En af de sager, som Erling Christensen vil bruge for at få en ændring af landbrugsloven igennem, så jordbrugskommissionernes skøn fremover vil kunne ankes til Strukturdirektoratet, er en sag fra Ladegaard på Vestfyn, hvor en landmand fik fortrinsstilling til 7,3 hektar jord.

I forbindelse med arealets placering opstår der uenighed mellem fortrinsindehaveren og den primære køber om skeldragningen. Landmanden med fortrinsstilling foreslår en skeldragning, der giver den kortest mulige kørsel til jorden for begge parter. Men det forslag kan den primære køber ikke acceptere.

Efter flere forhandlinger og forslag træffer Jordbrugskommissionen for Fyns Amt en afgørelse, der tilgodeser den primære køber. Det samme er sket i en tidligere sag, der handlede om erhvervelse af mere end tre ejendomme. Her fejlfortolkede kommissionen landbrugsloven til fordel for den samme landmand.

Afgørelsen er ifølge jordbruskommissionen truffet, fordi den giver den bedste arrondering af de to jordstykker.

Socialdemokratiets landbrugspolitiske ordfører finder kommissionens afgørelse uforståelig.

- Ikke alene trafikmæssigt, men også energi- og svinerimæssigt er det en fuldkommen grotesk afgørelse. Landmanden får fortrin, og amtet siger ja til at åbne en overkørsel, så han får den kortest mulige vej fra sin ejendom til jorden, hvorved han bliver til mindst mulig gene for den øvrige trafik.

- I stedet afgør jordbrugskommissionen sagen, så han skal køre to en halv gang længere ad amtsvejen og dreje i et kryds med dårlige oversigtsforhold. Der er ingen fornuftig begrundelse for den valgte opdeling af jorden. Jeg kan simpelthen ikke se nogen formildende omstændigheder i sagen, siger Erling Christensen.

Rapporten konkluderer, at fortrinsindehaverens forslag til skeldragning, giver de bedste til- og frakørselsmuligheder til arealet, fordi landmanden kun skal køre 200 meter ad amtsvejen. Desuden giver løsningen rimelige oversigtsforhold ved ud- og indkørsel til arealet. Løsningen er desuden bedre i forhold til almenheden, da trafikken med landbrugskøretøjer bliver mindre.

Oversigtsforholdene ved jordbrugskommissionens forslag, beskrives i rapporten som forholdsvis dårlige. Når landmanden skal køre ud på amtsvejen i det omtalte kryds, spærres udsigten til højre af et højt læhegn. Oversigten til venstre er ligeledes dårlig på grund af en bakke. Skønsmanden gør opmærksom på, at oversigtslængden kun er 90 meter, mens den bør være mindst 240 meter på det pågældende sted.

Det eneste sted i rapporten, hvor jordbrugskommissionen får lidt medhold, er i forbindelse med arealernes form. Her beskriver skønsmanden den valgte løsning som en smule bedre end fortrinsindehaverens forslag. Skønsmanden understreger dog i sin rapport, at fordelen er meget lille og ikke signifikant - med andre ord usikker.

- Hvis landmanden føler sin retsbevidsthed krænket, så forstår jeg det godt, siger han og tilføjer som forklaring på sagens udfald:

- Sager om fortrinsstilling ender ofte i det rene juristeri, og nogle jurister er dygtigere end andre. De formår at komplicere sagerne, gøre dem mere og mere indviklede og trække dem i langdrag. Det gør samtidig sagerne dyrere og dyrere. I praksis betyder det, at det er dem, der har pengene, som vinder sagerne. Derfor skal loven ændres, så jordbrugskommissionernes skøn kan ankes til Strukturdirektoratet.