Smerter kan være årsag til betændelser

Det er sandsynligt, at flere af de lidelser, som i dag behandles med antibiotika, i stedet eller sideløbende kan behandles mere effektivt med smertestillende midler og dermed reducere risikoen for antibiotikaresistens.

At en betændelsestilstand er årsag til smerte er en kendt sag for de fleste, der har haft en bums på huden eller en bullen finger.

Men at selve smerten kan være det, der udløser betændelsen, er forholdsvis ny viden.

Dermed kan decideret smertebehandling blive et væsentligt område både af driftsøkonomiske, etiske og dyrevelfærdsmæssige årsager i husdyrproduktionen. Af samme grund har Landsudvalget for Svin iværksat undersøgelser, der kan belyse effekten af smertebehandling, kom det frem på udvalgets traditionsrige svinekongres i Herning i sidste uge.

Dyrlæge i København Zoo og Ph.D. i anæstesiologi, Carsten Grøndahl, er ikke i tvivl.

- Jeg er sikker på, at en kombination af smertebehandling og antibiotika for eksempel ville fremme helbredelsen af for eksempel ondartet lungesyge.

- Men desværre umuliggør den danske lovgivning stort set behandling af svin med smertestillende lægemidler. Det eneste middel, Finadyne, der i dag er godkendt til svinehold, kan anvendes til behandling af gigtlignende ledbetændelser, der er skyldes bakterier og derfor ikke kan bekæmpes med antibiotika, forklarer Carsten Grøndahl.

- Smerte udtrykkes af den, der siger, han kan mærke det som noget ubehageligt, forklarer Carsten Grøndahl.

- Uden smerte ville ingen skabninger kunne leve ret længe, fordi ubehaget tjener til at beskytte individet om en truende eller allerede opstået beskadigelse af væv.

Dermed pointerede dyrlægen overfor de interesserede svineproducenter under et af sidste uges mange faglige indlæg ved kongressen i Herning, at smertebehandling også hører til i den forebyggende indsats.

- Men smertebehandling må ikke blive en erstatning for de øvrige forebyggende tiltag som for eksempel et blødt og behageligt leje ved skader eller smerter i dyrets bevægeapparat.

- Man påførte de to grupper forsøgsdyr samme lidelse i form af en injektion af eddikesyre i bughulen, forklarer Carsten Grøndahl.

- Det viste sig, at alene smertelindringen var årsag til at den ene gruppe overlevede den påførte infektion og den anden gruppe forsøgsdyr døde af det.

- Det fortæller noget om, at den stresstilstand, smerten er årsag til, i sig selv forhindrer kroppen i at bekæmpe lidelsen. Vi ved altså, at smerte er stressende, og at stress udsætter eller i værste fald forhindrer helbredelse, konkluderer han.

- Det er for eksempel ikke mere end 15-20 år siden, visse læger opererede nyfødte børn uden bedøvelse. Man betragtede deres skrig og reaktioner som reflekser og ikke som smerter.

- Man vænner sig til en bestemt forståelse af situationen og lærer så at leve med den. Det er meget menneskeligt. Som svineproducenter vænner man sig også til, at en del søer i besætningen har liggesår. Ingen kan dog være i tvivl om, at såret og smerten er med til at stresse dyret og dermed forhindre helbredelsen, siger Carsten Grøndahl.

- Da en økologisk svineproducent skulle kastrere sine hangrise i en højere alder end normalt, blev grisene bedøvet, for at gøre det smertefrit og for at kunne håndtere dyrene.

- Når svineproducenter har vænnet sig til at kastrere de spæde hangrise uden bedøvelse, skyldes det effektive høreværn og den kendsgerning, at vi nemt og ubesværet kan holde de små grise fikseret under indgrebet, mener Carsten Grøndahl.

- Og når vi utvivlsomt også ville bedøve en flere hundrede kilo tung orne, hvis den skulle kastreres, skyldes det formentlig hensynet til egen sikkerhed og det forhold, at det store dyr sikkert også vil hyle langt voldsommere end de spæde grise. Reelt kan vi jo ikke påstå, at det gør mindre ondt på de små grise end de store. De kan bare ikke udtrykke sig så kraftigt, og vi kan magte dem, reflekterer Carsten Grøndahl.

Alligevel lå der måske en reel erfaring fra Københavns Zoo, der kunne overføres til praksis. Når Carsten Grøndahl skal behandle aberne i haven på Valby Bakke, er han sig meget bevidst om, hvornår han er »den rare dyrlæge« og hvornår han er den »onde dyrlæge« med kanylen.

- Man skal melde ud, hvad man er ude på. Vil jeg stikke dem med en kanyle eller andet ubehageligt, kommer jeg til dem iført en grim rød skovmandsskjorte og insektnet over hovedet. Så er jeg den onde, og de bliver bange for mig. Det er jo reelt nok, når jeg jo også har til hensigt at hugge en kanyle i dem.

- Men når jeg tre minutter senere kommer hen til aberne i mit normale tøj, kan jeg klappe dem og de er helt trykke ved mig. Den usikkerhed og stress, en fuldstændig ens påklædning i alle situationer påfører dyrene, kan man på den måde minimere voldsomt.

Om disse erfaringer vil ændre staldmedarbejdernes garderobe, afslørede Carsten Grøndahls tilhørere ikke umiddelbart. Men kedeldragter og kasketter findes jo i flere farver.

Landsudvalget for Svin går nu i gang med at undersøge om smertebehandling kan medvirke til en reduktion af antibiotikaforbruget.

Smertebehandling anses for relevant ved følgende lidelser:

Farefeber

Visse typer ledbetændelse

Slag og forvridninger

Mave-/tarmsygdomme

Lungebetændelse

Urinvejsinfektioner hos søer

Generelle infektioner, for eksempel influenza

Hjernehindebetændelse

Halebid og andre skader

Kirurgiske indgreb

Læs også