Alle sommerens sangfugle har for længst forladt landet. De er trukket til varmere egne, hvor de kan finde mad og holde varmen. Samtidig er andre fugle fra de nordlige områder kommet til, og holder nu vinterferie i Danmark.
Der er også en tredje gruppe fugle, der ikke forlader landet, men bliver her hos os året rundt. De fugle kaldes standfugle, og selvom de har været hos os hele året, så er der arter, som vi først rigtigt opdager, når sommeren er slut.
»Duiit, duiit«! Den kolde luft gennemskæres af en kraftig og særlig lyd. Lyden kommer fra en lille hurtig fugl, der kravler ubesværet op og ned ad træstammen.
Spætmejsen er en lille kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Den har blågrå overside, lysere underside og en tydelig sort stribe igennem øjet. Vingefanget er mellem 22,5 og 27 centimeter, og fuglen er omkring 14 centimeter lang. Den vejer fra 19 til 24 gram og får et kuld unger om året.
Spætmejsen er den eneste fugl i Danmark, der er i stand til at kravle nedad med hovedet først. Andre træelskende fuglearter, som for eksempel træløberen, starter nedefra, og bevæger sig op ad træstammen.
Vi har to underarter af spætmejse herhjemme – den mørkbugede, der findes på Fyn og i Jylland, og den lysbugede, som findes øst for Storebælt. For at gøre det lidt ekstra svært findes der også mellemformer, hvor de to underarter har parret sig.
Artens føde består af olden og nødder, som den hamstrer og gemmer i forrådskammer, hvis vinteren skulle blive hård.
Reden placeres i huller i træer, og hvis hullet er for stort tilpasses det med ler, så andre fugle, som eksempelvis stær, ikke kan komme ind.
Siden årtusindskiftet har spætmejsen heldigvis været i fremgang, og den kan ses i hele landet. Lær fuglens karakteristiske sang og tag ud og besøg den i vinterskoven.