Ved årsmødet i Fyns Kødkvæg lykkedes det ikke at besætte begge bestyrelsesposter efter Jytte Schaldemose og Margith Bjerre.
To markante fynske kvinder indenfor kødkvægproduktionen trådte ved årsmødet hos Fyns Kødkvæg tilbage efter en længere årrække i bestyrelsen. Imidlertid lykkedes det kun at finde en afløser til posterne efter Jytte Schaldemose, Jersore, og Margith Bjerre fra Labølle. Ny i bestyrelsen blev Jens Kimer-Jørgensen fra Skalkendrup som eneste kandidat blandt de 29 fremmødte ved årsmødet.
- Derfor søger vi et femte bestyrelsesmedlem, der har lyst til at hjælpe os i bestyrelsen, primært ved tilrettelæggelsen af »Kødkvægets Dag« i maj og en sommerudflugt i august/september samt årsmødet i januar. Desuden kan det forventes, at der vil være lidt at arbejde med i forhold til ny struktur i Dansk Kødkvæg, lød det fra formanden for Fyns Kødkvæg, Klaus Brems, Lindved.
Netop den kommende nye struktur indenfor kødkvægsektoren fyldte en del ved årsmødet, som fandt sted den 30. januar på Dalum Landbrugsskole. Nordjyden Jørgen Larsen, der som formand for Dansk Charolaisforening er med i bestyrelsen for Dansk Kødkvæg, fortalte om planerne og det øgede samarbejde mellem de 11 regioner i fremtiden.
- Det har udmøntet sig i en anbefaling om, at det politiske arbejde skal opprioriteres. Dansk Kødkvæg kan ikke stå alene, og derfor må vi gå sammen med Dansk Kvæg for at opnå en politisk stemme, påpegede han.
Fælles kalender
Der bliver nu en fælles aktivitetskalender, hvor alle regioner kan melde aktiviteter ind. Derudover bliver det regionerne, der skal trække læsset fremadrettet i forhold til at arrangere aktiviteter, sociale arrangementer og fremme dansk kødkvæg. Alt dette skal finansieres, og det kommer nok til at ske gennem et medlemskab af Dansk Kødkvæg.
Derudover berørte Jørgen Larsen emnet om et fælles magasin, som raceforeningerne bliver indlemmet i. Det skabte en vis debat på årsmødet, da der er stærke holdninger til, at det fysiske blad skal beholdes, hvori mod andre mente, at man alligevel læser alt digitalt, så hvorfor ikke spare trykning og porto.
- Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, men der vil komme et udspil på et tidspunkt, lovede Jørgen Larsen.
CAP og CO2
Kødkvægproducenterne må forholde sig til mange regler og forordninger i dagligdagen. Efter kaffepausen berørte seniorrådgiver inden for natur, Birthe Thordahl Christensen fra Velas, de ændringer, der er sket i forhold til GLM8-kravet i CAP-reformen, når man har mere end 75 procent græs i omdrift uden kvælstofkvote. Hun fortalte, at man skal huske at genansøge om slagte- og kopræmier, da de ikke automatisk bliver søgt ligesom sidste år.
Derudover er der lidt lempelser i forhold til, hvornår man opfylder kravet til at få udbetalt »pleje af græs«-støtte, ligesom der har været en tilskudspulje til at få hegnet et areal til afgræsning. Denne pulje forventes at åbne igen til efteråret.
Næste indlægsholder var chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen fra Seges. Han indledte med at fortælle lidt om den historiske udvikling i CO2-udledning i Danmark. Siden 1990’erne er udledningen i industrien i store træk halveret, mens landbruget har ligget på et stabilt niveau. Han begrunder nedgangen i industriens udledning med, at en del industri er flyttet til Østeuropa, samt er lukket. Samtidig er antallet af landbrugsdyr i Danmark gået ned, men til gengæld er de blevet mere højtydende, så derfor ses ingen fald i landbrugets udledning af CO2 ækvivalenter (eq).
Han gav det eksempel, at en flyvetur fra Bruxelles til Rom og retur kan sammenlignes med et års kødforbrug for en person. Flyveturen udleder 500 kg CO2 eq, mens årsforbruget i kød udleder 400 kg CO2 eq.
Græs og metan
Nicolaj Ingemann Nielsen fortalte videre om et Seges-projekt, hvor køers metanudledning undersøges i forhold til, om de fodres med afslået græs, eller de æder græs direkte fra marken.
- Forskerne har genfundet trenden fra det hollandske forsøg, hvor køer på græs udleder mindre metan. I det danske forsøg når reduktionen ikke op på det samme niveau som i Holland. Med til den gode historie hører også, at reduktionen mest ses i april og maj. Herefter udlignes forskellen, og hen på efteråret er der stort set ikke forskel. Forskerne mener, at det skyldes, at græsset om foråret består af hurtigt omsættelige fibre og har et højt indhold af sukker, som giver en lavere pH i vommen. Og en lavere pH i vommen resulterer i mindre metandannelse og dermed mindre metanudledning, forklarede Seges-chefkonsulenten.
Aftenen blev afrundet med et indlæg fra formanden Klaus Brems, der fortalte og viste billeder fra familiens tur til Kansas i USA for at se på herefordkvæg, og hvor de blandt andet besøgte en feed lot med plads til 20.000 stykker kvæg.
Der var 29 fremmødte ved årsmødet i Fyns Kødkvæg. I midten Jørgen Larsen, der fortalte om den kommende struktur i Dansk Kødkvæg.