Dansk VVM-enegang
Hollandske og tyske landmænd behøver tilsyneladende ikke bekymre sig om VVM-spørgsmål. Myndighederne i de to lande laver nemlig ingen eller kun meget få miljøredegørelser, når landbrug skal udvides.
Danske landmænd er tilsyneladende dem i Nordeuropa, der må bruge mest tid og flest penge på at få lavet en VVM-redegørelse, når de vil udvide deres produktion.
Et EU-direktiv, som senest blev ændret i 1997, forpligter ellers samtlige medlemslande til at sikre, at der udarbejdes Vurderinger af Virkningerne på Miljøet (VVM) - eksempelvis når en landmand ønsker at udvide sin produktion.
Men mens de danske myndigheder og landmænd bruger måneder og år på at udarbejde VVM-redegørelser, går tingene langt lettere i for eksempel Holland. Centrale kilder i Holland oplyser således, at man i kanallandet overhovedet ikke har lavet VVM-redegørelser for landbrug til dato.
Meldingen vækker undren hos formanden for Udvalget for Teknik og Miljø i Ribe Amt, Bent Poulsen (V). Sammen med sine kolleger i Holland og Tyskland er Bent Poulsen med i et Vadehavssamarbejde, hvor VVM-spørgsmålet gentagne gange har været på dagsordenen.
- Vi har aldrig set så meget som én eneste landbrugs-VVM-sag fra hollænderne. Jeg har netop været til møde med mine kolleger fra Vadehavslandene, og de bruger altså meget lidt krudt på VVM, påpeger Bent Poulsen.
Hans tyske kolleger har netop oplyst ham om, at der alt i alt er lavet otte VVM-redegørelser på landbrug i Slesvig-Holsten.
- Til sammenligning har vi alene i Ribe Amt lavet VVM-redegørelser på 19 kvægbrug og 10 svinebrug i perioden januar 2000 til august 2001. Alt i alt er der iværksat screeninger i 160 landbrugssager i perioden, oplyser Bent Poulsen.
En VVM-screening er amtets vurdering af, om et projekt er VVM-pligtigt.
- Det, der foregår, kan opfattes som konkurrenceforvridende. De danske VVM-sager er meget tidskrævende med sine debatfaser, regionplaner, offentlige høringer osv. De hurtigste sager går gennem systemet på lige under et år. Men der er også sager, der tager flere år, nævner Bent Poulsen
Han finder, at den danske nidkærhed på området er ved at køre helt af sporet.
- Visse ejendomme, der ligger lige vest for den jyske højderyg, og som har vandløb, der har forbindelse med kysten mod vest, skal gennem hele VVM-møllen, hvis de vil udvide. Det betyder, at man skal til at finde ud af, hvilken indflydelse en sådan ejendom har på miljøet ude i Vadehavet.
I Holland har man til sammenligning overhovedet ikke noget, der hedder bræmmer langs kanaler og vandløb. Her pløjes der helt ud til vandkanten. Dette eksempel nævner jeg blot for at få lidt perspektiv i tingene. Måske skal hollænderne op på dansk niveau. Måske er vi gået for vidt. Jeg ved det ikke. Men vi kan konstatere, at der er enorme forskelle på det her område, slutter Bent Poulsen.
(3)
(2)
De danske VVM-regler er lavet på grundlag af EU-direktiver. Seneste direktivændring skete i 1997.
Formålet med en VVM-redegørelse er at få belyst miljøkonsekvenserne, inden en virksomhed – herunder et landbrug – udvider sin produktion.
Forud for en egentlig VVM-sag foretages en screening, som skal fastslå, om der skal udarbejdes en egentlig redegørelse.
Der er altid VVM-pligt ved nyetablering af husdyrbrug over 250 dyreenheder (DE), og ved udvidelser af brug under 250 DE til en størrelse over 250 DE.
Der er ligeledes altid VVM-pligt på husdyrbrug, hvor udvidelsen i sig selv er på mere end 250 DE – dog 210 DE for slagtekyllinger.
Desuden kan der være VVM-pligt i forbindelse med mindre udvidelser, hvis det skønnes, at udvidelsen kan få væsentlige miljømæssige konsekvenser. Ribe Amt har bedt om redegørelser for udvidelser på ejendomme på 70-80 DE.
en stillingtagen til VVM-spørgsmålet.
er VVM-pligtigt, og om at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til
regionplantillæg med VVM-redegørelse.
m.fl. og udarbejder et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse
og et eventuelt tilhørende forslag til miljøgodkendelse.
endeligt.
Også resultatet af de offentlige debatter kan give anledning til et længere tidsforbrug. Dette gælder ikke mindst, hvis der i forbindelse med den offentlige debat om forslaget til regionplantillæg med VVM-redegørelse stilles forslag om justeringer, der
vil kunne påvirke andre væsentligt.
I givet fald skal de pågældende gives mulighed for at udtale sig, før regionplantillægget vedtages endeligt med den foreslåede ændring.
Sager, hvor de miljømæssige problemstillinger er komplekse, tager betydeligt længere tid – ofte flere år.
