Positiv holdning til grønne regnskaber
Stor interesse blandt landmænd for grønne regnskaber, da fem landbocentre sidste år skulle udtage 60 bedrifter på landsbasis til frivillig deltagelse i et treårigt forsøgsprojekt.
Alle ønsker et miljøvenligt landbrug, ikke mindst landmændene. Det kom blandt andet til udtryk, da der sidste år blev igangsat et projekt, som frem til udgangen af 2002 skal afprøve værdien af grønne regnskaber som styrings- og miljøværktøj i landbruget.
Koordinator af projektet et Landbrugets Rådsgivningscenter i Skejby, og til at forestå det udvalgte Landskontoret for Planteavl fem rådgivningscentre i forskellige landsdele.
I Syd- og Sønderjylland blev opgaven lagt i hænderne på Sydvestjysk Landboforening i Bramming og Vejle Amts Familielandbrug. Hver især skulle de finde 12 landbrugsbedrifter, som på frivillig basis og uden betaling ville deltage og efterfølgende stille de opnåede resultater til rådighed ved evaluering af projektet.
En betingelse for deltagelse var, at de pågældende landbrug havde jord liggende i SFL-områder. Desuden var det et ønske, at både heltidsbrug og større deltidsbrug inden for forskellige produktionsgrene blev repræsenteret.
Deltagerne på vor egn er hovedsageligt større bedrifter, hvor kvægbrugerne er i overtal, men vi har da også et par svineproducenter og rene planteavlere med, fortæller planteavlskonsulent Sally Huntingford, der fungerer som projektkonsulent i Sydvestjysk Landboforening.
Som en væsentlig del af projektet forpligter hver deltager sig til at opstille egne miljømæssige mål for sin bedrift og arbejde hen imod at nå dem. Til gengæld er det gratis for landmanden at få udarbejdet det grønne regnskab i en treårig periode fra 1999 til og med 2001.
Derved kan det grønne regnskab blive et effektivt ledelses- og styringsværktøj i landmandens bestræbelser på at kombinere en bedre udnyttelse af ressourcerne med en mere miljøvenlig produktion.
- Det giver os eksempelvis mulighed for at beregne, hvad der er ophobet eller tabt af kvælstof, fosfor og kalium, hvor stort forbruget har været af pesticider, samt hvordan behandlingsdosis har været i forhold til det måltal, der er sat politisk.
Her kommer landmandens egen målsætning ind som en væsentlig del af konceptet, idet den er afgørende for, hvad han vil bruge sit grønne regnskab til, påpeger Sally Huntingford.
Derfor behøver landmanden ikke selv at ofre mange timers arbejde på deltagelse i projektet.
- Landmanden har ganske vist sine egne gødningsregnskaber, men ud fra dem kan han ikke se, hvad hans samlede kvælstofforbrug er på ejendommen. Dette regnskab viser kun hans forbrug af handelsgødning og tager ikke højde for de produkter, han har produceret og solgt.
Regner vi på hele bedriften, er der jo også et input af kraftfoder og en produktion af grovfoder, som, til overraskelse for mange, udgør en lige så stor eller endog større tilførsel af næringsstoffer. Dem får vi taget med ved udarbejdelsen af de grønne regnskaber, fastslår Sally Huntingford.
- Vi og de deltagende landmænd er naturligvis spændte på, i hvor høj grad tallene for de enkelte bedrifter vil forbedre sig inden for den treårige periode, som projektet spænder over.
Mindst én gang årlig vil vi mødes med de 12 landmænd i projektet, hvor de hver især lægger kortene på bordet og sammenligner deres resultater. På den måde vil der også gå lidt sport i at kunne fremvise f.eks. et lavere behandlingsindeks eller et reduceret kvælstofoverskud, siger Sally Huntingford og tilføjer:
- Men over så kort et forløb, som projektet omfatter, skal resultaterne naturligvis tages med forbehold for den biologiske variation, der kan være ret stor fra år til år.