Flere og flere landmænd giver transport i landbrugsstøtten

Myndighederne udbetaler i år cirka to milliarder kroner af landbrugsstøtten direkte til pengeinstitutter, m.v., i stedet for til landmanden. Det skyldes, at landmændene har givet dem lov til at tage transport i udbetalingen, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

Tal fra styrelsen viser, at støtte udbetalt via transport i dag udgør en tredjedel af landbrugsstøtten på i alt cirka 6 milliarder kroner, hvor den i 2008 udgjorde en ottendedel.

Samtidig er antallet af landmænd, der giver transport i støttebeløbet, mere end fordoblet fra 1.934 i 2008 til 4.138 ved den seneste opgørelse, som NaturErhvervstyrelsen har foretaget pr. 1. december i år.

Det er hovedsageligt pengeinstitutterne, som landmændene beder myndighederne om at overføre landbrugsstøtten til. Cirka 80 procent af transporterne bliver således givet til pengeinstitutter, oplyser styrelsen.

Tager sikkerhed

Henrik Ifversen, partner i Revison Limfjorden, forklarer, at långiverne er i færd med at støvsuge de hårdest gældsramte bedrifter for sikkerheder.

- Det her er endnu et eksempel på en opstramning af pengeinstitutternes kreditpolitik. Deres besked til landmanden er typisk: Hvis du vil have forlænget/forhøjet din kassekredit, så siger vi ja tak, men så skal vi have støvsuget dit landbrug for samtlige sikkerheder. Og hvis en af sikkerhederne er landbrugsstøtten, så tager de selvfølgelig den, fortæller Henrik Ifversen.

Han tilføjer, at jo mere Finanstilsynet i de senere år har strammet grebet om institutternes jordbrugsengagementer, jo hårdere er engagementerne blevet gået igennem med tættekam af medarbejderne i kreditafdelingerne. Og så falder de over landbrugsstøtten.

Intet odiøst

Hvor mange landmænd, der helt frivilligt lader pengeinstituttet tage transport i støtten, ved Henrik Ifversen ikke. Men alternativet er, at landmændene ikke får tilstrækkelig kreditgivning.

Så transporterne får nogle bedrifter til at overleve, som måske ikke ville have overlevet ellers?

- Ja, simpelt hen, siger Henrik Ifversen, som forklarer, at hovedforklaringen på pengeinstitutternes ønske om at tage transport i støtten er, at der i mange tilfælde ikke er real sikkerhed i jorden, ud over realkreditbelåningen, i tilfælde af bedriftens konkurs.

Revisoren understreger, at der er tale om en hel legal sikkerhedsstillelse.

- Hvis nu alternativet var kautioner fra forældre eller ægtefælle, så vil jeg til enhver tid anbefale, at man skriver under på en transport i støtten. Jeg ser intet odiøst i det, siger han.

Mere hårde i filten

At flere og flere landmænd giver banken transport i støtten skyldes også, mener Henrik Ifversen, at bankerne har bedre råd til at være hårde i filten i dag end ved den seneste indtjeningskrise i landbruget i 2009.

- Pengeinstitutterne har fået styrket deres egenkapital i de seneste år. Så de kan være mere hårde i filten, for eventuelle tab er allerede for længst hensat i regnskaberne. Det var de ikke i 2009.

Det aktuelle problem for de fleste bedrifter er, fortæller Henrik Ifversen, at de skal budgettere med i bedste fald et nul-resultat i 2015.

- Derfor har de brug for, at kassekreditten hæves, for at finansiere afdrag på lån og privatforbrug. Og det vil kreditgiveren ikke, hvis ikke der er reel sikkerhed. Det er så her, transport i støtten kommer ind, forklarer han.

Genopfinder gamle dyder

Ifølge Henrik Ifversen er udviklingen med øget sikkerhedsstillelse i landbruget langt fra ny. Det skete også i 1980’erne, hvor rekordmange landbrug gik på tvangsauktion.

- I dag er man igen nødt til at finde ud af, hvad der er i sikkerheder i bedriften, og så genopfinder man de gamle dyder med høstpant, transport i afkoblet støtte, transport i slagteriafregninger, osv., fortæller Henrik Ifversen.

Han oplyser, at nogle pengeinstitutter også er begyndt at tage virksomhedspant.

- Det er et pant, man kender inden for byerhverv, og som kan bruges, hvis du eksempelvis driver landbrug i I/S-form. Man tinglyser her et virksomhedspant, hvor alt er omfattet, debitorer, varelager, osv. Så det, du får ekstra, er sikkerhed i debitorerne, hvis det går galt.

- Man kunne også have sikret sig med en transport hos debitorerne, der for langt hovedpartens vedkommende er enten mejeri eller slagteri. Men hvis der nu er andre indtægter i landbruget, eksempelvis maskinstationsvirksomhed, så fanger man de tilgodehavender, der måtte være fra maskinstationsdriften, med et virksomhedspant, forklarer Henrik Ifversen.

Høstpant

Henrik Ifversen, der har været revisor siden sidst i 1970’erne, spår desuden, at høstpantebreve får en renæssance igen.

Denne løsning kan dog kun bruges i situationer, hvor landbrugsbedriften sælger afgrøder, og har derfor stort set kun sin gang på jord blandt svineproducenter, der sælger deres avl og køber færdigfoder, oplyser han.