Sidste sæson for synsfri sprøjter

Den kommende vækstsæson bliver den sidste, hvor man kan risikere at møde en marksprøjte, der ikke er synet og godkendt

Efter en tre år lang indfasning frem mod 26. november 2016, hvor EU-kravet om syn af marksprøjter mindst hvert femte år skal være fuldt implementeret, er det nu landbrug med slutcifrene 7, 8 og 9 i CVR-nummeret, der i det kommende års tid skal en tur forbi en af de godkendte synsvirksomheder for marksprøjter.

I alt 114 virksomheder er godkendte til at kunne syne marksprøjten, så i langt de fleste tilfælde vil landmandens sædvanlige maskinforhandler være godkendt. Det er dog ikke et krav, at det værksted, der står for syn af sprøjten også er det samme, som foretager reparation og klargøring til syn. Meget kan i øvrigt udføres af landmanden selv.

Nul utætheder

De fleste forberedelser til syn er de samme som den almindelige sæsonklargøring af en marksprøjten, de fleste landmænd selv sørger for.

Ved synet tjekkes, at pumpen fungerer korrekt og kan levere et konstant tryk uden at pulsere. Trykket og flowet i sprøjten under udbringning skal tydeligt kunne aflæses på manometer og flowmåler.

Hverken under drift eller ved stilstand må der være utætheder, der drypper eller sender sprøjtevæsken andre steder hen end gennem dyserne. Derfor skal sprøjten, før den bringes til syn, være påfyldt med vand, så tanken er halvt fyldt.

Det testes, at overtryksventilen fungerer og at omrørings- og fyldningsudstyr fungerer korrekt, og endelig skal dyserne være i orden og give en absolut ensartet fordeling af sprøjtevæsken.

Mekaniske dele

Med til testen af marksprøjten hører også sikkerhedsforhold omkring kraftoverføring og tilkobling. Afskærmning skal være intakt, og kardankrydsene må ikke være slidte.

Pumpekapaciteten måles og skal være 90 procent af den ydelse, fabrikanten opgiver for pumpen. Det er for at tjekke, at der er tilstrækkelig kapacitet til de største dyser, samt at der er kapacitet til omrøring i tanken.

Et kig ned i tanken skal derfor vise, at der er synlig omrøring.

Intakte slanger overalt

Generelt skal man indstille sig på, at alle funktioner, hvor væsken dirigeres, bliver afprøvet. Fra aftapningshanen, til- og frakobling af bomsektioner, spuledyser, rengøringsudstyr og enhver trykregulering bliver afprøvet, og det sikres, at fejlvisninger generelt er under fem procent eller typisk mindre end 0,2 bar i forhold til et testmanometer.

Det samme gælder den synlige fremtoning. Der må for eksempel ikke være synlig armering på slangerne, fordi det yderste lag gummi er beskadiget, ligesom slanger ikke må fremtræde mørnede.

De mekaniske dele, for eksempel bommens led og lejer, bliver tjekket for slitage, ligesom bomdæmpning og bomophæng skal fungere upåklagelig, herunder også automatisk bomstyring, hvis det findes på sprøjten.

Tjek for eksempel, at der ikke er en eneste dyse, der afgiver dryp de første fem sekunder efter, der lukkes for dysen. Det siger sig selv, at dysernes ydelse ikke må afvige fra hinanden, og at den enkelte dyses ydelse aldrig afviger mere end ti procent fra den gennemsnitlige ydelse på alle dyserne.

Rygsprøjter undtaget

Når marksprøjten er synet, skal den fremover synes mindst hvert femte år. Kun rygsprøjter og håndsprøjter med en tank på 25 liter og derunder er fremover undtaget fra periodisk syn.

Skulle man af en eller anden grund finde anledning til at klage over synsvirksomhedens afgørelse i forbindelse med et syn af sin sprøjte, kan det indklages til Miljøstyrelsen. Det skal ske senest fire uger efter synet er udført.

Læs også