Økologisk mælkeproducent: Ko-kalv er en problemstilling, vi er nødt til at forholde os til

»Der er næsten ikke det hjørne af produktionen, som ikke er gennemtænkt og nytænkt hos far og søn, Andreas og Jens Krogh på Kroghsminde. For man skal hele tiden udfordres på at gøre det bedre, mener de«.

Sådan lyder det blandt andet i beskrivelsen af det økologiske landbrug Kroghsminde i Strellev ved Ølgod på Naturmælks hjemmeside.

I kostalden betyder det blandt andet, at de har startet et ko-kalv-system op.

- Det spørgsmål, vi får oftest, er, hvordan vi håndterer ko-kalv. Det er en problemstilling, vi er nødt til at forholde os til og arbejde med, siger Jens Krogh og fortsætter:

- Jeg tror på den meget lange bane, at det er noget, vi bliver nødt til at forholde os til som økologer.

Det spørgsmål, vi får oftest, er, hvordan vi håndterer ko-kalv. Det er en problemstilling, vi er nødt til at forholde os til og arbejde med

Jens Krogh, økologisk mælkeproducent, Kroghsminde

Han tænker nemlig på sigt, at det godt kunne blive et krav fra forbrugernes side. Han nævner da også, at der ikke er meget naturlighed i den laktationsopdeling, der oftest praktiseres på malkekvægsbedrifterne.

- I hele mælkeproduktionen er vi jo meget sammenlignelige på lige præcis det område. Hvis vi skal blive ved med at differentiere os på forskellig vis, tror jeg, at det her vil være én af vejene, hvis det bliver et krav, siger Jens Krogh om ko-kalv systemet.

Placeringen er vigtig

Ko-kalv-konceptet er stadig nyt hos Kroghsminde, og der laves løbende justeringer for at få systemet til at fungere bedst muligt. Blandt andet er køer og kalve lige blevet flyttet til en anden stald.

- I sommers gik de ovre i goldkostalden, men det kunne jeg ikke styre. Kalvene blev syge, og det gik bare så stærkt, fortæller Rasmus Haltrup, der har været driftsleder hos Kroghsminde siden maj 2023 med ansvaret for malkekøerne og de ansatte i stalden

Han har derfor valgt at flytte dyrene over i en stald, som er mere åben og stadig med et fælles dybstrølelsesareal – og som ikke mindst er mere centralt placeret, hvor de ofte kommer forbi i løbet af dagen.

- Nu er det kort tid, vi har prøvet det, men det går bedre, kan Rasmus Haltrup allerede konstatere.

Kalvene skal have nok mælk

Kalvene går sammen med deres mor, indtil de er i god vækst, hvilket ifølge driftslederen typisk er omkring 20 dage. Derefter får de en ammetante.

I sommers var mødrene på græs og var derfor væk fra deres kalve fra klokken otte, til de igen var malket om eftermiddagen.

- Det er muligt her, for vi kan separere dem her med separationslåger, så det fungerer egentlig fint nok. Men det fungerer bare ikke særlig godt at have dem væk fra kalvene i så lang tid, understreger Rasmus Haltrup.

Enkelte kalve fik simpelthen ikke nok mælk.

- Det skal vi have fundet en måde at håndtere næste år, siger Rasmus Haltrup.

Om kalvene så skal med køerne på græs, er med i overvejelserne. Det kræver blot, at folden er stor nok, og at der bliver hegnet med dobbelttråd for at holde kalvene inde.

- Og så bliver det jo sådan et kompromis med, at køerne kan gå mest muligt på den fold, samtidig med at de skal have foder inde, fortæller Rasmus Haltrup.

Derudover overvejer han, at køerne kun skal malkes en enkelt gang i stedet for to.

- Jeg tænker såmænd nok, at de kan give mælk nok om natten, men det handler også om, at kalven får mulighed for at drikke i starten, forklarer han.

Ammetanter skal ville det

Rasmus Haltrup erfarer, at næsten alle køerne vil deres kalve, men når det kommer til ammetanter, anbefaler han, at man vælger rare køer, og at det ikke er sejmalkere.

- Det gider kalvene ikke, slår han fast og fortæller, at efter de første tre uger går der 2,5 kalv pr. ko – afhængigt af hvor meget mælk koen har.

Han anbefaler, at man har et fanggitter, da det kan være en nødvendighed for at bonde ko og kalv.

Når kalvene er 3-3,5 måneder, tages de fra ammetanten.

Ko-kalv-systemet kræver foruden, at der er behov for dobbelt så mange kvadratmeter, at man er klar på at slippe noget af kontrollen.

- Vores store udfodring er at følge den enkelte kalv, og hvor meget den drikker, siger Rasmus Haltrup.

En naturlig prioritering

Han peger på, at det er vigtigt, at man finder den løsning, som fungerer hjemme hos en selv, og som man også kan forklare og forsvare over for omverdenen.

- Rasmus er rigtig god til det med dyr, så det var for mig at se bare en helt naturlig prioritering, at det er det, vi prøver, fortæller Jens Krogh.

Han lægger også vægt på, at der udover det dyrevelfærdsmæssige også ligger noget både arbejdsmæssigt og menneskeligt i at vælge at lade køerne passe kalvene.

- Nu får vi det med at passe kalve ind i en normal arbejdstid fra 8 til 16, forklarer han.

Også driftslederen Rasmus Haltrup så positivt på arbejdsgiverens forslag om at lade køer og kalve gå sammen – om end han ikke lægger skjul på, at det også er en udfordring.

- Vi skal finde vores vej i det, siger han og fortsætter:

- Men jeg synes også, at det er fint at se, at kalvene ikke behøver at have en mand til at gå og passe dem i en hytte, og at de kan gå frit. På den måde var jeg jo med med det samme.

Han ser også en fordel i, at de førhen brugte lang tid på at vaske og flytte kalvehytter samt vaske suttespande – det slipper de for nu.

- Der er mere arbejdsglæde omkring kalvene nu, fortæller han med et smil.