagergaard i Bjert ved Kolding er økolog på tredje år og har i denne sæson for første gang solgt økologiske afgrøder fra sine marker. Markplanen indeholdt mange forskellige afgrøder og dermed også mange udfordringer.

Engsvingel, fabriksroer og lupiner hører til de mere eksotiske, men også slætgræs, vinterhvede, vårhvede, havre og vårbyg var at finde på Bjergagergaard.

Det skulle dog senere vise sig, at der var ukrudt, og selvom det var hæmmet, så fik det god hjælp til at komme frem i lyset af al den nedbør, som blev ved og ved igennem hele sæsonen.

Efterafgrøderne trives imidlertid også i bedste velgående, og markerne var grønne ved høst, hvilket også har betydet, at der er sat en lang stub. Udbytteresultaterne af årets høst blev i hkg/ha: vårbyg 38, havre 50, vårhvede 42, vinterhvede 40, lupiner (Bora) 39 og engsvingel 520 kg renvare.

Roerne blev alligevel ikke til noget, hvor der er meget kvik og for ikke at blive i dårligt humør af at se på det kunne der lige så godt gøres noget effektivt.

Kvikup harven har været rundt på et par af de værste marker og med godt resultat fået en del af kvikken sat skakmat. Jørn Staugaard er heller ikke i tvivl om , at strategien med en kløvergræsmark i sædskiftet er med til at få ryddet op i rodukrudtet og samtidig giver det et godt N-input.

Økonomien er ikke den bedste, men indregnes forfrugtsfordele og ingen maskinomkostninger, er det slet ikke så dårligt.

I foråret kunne mange spildplanter stadig ses, men de var tydeligt beskadiget af frost i såret efter afhugningen i efteråret. Imidlertid dannede planterne sideskud, og selvom marken ikke så slem ud i tidlig forår, var den alligevel med et gult skær i maj.

Midt i maj slog Jørn Staugaard igen marken lige hen over selve afgrøden og fik dermed fjernet den frøproduktion, der var undervejs. Ved høst var planterne ikke at se, og avlen lå på niveau med konventionelle avlere på egnen.

Ukrudtsbekæmpelsen er lykkedes rigtig godt. Efter først at have prøvet kræfter med lysbroen blev mekanikken hentet frem. Først striglede Jørn Staugaard roerne på tværs to gange rigtig kraftigt.

Er roerne først med begyndende pælerod, er de næsten ikke til at vælte, så det tog meget ukrudt og kun enkelte roer. Efterfølgende blev radrenseren indstillet til at rense på tværs.

For hver 22 cm sad en gåsefod på 12 cm, og da planterne var sået ud på 12 centimeters afstand, efterlod det en plante for hver cirka 22 cm i teorien. Der blev selvfølgelig mange steder større spring i roerne, men metoden var effektiv. Selvom der stadig var/er ukrudt i marken, er det ikke noget, som betyder noget for dette års avl. Erfaringen er, at roer skal holdes rene mekanisk, det duer ikke at satse på håndarbejde i år 2002.

Først i august blev »forvaltertrøsteren« trukket frem. Mange mælder havde fundet vej op over roerne, og en afslåning hen over roerne pyntede, men der er selvfølgelig stadig en del mælder med frø i marken. Afslåningen skulle nok ligge lidt tidligere for at undgå frøudvikling. Jørn Staugaard tror imidlertid, at mælderne har gjort gavn, da der var totalt sort af lus i disse planter, og de tog lidt af sommerens kraftige lusetryk i roerne.

En anden erfaring er, at trods det lave gødningsniveau er Jørn Staugaards roer helt grønne i dag, hvilket uden tvivl er pga. jordbearbejdningen i sæsonen. Mange konventionelle roer, der ikke er jordbearbejdet, er i år meget gule og har været det længe.

Høstudbyttet var på 39 hkg/ha, hvilket er højt i forhold til de erfaringer, der er draget af mange andre økologer i 2002, så lupiner vil også være at finde på markplanen i 2003.