Naturpleje: Et år igen og under halvvejs mod målet

Det er politisk besluttet, at senest i 2015 skal 110.000 hektar natur være plejet inden for Natura 2000-rammerne og 40.000 hektar paragraf 3-beskyttet natur uden for Natura 2000. 

På nuværende tidspunkt er der cirka 63.000 hektar i tilsagn inden for Natura 2000 og paragraf 3, heraf cirka 10.00 hektar på den 1-årige artikel 68-ordning.

- Og det er under halvvejs mod målet.

Det slog landskonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug fast, da hun ved de østdanske kødkvægsavleres årsmøde, der havde samlet 80 deltagere i Gefion, Sorø, skulle give svar på om naturpleje kan være en mulig driftsgren.

Indledningsvis slog Heidi Buur Holbeck fast, at der i Danmark samlet er et plejekrævende areal på 342.000 hektar beskyttet natur. 209.000 hektar ligger uden for Natura 2000 og 133.000 hektar inde i Natura 2000-områder

- Samlet drejer det sig om 122.000 plejekrævende lokaliteter med en gennemsnitsstørrelse på 2,8 hektar, og 85 procent af lokaliteterne er mindre end fem hektar. Det gode er dog, at mange af arealerne er beliggende nær hinanden og følgelig kan forvaltes samlet. 80 procent er i privat eje.

§3 arealerne

Også paragraf 3-arealerne, der udgør ti procent af Danmarks samlede arealer, blev omtalt: - 43 procent af disse ligger i Natura 2000-områder.

I den sammenhæng slog Heidi Buur Holbeck fast, at mens de offentlige myndigheder har pligt til at pleje paragraf 3-områderne, der regnes som de vigtigste naturværdier, så har de private det ikke, dog med den undtagelse, at lysåbne arealer skal vedblive at være lysåbne.

Når det gælder Natura 2000-planer, så er der 246 i alt. De udgør ni procent af det danske landareal. Planerne fordrer konkret forvaltning. 130.000 hektar skal plejes, 16.000 hektar skal have ændret hydrologi, og 20.000 hektar skov og værdifuld marinerev skal beskyttes.

- Men det kniber med at få plejet arealerne ved græsning eller slæt, som der fordres, lød det videre.

De politiske mål kan ikke nås inden 2015

- Der er sat politiske mål for perioden 2010 til 2015. Og vi er under halvvejs i forhold til målsætningen. Der skal fart på, og det er ikke realistisk at nå målet i 2015. Så der skal ske ændringer, for at det bliver attraktivt for eksempelvis kødkvægsavlere at få sat dyr ud og få arealerne afgræsset, lød det fra konsulenten.

I den sammenhæng pegede Heidi Buur Holbech på, at et af midlerne er tilskud via landdistriktsmidlerne, mens flere af de fremmødte mente, at frygten for at blive »taget« af FødevareErhvervs kontrollanter holder mange tilbage.

Ren samvittighed og alligevel i frygt

Jytte Schaldemose fra Bogense, der sammen med sin mand har en række naturplejeprojekter, blandt andet på flere fynske herregårde, gjorde gældende, at hun havde stor kærlighed til sine dyr, og gjorde, hvad der var muligt for at de skulle have de bedste forhold.

- Alligevel går jeg altid med en frygt for, om kontrollanterne skal finde noget. Hvis de går efter at finde noget, så kan de. Jeg sover godt om natten, for vi passer vores dyr efter gældende regler, men en fejl, vil man altid kunne finde.

Lars Jensen gav Jytte Schaldemose ret:

- I vil gerne have, at vi skal pleje arealerne med vores dyr. Det gør vi gerne, men den konstante mistænkeliggørelse er ikke til at holde ud. Jeg har haft 8 kontrolbesøg med tre forskellige kontrollanter. Aldrig har de fundet noget hos mig, men enige, det er de ikke.

De mange barrierer

Heidi Buur Holbeck slog også fast, at der fortsat er mange barrierer for, om man kan nå målet.

- Der kan være dårlig driftsøkonomi på grund af lav tilvækst og høje omkostninger ved etablering. Tilsyn er meget tidskrævende på de store arealer, selve plejen af arealerne kan være besværlig, tilskudssatser er lave, og endelig går de fleste med frygten for om kravet til plantedække opfyldes.

- Og nej, det er ikke rart, at gå med frygten hele tiden. Der er for mange uheldige kontrolsager, og rygterne om disse giver for mange bekymringer.

- Dog må vi slå fast, at landmænd er både bedre og billigere til naturpleje. Det har også staten erkendt, lød det afsluttende fra landskonsulent Heidi Buur Holbeck.