12 dødsulykker om året pr. 100.000 erhvervsbeskæftigede i landbruget er for højt. Selv om tallet tidligere har været endnu højere, er det stadig alt for højt.

- Dødsulykkerne er det største problem i landbruget, siger specialkonsulent i arbejdsmiljø Morten Svane, Landbrugets Rådgivningscenter.

Han kan også oplyse at antallet af ulykker i landbruget, der foreløbigt i 2002 er endt med dødelig udgang, allerede nu i det indeværende års ottende måned er på samme antal som hele sidste år.

- Derfor får vi desværre nok en stigning i 2002, siger han.

Konsulenten kan også oplyse, at omkring en fjerdedel af dødsulykkerne går ud over ældre landmænd, der typisk hjælper lidt til i bedriften i travle perioder.

En arbejdsulykke skal anmeldes, når den medfører en fraværsdag fra arbejdet udover selve dagen, hvor ulykken skete.

Her viser det sig, at landbruget rangerer som en af de brancher, der har den laveste frekvens. Kun en tyvendedel af den frekvens, der optræder hos det, i dette sammenhæng, farligste erhverv, der er de ansatte på svine- og kreaturslagterier.

Tæller man kun anmeldte arbejdsulykker, hvoraf altså en alt for stor andel i landbrugserhvervet er dødsulykker, ligger landbruget på samme niveau som butikspersonale, undervisere, forskere og kontorfolk.

- Ansatte i levnedsmiddelindustrien, som for eksempel på slagterierne, der snitter sig en smule i fingeren, bliver naturligvis straks sendt hjem og må ikke komme tilbage på arbejdspladsen før såret er helet totalt.

- Når vi har med selvstændige i landbruget at gøre, er der ingen tvivl om, at man er langt mere tilbøjelig til at fortsætte med arbejdet, selv om man er kommet lidt til skade.

- Landmændene bider det i sig og arbejder videre. Ofte er der jo heller ikke umiddelbart andre til at gøre arbejdet, siger han.

- På et landbrug skal man løse alle mulige og meget forskellige opgaver. Både stort og småt. For eksempel var en af de arbejdsskader, der gav en landmand det længste fravær, et uheld med noget så simpelt som at skifte en elektrisk pære.

- Pæren knustes og gav et snitsår. Men først efter et par dage måtte landmanden under behandling, fordi der udviklede sig betændelse i såret. Det var til gengæld så alvorligt, at han var indlagt på en intensivafdeling i 14 dage.

- Det kunne jo være sket for enhver af os derhjemme, hvis vi med de bare hænder vil skifte en elektrisk pære, siger Morten Svane.

- Landmanden står altid i et dilemma, når et dyr gør en uventet bevægelse.

- Hvis man ved, der tager halvanden time at fange et kreatur igen, slipper man jo ikke lige i samme øjeblik, dyret gør en uforudset bevægelse. I de tilfælde ved man først bagefter, hvornår det ville have været klogt at slippe dyret noget før og ladet det løbe, siger konsulenten.