Oves nye skov

De fynske skovejere er i fuld gang med genplantningen efter stormfaldet i 1999. En tredjedel af de ramte skovområder har nu igen fået træer i jorden, og den kommende plantesæson vil for alvor sætte gang i helingen af de mange »åbne sår«, som decemberstormen efterlod i de fynske skove for godt halvandet år siden.

- Det bliver uden tvivl en stor plantesæson, konstaterer skovfoged Leif Lauridsen, Hedeselskabet. Han vurderer, at genplantningen af de stormfældede skove i store træk vil være gennemført i løbet af de næste to plantesæsoner.

En af dem, som har fået plantet nye træer, er Ove Jensen, Kukkenbjerg ved Svanninge. Den snart 67-årige skovejer mistede stort set hele sin 5,8 hektar store nåleskov under stormfaldet, men nu er den nye skov, der består af 80 procent egetræer, så småt på vej.

- Vi startede med at plante i marts og var færdige omkring 1. maj, fortæller Ove Jensen, der med valget af træart har foretaget en langsigtet investering i sin skov.

- Hverken mig, eller dem der følger efter mig, får noget ud af det. Derfor kan vi lige så godt plante træer, som står fast. Så bliver vi i det mindste ikke udsat for, at skoven vælter igen, siger han.

- Det var min bedstefar, som etablerede skoven, og allerede i syv-otte års alderen hjalp jeg til med at plante og tynde ud, når jeg kom hjem fra skole. Jeg kendte næsten hvert eneste træ i skoven, så selvfølgelig føler man noget, når den pludselig forsvinder på en nat, siger Ove Jensen, der mistede nettoværdier for omkring en halv million kroner ved stormfaldet.

Hedeselskabet har taget sig af rydningen og genplantningen af hans skov, og det er som nævnt egetræer, der nu dominerer skoven. Men der er også mindre pletter med ahorn og rødgran.

- Hvis man vil have del i stormfaldsordningen, er der krav om minimum 20 procents indplantning af andre træarter. Monokulturer accepteres ikke, fortæller Leif Lauridsen, der har været tovholder under hele processen med genetableringen af Ove Jensens skov.

For det første skal man have en hugstattest fra Skov & Naturstyrelsen. Attesten angiver, hvor mange kubikmeter stormfald, skovejeren har og er forudsætningen for at få udbetalt det såkaldte hugstfradrag.

Dernæst skal stormfaldet være rettidigt anmeldt, det vil sige senest nytåret 2000, med angivelse og indtegning af, hvor stort et areal, eller fladefald, der er tale om.

Derpå kommer selve tilmeldingen til stormfaldsordningen med en færdig genplantningsplan, hvor de enkelte delarealer er tegnet op med angivelse af plantetyper. Herunder også tilmelding til den nye basisforsikring, som er et krav, for at skovejerne kan få støtte og sikre sig ved fremtidige stormfald.

Den fjerde hurdle er den endelige indberetning, hvor man angiver, hvad man rent faktisk har genplantet. Først derefter kan skovejeren få udbetalt sit tilskud.

- Ordningen har været langsommelig at få på plads. Men ellers er den udmærket, mener Leif Lauridsen, som peger på, at ordningen under alle omstændigheder har fremmet konverteringen til mere løvskov. En konvertering som både mange skovejere og staten har ønsket.

- Løvskov hører naturligt til på Fyn. Nåletræerne er nogle eksoter, der med mere eller mindre held har været bragt ind i en periode, bemærker skovfogeden.

- Ja, der røg pensionen, siger Ove Jensen, der på positivsiden kan konstatere, at hans nye egeskov tilsyneladende har gået godt fat, selv om Kukkenbjerg skov ligger på en sandet bakke.

- Vi var lidt bange for, at det skulle tørre ud. Men heldigvis har det været rimeligt fugtigt, så planterne har haft gode vækstbetingelser, siger skovfoged Leif Lauridsen, som tilføjer, at man ved genplantningen bevidst valgte forholdsvis små planter, hvor rod og topforholdet var harmonisk.

- Det giver den bedste sikkerhed for en god etablering, når der er tale om sandet jord.

Ove Jensen har valgt at etablere sin nye skov uden brug af pesticider. Det indbringer ham et ekstra tilskud. Til gengæld giver det en masse ekstra arbejde, når ukrudtet skal bekæmpes. Men det tager han med.

- Jeg hader sprøjtemidler. Det er ikke sundt for hverken dyr eller mennesker. Så må vi tage den ekstra ukrudtsbekæmpelse med, siger Ove Jensen, der har brugt mange timer med kratrydderen i den nye skov.

- Men det gør ikke noget. Skoven er min eneste fritidsfornøjelse, siger den sydfynske skovejer med et smil.