Økologer presses af flere faktorer

Krigen i Ukraine, inflation med stigende priser på blandt andet energi, har sat de danske økologer under pres. Samtidig er der udsigt til kommende CO2-afgifter. Men der er også lyspunkter og håb, lød et af budskaberne ved årsmødet forleden i Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, der i år blev afholdt på Hansenberg i Kolding

- Lige nu er hele landbrugserhvervet på en stor omstillingsrejse - godt pustet i nakken af klimaforandringer og krav om CO2-reduktioner. Vi står over for en ny grøn omstilling i hele landbruget. Samtidig med, at vi i økologien lige er ved at finde ud af, hvad der er op og ned efter et par år med høj inflation, høje energipriser og deraf ændret forbrugeradfærd, lød et af budskaberne fra Hans Erik Jørgensen, formand i L&F Økologi

Også økologichef i L&F Økologi, Kirsten Lund Jensen, kom ind på den »mur«, som økologien på det seneste er stødt lidt ind i

I mange år har økologien været i konstant vækst. Fra 2012 til 2022 blev afsætningen af økologi i Danmark næsten tredoblet. Det samme gjorde økologieksporten. Men så i 22 kom krigen, inflationen og de høje energipriser og der skete opbremsning i væksten, sagde Kirsten Lund Jensen, der dog samtidig understregede, at udviklingen skal ses i en større og længere sammenhæng:

- Lige nu kan man godt være lidt slukøret. Især når vi ser på udviklingen i den animalske produktion, med nedgang i både mælk, gris, æg og kyllinger. Men vi skal huske på, at der de sidste fem år har været en kraftig vækst inden for de her områder.

Optimisme og vækst

Hun noterede sig at økologien de seneste år har oplevet en markant vækst. Mælk har vækstet med 50 procent, slagtegrise med 67 procent og æg med 48 procent.

- Fem år i træk med så høj en vækst, der pludselig møder en mur af faldende købekraft hos forbrugerne. Jeg tænker ikke, det er så mærkeligt med en opbremsning. Det er vist det, fagfolk kalder en tilpasning af markedsbalancen, konstaterede Kirsten Lund Jensen, økologichef i L&F Økologi.

Hun ser dog samtidig også, at der er pile og udviklinger, der peger den anden vej og giver grund til forsigtig optimisme.

- En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer fra maj i år viser, at ser vi et til tre år frem i tiden, så forventer hele 45 procent af danskerne at øge deres forbrug af økologi, Mens 45 procent forventer at købe det samme som nu. Kun fire procent forventer at købe mindre økologi, end de gør i dag, forklarede Kirsten Lund Jensen, der ikke mindst noterer sig, at særligt de yngre forbrugere giver udtryk for øget øko-optimisme.

Flotte driftsresultater, men…

Kirsten Lund Jensen oplever at afsætningsselskaberne for de flestes vedkommende også fortrøstningsfulde.

- Så jeg er ret sikker på, at forbrugerne er på vej tilbage. Men mens vi venter på vækst i markedet, må vi altså ikke glemme landmandens økonomi, som på mange områder er noget presset.

Hun noterer sig, at ser man helt overordnet på de gennemsnitlige driftsresultater for 2022 for økologisk planteavl for heltidsbedrifter, så har de aldrig været højere (1.578.000 kr.) Det samme gælder for mælkeproducenter (3.386.000 kr.) mens det for gris er en mere trist affære. (442.000 kr.)

- Men det er gennemsnitstal – der er nogle, som har det svært. Og resultaterne for 2023 kommer desværre til at se meget anderledes ud. Situationen understreger, at det vigtigt, at vi alle fortsat arbejder på at styrke vores robusthed – hele vejen rundt, konstaterede Kirsten Lund Jensen.

Klode i balance – uden afgifter

Klima – og herunder ikke mindst politiske meldinger om en kommende CO2-afgift for landbruget – var også blandt emnerne i forbindelse med årsmødet.

- Ja, og lige nu venter vi også spændt på Svarer-udvalget og deres længe ventede rapport med anbefalinger om, hvordan de mener, landbrugets biologiske processer skal beskattes med en C02-afgift. Lad mig slå fast med syvtommersøm. Vi skal have en klode i balance. Det er vigtigt, at vi finder løsninger på klimaudfordringen: Og tager hele kataloget af virkemidler i brug, sagde Hans Erik Jørgensen.

- Det er selvfølgelig vigtigt, regeringen forholder sig til Danmarks klimaudfordringer, men det er også vigtigt, de ikke kommer med en afgift, der afliver en stor del af os, og vores produktion. Når vi skal ændre retning, skal vi have tid til at dreje skibet i den rigtige retning, fastslog Hans Erik Jørgensen.

Hans Erik Jørgensen tilføjede, at det er hans overbevisning, at landmænd skal være klar til, at der i fremtiden bliver krævet mere af dem i forhold til deres ansvar for at øge biodiversiteten. Bl.a. også fra de finansielle institutter og i ESG-rapportering.

- Her er Innovationscentret (Innovationscenter for Økologisk Landbrug, red.) klar med en første version af biodiversitetstjek, der sætter værdi og handling på den funktionelle biodiversitet på bedrifterne, konstaterede Hans Erik Jørgensen.

Under debatten var emnerne blandt andet efterafgrøder, fjernbrak, generationsskifte og ikke mindst udsigten til CO2-afgifter for landbruget, hvor formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der var med på årsmødet slog fast, at de omdiskuterede afgifter står højt på Landbrug & Fødevarers dagsorden:

- CO2-afgift er noget, der fylder rigtig meget i Landbrug & Fødevarer, så vi kan sikre fortsat landbrugsproduktion i Danmark.