Hektisk aktivitet i halmen

I sidste uge kom der for alvor gang i bjærgningen af den fynske halmhøst. Vejret drillede en smule i begyndelsen af ugen, men fra onsdag kørte maskineriet for fuld kraft.

- Tirsdag kunne vi ikke komme ud at køre på grund af den høje luftfugtighed og nogle lokale regnbyger, der gav mellem 4 og 10 millimeter regn i de områder, vi kører i, fortæller driftsleder Niels Jeppesen, Halm 80 i Skalkendrup.

- Når der ikke er nogen vind og når luftfugtigheden er høj, kan folk ikke komme i gang med at høste, og så kan vi heller ikke køre. Men fra onsdag kørte halmbjærgningen for fuld kraft, tilføjer han.

- Det er umuligt at sige, hvornår vi er færdige. Det afhænger af vejret. Men vi presser mellem 1.500 og 2.000 tons om dagen, så vi skal nok bruge 10-12 dage mere med godt vejr, siger Niels Jeppesen, som tilføjer, at det altid tager lidt længere tid at bjærge den sidste del af halmen.

Halm 80 oplagrer det meste af halmen, undtagen de 80 tons, der hver dag hele ugen igennem køres til Enstedværket ved Åbenrå, som igen er kommet i gang med halmafbrændingen efter et længere nedbrud i værkets biokedel.

- Værket kører heldigvis stabilt igen efter en turbulent periode. Det er fint, for vi kører i løbet af året 95 procent af vores halm til Enstedværket, oplyser Niels Jeppesen.

Elsam kan dog ikke konkludere noget endeligt på det foreliggende grundlag.

- Vi har besluttet at gennemføre en ny forsøgsrække i september-oktober, før vi kan konkludere, om teknologien er anvendelig. Spørgsmålet er, om kedlen kan holde til det uden at korrodere og danne belægninger, som gør, at kedlen skal renses for tit, siger projektudvikler Carsten Ramsgaard-Nielsen, Elsam.

De foreløbige forsøg tyder på, at de belægninger, som kombinationen af halm og gas danner, minder meget, om de belægninger der dannes ved ren halmfyring. Hvis man derimod brænder halmen af sammen med kul, har kulasken en neutraliserende virkning på tendensen til korrosion.