Angreb fra sydfronten

Forskellige begivenheder har tilsammen bragt sindene i kog hos nogle landmænd på Sydlangeland, som derfor har udmeldt sig af Langelands landøkonomiske Forening.

Ti medlemmer fra Sydlangeland har pr. 1. oktober i utilfredshed meldt sig ud af Langelands landøkonomiske Forening.

- Det virker selvfølgelig voldsomt, da det ikke er noget, vi har oplevet før. Vi finder det kedeligt, og det må ærgre os, at der tilsyneladende ikke er tilfredshed med den indsats, som foreningen yder. Derfor har vi naturligvis også haft et møde med de utilfredse medlemmer, men det bibragte nok ikke til yderligere afklaring, konstaterer Hans Jakob Clausen, Kragholm, der er formand for Langelands landøkonomiske Forening.

Han forklarer, at flere ting er kædet sammen. Dels nogle landmænds problemer med at få rådighedsindskrænkning af deres ejendom i Gulstav-området på grund af Ramsar/Habitat bestemmelserne, og så en utilfredshed, der beror på, at omkostningerne for rådgivning i forbindelse med samarbejdet i Agrogårdens regi er blevet for store.

Gårdejer Knud Elnegaard har ved flere lejligheder, blandt andet på foreningens sidste generalforsamling, fremført situationen, som han sammen med den lokale lodsejergruppe mener har været dårligt oplyst til de berørte landmænd. Derfor meldte han sig for nogle år tilbage ind i landboforeningen for at søge støtte.

Som nuværende formand bekræfter Hans Jakob Clausen, at der har været arbejdet med sagen, men i Landboretsudvalget, der er fælles for alle fynske landboforeninger og Fyns Familielandbrug, har man ikke mulighed for at forfølge den enkelte sag yderligere.

- Fra vores side vil vi fortsat gerne påvirke myndighederne til en anden opfattelse, og vi har senest søgt at få et møde med miljøministeren, når han efter planen kommer til Langeland midt i november, siger den langelandske landboformand.

På foreningens vegne må Hans Jakob Clausen også undre sig over kritikken, eftersom de udmeldte medlemmer med deres tilstedeværelse på generalforsamlingen i marts ikke gav udtryk for deres betænkeligheder.

- Den daværende formands beretning blev enstemmigt godkendt, og heri lå klart, at det etablerede rådgivningssamarbejde i Agrogården Fynsk Landbrugsrådgivning I/S blev accepteret. En ordning, der for Langelands vedkommende blandt andet sikrer, at vi i minimum tre år bevarer det lokale konsulenthus, og dermed den lokale planteavlsrådgivning og økonomifunktion.

Der er ved en fusion også sikret Langeland en plads i bestyrelsen og i hvert af de faglige udvalg.

- Jeg håber naturligvis, at bestyrelsens holdning om en anbefaling vil blive gældende. Det vil være til gavn for medlemmerne og en realistisk tilpasning for såvel organisation som rådgivning i de kommende år, fastholder Hans Jakob Clausen trods enkelte medlemmers kritiske røster og forsøg på at forpurre muligheden.

- Landmændene på Langeland skulle nødigt ende som konen i muddergrøften, bemærker Hans Jakob Clausen, der ved sin tiltrædelse på forårets generalforsamling bramfrit erklærede, at han var valgt med forventning om at blive foreningens sidste formand.

Som nyvalgt bestyrelsesmedlem i sin egenskab af formand for svinebrugsudvalget i Langelands landøkonomiske Forening er gårdejer Jens Ulrik Larsen, Helsned, klar til at droppe den lokale rådgivning.

Han har konstateret, at regningerne for hans rådgivning er steget drastisk, siden den blev fælles for foreningerne under Agrogården Fynsk Landbrugsrådgivning I/S.

Principielt er Jens Ulrik Larsen også utilfreds med, at man så hurtigt efter et nej til den store fynske fusion laver andre aftaler. Også derfor føler han det på høje tid at melde fra, og har derfor taget skridtet nu.

- Der kan være ting, man måske så går glip af, men det er en afvejning. For planteavlsrådgivningen er det klart bedst at fastholde en helt lokal rådgiver, men for husdyrproduktionen og regnskabet er det underordnet, hvor i landet det bliver foretaget, siger Jens Ulrik Larsen og henviser blandt andet til en miljøsag, som han har erfaret blev tacklet bedre af andre end af den lokale forening.

- For mig er det privat rådgivning, som kan være alternativet, og tilsyneladende er billigere set i forhold til taksten efter de store prisstigninger for rådgivningen under Agrogården. Jeg har faktisk allerede haft flere henvendelser, så der mangler ikke udbydere, konstaterer den sydlangelandske svineproducent, Jens Ulrik Larsen.

Som svineproducent på sit landbrug i Gulstav på Sydlangeland føler gårdejer Henrik Rasmussen, at de fremtidige muligheder for landbrugene i området er blevet solgt, uden at ejerne er blevet spurgt.

- Jeg har været med i den lodsejergruppe, som har kæmpet for at bevare udviklingsmulighederne for vores ejendomme, selv om der fra myndighedernes side er pålagt restriktioner af naturmæssige årsager. Tilsyneladende har indsatsen været forgæves indtil videre, konstaterer Henrik Rasmussen.

- I landboforeningerne har vi prøvet at få opbakning til at få ændret på de drastiske indgreb, men hverken lokalt eller regionalt - heller ikke i landboretsudvalget på Fyn - har vi vundet gehør for vores sag, siger Henrik Rasmussen.

- Når der så ikke er gjort nok, og vi samtidig med ændringerne i landboforeningen får meget større regninger for rådgivningsarbejdet, så føler jeg sammen med andre, at vi giver for meget. Derfor er jeg med på listen over de medlemmer, der har valgt at melde sig ud.

- Det er formodentlig den private rådgivning, som kan blive aktuel, selv om jeg ikke nødvendigvis forventer, at den er meget billigere. Men den er ikke belemret med den politiske og organisatoriske del, som jeg alligevel ikke føler, giver mig tilstrækkelig fordel i landboforeningen, lyder det fra Henrik Rasmussen.

- Jeg har været med til et møde i Rudkøbing, som landboforeningen havde inviteret til, men det havde efter min opfattelse et noget spøjst forløb, og bidrog ikke til at vende billedet. Prisstigninger for rådgivning på 25-30 procent i løbet af tre år mener jeg ikke kan begrundes med stigninger i løn til de ansatte.

- Hvis udgangen af den aktuelle situation bliver et forløb, hvor Langeland står uden for fællesskabet, så kan det selvfølgelig forekomme ulykkeligt, men det må vist under alle omstændigheder erkendes, at den foreliggende mulighed ikke rækker til at klare problemerne, siger Henrik Rasmussen.

Læs også