Landbruget skal have bedre vækstbetingelser. Ellers kan erhvervet ikke klare sig i fremtiden. Det mener formanden for Patriotisk Selskab, Peter Cederfeld de Simonsen, som opfordrer politikerne til at fjerne loftet over bedrifternes størrelse.

Han peger på, at den direkte støtte til landbruget for alvor er sat på dagsordenen. Både i EU og WTO. Derfor er det nødvendigt at tilpasse produktionen, så landmændene kan klare sig i konkurrencen på et mere liberaliseret marked.

- Jeg forventer, at hektar- og dyrepræmierne over en årrække bliver fjernet eller omlagt. Målet er mere miljø og mindre produktion. Den udvikling bliver vi nødt til at forholde os til, fordi den sammen med det stigende indkomstuafhængige skattetryk i form af afgifter og jordskatter vil skabe et voldsomt pres på indkomsterne i landbruget, siger Peter Cederfeld.

Derfor ønsker han landbrugsloven ændret. Og det skal ske i god tid, så landmændene får mulighed for at tilpasse sig fremtidens produktionsforhold.

- Det er på høje tid at starte diskussionen om en ny og fremadrettet landbrugslov. Vi bliver nødt til at skabe nogle rammer, så de 5.000-8.000 landbrugsvirksomheder, der i fremtiden vil udgøre rygraden i dansk landbrug, ikke bliver begrænset i deres udvikling, siger han.

Ifølge Peter Cederfeld har man de nødvendige værktøjer til at kontrollere forholdene på den enkelte bedrift. Redskaberne hedder certificering, kvalitetsstyring og grønne regnskaber.

- I begyndelsen af 90’erne havde landbruget førertrøjen på, når det gælder udvikling af kvalitetsstyringssystemer. Dengang deltog 70 landbrugsbedrifter i det såkaldte Kvamilla-projekt. I dag er der ni tilbage. Det er simpelthen en skandale. Der burde være mindst 1.000 certificerede bedrifter i dag, mener Peter Cederfeld.

- For os er det ikke afgørende, at det er en fynbo, der bliver valgt. Det er vigtigere, at det er den rigtige person. Der vil alligevel altid være en vis geografisk spredning, hvis der ellers er dygtige folk at tage af, siger Peter Cederfeld, som dog ikke ser det som et mål i sig selv at nedlægge De fynske Landboforeninger.

- Der er en række opgaver, som det er naturligt at løfte i fællesskab. Det gælder for eksempel kontakten til amtet, samfundskontakten og det fynske dyrskue. Disse opgaver kan vi lige så godt løse i De fynske Landboforeninger, når nu vi har organisationen.

- Men det skal ske under en anden struktur. Jeg ser gerne en fremtid for De fynske Landboforeninger, hvor man ikke betaler kontingent. Det må være sådan, at aktiviteterne økonomisk hviler i sig selv. Kan de ikke det, må underskuddet dækkes af de tre rådgivningsselskaber, mener Peter Cederfeld.

På generalforsamlingen i Patriotisk Selskab på torsdag den 24. oktober vil formanden yderligere uddybe foreningens synspunkter.