Forbrugerne efterspørger ikke længere den traditionelle skrællekartoffel, og det kræver nytænkning fra de mange spisekartoffelavlere
For mange avlere af spisekartofler, skal der nytænkning
til, hvis de skal blive ved med at have positive tal på bundlinjen.
Den almindelige forbruger spiser ikke nær så mange
skrællekartofler som tidligere, hvor det nærmest var utænkeligt, at servere
aftensmaden uden, der var kartofler som en væsentlig del af måltidet.
Sådan er det ikke længere. Forbrugeren hælder til pasta og
ris som tilbehør, og ønsker primært kartoflen, hvis den er lille og fin og kan
spises uden at skulle skrælles.
En sådan ændring i forbrugermønstret kræver landmænd, der
tør følge efterspørgslen og ikke er bange for at prøve nyt.
Små kartofler
Ifølge konsulent Jan Baunsgaard Pedersen, BJ Agro, der i
flere år har arbejdet med rådgivning inden for kartoffelavl, er mange landmænd
gået væk fra den tidligere produktion af spisekartofler og producerer nu i
stedet små fine kartofler, der kan kommes i bakker og spises direkte.
- Man bliver nødt til at følge det, forbrugere vil have,
siger han.
Et af de væsentligste problemer, Jan Baunsgaard Pedersen
støder på, når han rådgiver landmænd med spisekartofler, der skal følge med
udviklingen er, at kartofler primært avles på sandjord.
Flere spisekartofler på lerjorde
- Kartofler avlet på sandjord får ikke så flot en skind
som hvis de var avlet på lerjord, forklarer han.
- Det er et problem, at de, der har viden og knowhow om,
hvordan kartofler bedst dyrkes, står med den forkerte jord under fødderne,
fortsætter konsulenten.
Af samme grund råder han også tit landmændene til at komme
lidt hjemmefra og leje noget jord, der er mere lerholdig, end det de har hjemme
tæt på bedriften.
- Men det er selvfølgelig ikke uproblematisk at leje jord
måske 25 kilometer væk. Kartofler er pasningskrævende og det er mange lange
ture der skal køres, forklarer Jan Baunsgaard Pedersen.
Derfor ændrer en del også fra at dyrke spisekartofler til
at dyrke melkartofler til stivelse. Og her er der heldigvis god fremgang i
disse år, og kartoffelmelsfabrikkerne søger konstant nye avlere. Så
mulighederne er gode.
- Vi skal helst have lidt flere spisekartoffelavlere i
gang på de bedre lerede jorde, siger Jan Baunsgaard Pedersen. Det kan dog være
svært at overbevise den traditionelle lerjordsplanteavler, der har dyrket sin
vinterhvede i årevis, om, at det er en god ide at forsøge sig med kartofler.
Bedre dækningsbidrag
- Kartoffelavl er en noget mere arbejdskrævende afgrøde
end korn, og risikoen for at det kan gå galt, er til stede. Men der er også
gode chancer for et noget bedre dækningsbidrag, lyder det.
- Det kan sagtens være fem, syv eller i enkelte tilfælde,
hvor forholdene er meget gunstige, op til ti gange bedre end en kornmark, hvis
man er heldig og dygtig lige at ramme den rigtige produktion og kvalitet, siger
Jan Baunsgaard Pedersen.