Dansk firma vil lave tysk foder
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Selv danske foderstoffirmaer kan få glæde af lave tyske foderpriser. Dansk firma vil lave foder efter tysk model.
Hos Sydvestjysk Andel i Bramming lader man sig ikke slå ud af kurs, blot fordi nogle af deres kunder har kastet sig over det billigere tyske foder. Tværtimod, så tager Sydvestjysk Andel kampen om kunderne op ved at se på, hvad de kan lære af deres tyske konkurrenter.
- Der er nogle meget fundamentale forskelle mellem det tyske og det danske foder, mener direktør for Sydvestjysk Andel, Frede Madsen. Forskellen gør sig ikke alene gældende på prisen, men også på foderets indhold.
- Vi er ikke ude på at hænge de tyske firmaer ud. Men vi siger bare til de danske landmænd – pas på!
Ved tilbudsgivningen skulle svinefoderet indeholde 1,11 FEs (foderenheder til svin) pr. kg til en pris på 128 kr. pr. 100 kg. Da det blev leveret, stod der 1,04 FEs på indlægssedlen, og i følge analysen var det også, hvad foderet indeholdte. Men som følge af det lavere energiindhold var prisen pr. FEs ligeså stille steget fra 115 kr. til 123 kr. Til sammenligning koster tilsvarende dansk svinefoder ifølge Frede Madsen 129 kr. pr. FEs.
- De 5-6 kroner, som dansk foder er billigere end tysk, svarer til de 8-10 kr. mere pr. 100 kg, vi betaler de danske landmænd for deres korn, siger Frede Madsen. Den højere kornpris er nok ikke så nem for de danske foderfirmaer at komme udenom, medmindre de vil have ekstra fragtomkostninger ved at hente korn andre steder.
- Nu, hvor vi af hensyn til BSE-bekæmpelsen ikke må bruge fiskemel til drøvtyggere, kræves det, at foder til drøvtyggere og til enmavede dyr holdes fuldstændig adskilt. Vi er nu nød til at have adskilte produktionssteder, adskilte transportsystemer og adskilte opbevaringsfaciliteter. Det er klart, at det bliver dyrere, beklager Frede Madsen.
Spørgsmålet er, om fiskemel partout skal indfinde sig i smågrise- og soblandinger.
- Reglerne i Tyskland omkring fiskemel er endnu skrappere, så de bruger den slet ikke. Hvis vi i den danske foderstofbranche kunne blive enige om, at vi heller ikke længere vil bruge fiskemel, kunne vi sagtens tilbyde producenterne billigere foder, siger Frede Madsen.
Produktchef Niels-Juel Nielsen indskyder, at fiskemel bruges som et kvalitetsparameter, når der skal handles foder, så det er ikke nemt for et enkelt firma at lade være med at bruge det. Hele branchen skal være enig.
- Der er et lavt energiindhold i mange af blandingerne, blandt andet fordi der ikke anvendes fedt. Jeg tror, at det vil påvirke mælkeydelsen i negativ retning, og hvis ikke må vi til at se på, om de danske normer for foderets indhold af fedt er for højt sat, siger Niels-Juel Nielsen.
Han gør også opmærksom på, at tyskerne anvender rug, som ikke smager køerne så godt som byg og hvede, og at der anvendes palmekager.
- Vi bruger ikke palmekager, fordi de ofte indeholder aflatoksin. Desuden ligger den danske energivurdering af produktet noget lavere end den tyske. I det hele taget beregner tyskerne energiindholdet på en anden måde, end vi gør, og vores beregninger viser, at foderet indeholder færre FE (foderenheder), end der står på indlægssedlen, siger han.
Forhandling af svinefoder går først i gang til høst, men allerede i løbet af juni vil Sydvestjysk Andel have deres strategi kørt i stilling. Indtil da oplyser Frede Madsen, at de vil lave flere analyser af tysk svinefoder, så de »kan blive klogere«.
(
