Kontant julehilsen til mælkebønderne

Mejerigiganten Arla Foods betaler i år den højeste mælkepris til andelshaverne siden 1992. Alligevel er der krisetegn i kvægbruget. Hver femte mælkeproducent har sat kvoten til salg, og indkomsten falder med 40.000 kroner i gennemsnit. Arla Foods’ regionsformand, Bent Juul Sørensen, er stolt af resultatet.

Andelshaverne i Arla Foods kan se frem til en kontant julehilsen på 76.000 kroner i gennemsnit. Pengene falder dog på et tørt sted. Den gennemsnitlige indkomst pr. mælkebedrift falder nemlig 40.000 kroner i år, og hver femte mælkeproducent har sat kvoten til salg og vil ud af erhvervet.

Det rokker ikke ved, at det store mejeriselskab kommer ud af 2001 med regnskabstal, der er væsentligt bedre end forventet ved årets begyndelse. Det samlede koncernresultat bliver på godt 1,1 milliarder kroner. Resultatet ab ejendom bliver godt 260 øre pr. kilo mælk inklusiv efterbetalingen på 15,5 øre.

Resultatet er det højeste siden 1992. Sidste år lå ab ejendomsresultatet til sammenligning på godt 246 øre pr. kilo.

- Tager man markedet og forholdene indenfor mejeribruget i betragtning, synes jeg, det er en pæn stigning, vi kommer med. Jeg er faktisk stolt af resultatet, siger regionsformand Bent Juul Sørensen. Han tilføjer, at resultatet er et pænt signal om, at Arla Foods er på rette vej.

Tallene er gennemsnitstal, og der vil fremkomme en forskel mellem tidligere Kløver-leverandører og tidligere MD-leverandører.

Stigningen i konsolideringen, der ifølge Bent Juul Sørensen reelt er på 1-2 øre på grund af ændrede afskrivningsregler, er ikke mælkeproducenternes livret. De vil hellere have et større beløb udbetalt i kontante kroner.

- Det forstår jeg sådan set godt, siger regionsformanden. Men som bestyrelsesmedlem føler jeg også et ansvar for, at mælkeproducenterne om både tre og fem år har et mejeri, hvor de kan levere deres mælk til en ordentlig pris. Derfor er vi nødt til at konsolidere 5 øre. Det skulle nødig gå Arla Foods, som det er gået Steff Houlberg.

Konsolideringen kommer heller ikke som en bombe i Arla

- Vi har diskuteret stigningen med repræsentantskabet i marts og juni, og bortset fra en lille håndfuld ud af et præsentantskab på 140 medlemmer, så var der fuld opbakning til det. Det er der så nogen, der har »glemt« nu, hvor resultatet kommer. Men det billede kender vi fra tidligere, siger Bent Juul Sørensen.

Den stigende konsolidering er en følge af den strategiplan, som bestyrelsen og repræsentantskabet i Arla Foods har vedtaget. Planerne, der er de mest omfattende nogensinde i både dansk og svensk mejerihistorie, lægger op til ekstraordinære investeringer på 2,3 milliarder kroner over en periode på fem år. I indeværende mejeriår skal der således investeres 1,7 milliarder kroner.

Kun omkring halvdelen får dog solgt, fordi efterspørgslen har været langt mindre. 2.500 mælkeproducenter har efterspurgt 225 millioner kilo, og alt tyder på, at langt de fleste, der har afgivet bud på køb af kvote, får købt.

Den voldsomme ubalance mellem udbud og efterspørgsel har naturligt nok medført et fald i ligevægtsprisen fra 4,16 kroner pr. kilo til en pris, der forventes at ligge på 3,58-3,62 kroner pr. kilo. Ifølge Mælkeudvalget forventes der omsat 210 millioner kilo til denne pris.

- Udviklingen er et klart tegn på, at økonomien i kvægbruget ikke er god nok. Det er også nogen, der har vurderet, at kvotebørsen har toppet, og at tiden derfor er inde til at sælge, siger Bent Juul Sørensen.

- På Fyn, tilføjer han, har vi den ekstra vinkel, at der kom en anden graduering på fedtet. Derfor er det især jersey-folk, som har solgt deres kvote, siger Bent Juul Sørensen. Han tilføjer, at e foreløbige tal tyder på, at Fyn ved den seneste børsrunde mister 8 millioner kg kvote. Dermed har Fyn totalt mistet 14 millioner kg kvote i mælkebørsens levetid.

- Der er trods alt stadig mælkeproducenter, som tjener penge, konstaterer Bent Juul Sørensen, som peger på, at indtægtsnedgangen for erhvervet som helhed skyldes et samspil af faktorer, hvor det ikke er mælkeprisen, der har skuffet mest.

- Det har noget med kødpriserne at gøre, det har noget med BSE at gøre, og det har noget med foderpriserne at gøre. - Og så har det ikke mindst noget at gøre med den store servicesektor, som vi slæber rundt på indenfor egne rækker, og som vi ikke har evnet at rationalisere, siger Bent Juul Sørensen.

Tidligere er der peget på en hurtigere strukturudvikling, som løsningen på kvægbrugets problemer. Men den holdning deler regionsformanden ikke.

- Man skal aldrig forcere strukturudviklingen. Den skal foregå i en takt, så menneskene også kan følge med. Nogle egner sig til at have flere køer. Andre egner sig til at optimere den bedrift, de har. Der er mælkeproducenter med 50 køer, som har en god økonomi, påpeger Bent Juul Sørensen.

Men udsigterne for kvægbruget samlet set ser ikke for lyse ud. I øjeblikket rasler pulverpriserne ned. Det samme gør smørpriserne. I det hele taget er det svært at se, hvad vej verdenshandlen går.

- Vi har nogle WTO-forhandlinger, der lige er blevet skubbet i gang på fødevaresiden. Og i værste fald kan vi i EU-sammenhæng vente et fald på 15 procent i mælkeprisen. Derfor er vi nødt til at styrke virksomheden, så de mælkeproducenter, vi har som medlemmer i Danmark og Sverige, ikke kommer til at mærke dette fald, siger Bent Juul Sørensen.

Læs også