Selv om den grønne trepartsaftale pålægger landbruget en CO2-afgift fra 2030, må landmændene ikke hvile på laurbærrene. Når Folketinget næste år skal vedtage et reduktionsmål for 2035, vil landbruget fortsat være en central udfordring, vurderer Klimarådet.
I en ny analyse undersøger Klimarådet – der er regeringens uafhængige ekspertråd – hvordan Danmark kan øge sine reduktioner til 80, 85 eller 90 procent i forhold til 1990-niveauet.
Selv om rådet ikke anbefaler et specifikt mål, er det tydeligt, at landbruget vil stå for en betydelig del af de tilbageværende udledninger i 2030, hvor Danmark sigter mod en 70 procents reduktion sammenlignet med 1990.
- Så derfor kan de bestemt ikke tørre sveden af panden. Tværtimod skal de accelerere i de kommende år frem mod 2035 og videre mod de langsigtede klimamål, siger Peter Møllgaard, forperson for Klimarådet, ifølge en artikel fra nyhedsbureauet Ritzau bragt i flere medier – blandt andet i Berlingske.
Flere muligheder
Analysen fra Klimarådet peger på flere mulige tiltag for at nå de højere reduktionsmål. Blandt andet kan klimaafgiften på landbruget fordobles fra 750 kroner før bundfradrag til 1.500 kroner i 2035.
Desuden kan en øget udtagning af lavbundsjord være nødvendig.
Klimarådet understreger, at de endnu ikke har evalueret trepartsaftalens fulde effekt, men denne vil blive analyseret i rådets statusrapport i februar.
Samtidig fremhæver analysen, at en betydelig reduktion i antallet af husdyr sandsynligvis vil være nødvendig for at nå klimamålene frem mod 2050, hvor Danmark ikke skal udlede flere drivhusgasser, end der optages. Og ifølge regeringen skal det ske allerede i 2045.
Klimadirektør i L&F: Vi har brug for arbejdsro
Højere CO2-afgift kan komme i spil
Regeringen har endnu ikke præsenteret sit forslag til et 2035-klimamål. Og i Klimaministeriet vil klimaminister Lars Aagaard (M) ifølge dr.dk ikke komme ind på, om han foretrækker en CO2-reduktion på 80 procent, 85 eller 90 procent frem mod 2035. Men selv om landbruget i forvejen skal levere reduktioner mellem 2030 og 2035, medgiver ministeren ifølge mediet, at yderligere krav til erhvervet kan komme på tale.
En af mulighederne i den grønne trepart er at hæve CO2-afgiften i landbruget i 2032. Her kan landbruget komme under pres for at skulle betale mere, fordi landbrugets CO2-afgift er mindre end den, der gælder i industrien.
- Det ville da overraske, hvis ikke den diskussion vil blive taget i lyset af, hvor langt landbruget er kommet frem mod et 2035-mål, siger Lars Aagaard til DR Nyheder.
Med til historien hører ifølge flere iagttagere, at Storbritannien fornylig satte sig et reduktionsmål på 81 procent for 2035. Hvis Danmark – som det står i klimaloven – skal være et foregangsland og fortsætte sin førerposition i den globale klimaindsats, kan det derfor vise sig, at 80 procents-scenariet i rapporten ikke rækker.
- Her må man gerne prale lidt
Vil have debat igang
Under alle omstændigheder opfordrer Klimarådet til ambitiøse tiltag, og at diskussionen om dem går i gang nu.
- Det er relevant med en grundlæggende diskussion af, hvilke dele af samfundet der skal stå for de nødvendige reduktioner frem mod 2035. Skal landbruget levere et større klimabidrag, end trepartsaftalen lægger op til? Skal vi i stedet satse på tekniske løsninger som CCS (Carbon Capture and Storage – fangst og lagring af CO2, red.), spørger Klimarådet i rapporten.
Rådet tilføjer, at hvis regeringen fokuserer for snævert på 2035 i valget af løsninger, uden at tage højde for de ønskede veje til de langsigtede mål frem mod 2050, er der risiko for, »at man må igangsætte mere drastiske tiltag efter 2035, så den samlede omstilling bliver sværere og mere omkostningsfuld, end den behøver at være«.
- Som eksempel skal skovrejsning ske tidligt for at få størst mulig klimaeffekt frem mod 2050, fremhæver Klimarådet.
- Ellers rammer det som en hammer
Tre bud på nyt klimamål
I det nye år skal Folketinget ifølge klimaloven vedtage et nyt mål for Danmarks CO2-reduktioner i 2035. Det skal afløse det nuværende 2030-mål.
Klimarådet har undersøgt, hvordan Danmark kan øge reduktionerne af CO2 til henholdsvis 80, 85 og 90 procent:
80 procent
• Her synes det især omkostningseffektivt at øge udtagningen af landbrugsjord, som også bidrager positivt til vandmiljøet, biodiversiteten og andre samfundsmæssige hensyn
85 procent
• Analysen peger på, at kulstoffangst og -lagring (CCS) kan fremmes, og at udledningerne fra husdyrproduktionen i landbruget kan begrænses
90 procent
• Dette høje mål kan kræve, at den igangværende elektrificering af transportsektoren accelereres yderligere. Derudover kan det være nødvendigt med endnu mere CCS
Kilde: Klimarådet
Klimarådet: CO2-omstilling fører næppe til stor udflytning af landbrugsproduktion til udlandet
Alle Klimarådets scenarier for, hvordan Danmark kan øge reduktionerne af CO2 til henholdsvis 80, 85 og 90 procent i 2035, kræver omstilling i landbruget, fremgår det af rådets nye rapport.
Og det er forbundet med en lækagerisiko – det vil sige udflytning af landbrugsproduktion til udlandet. Dog næppe meget, vurderer Klimarådet.
Klimarådet har ikke foretaget en samlet beregning af lækagen forbundet med analysens scenarier. Imidlertid har Ekspertgruppen for en grøn skattereform tidligere skønnet, at afhængig af andre landes klimapolitik vil mellem 21 og 44 procent af reduktionerne i de danske territoriale udledninger opstå i andre lande. Forudsætningen for skønnet er en afgift på udledninger fra både husdyr og planteproduktion på 750 kr. pr. ton i 2030 uden bundfradrag.
- Nej, Danmark fører ikke an i klimastrategier
Hvis der derimod indføres 50 procent bundfradrag, tilskud til pyrolyse og tilskud til reduceret gødningsanvendelse, vil lækageraterne falde til mellem 8 og 23 procent i 2030, lyder ekspertgruppens skøn.
Ifølge rapporten fra Klimarådet vil der sandsynligvis også komme en lækage mellem 2030 og 2035. Men den vil »formodentlig« reduceres i takt med, at en større del af verdens lande forventes at sætte loft over deres udledninger, fremgår det.
- Tallene skal ses i forhold til, at der arbejder cirka 43.000 mennesker i landbruget i 2024
Klimarådet - i sin nye rapport
Nedgang i produktion
Risikoen for lækage vil øges, hvis der kommer en stigning i CO2-afgiften ud over det aftalte niveau i den grønne trepartsaftale. Klimaraadet regner i analysen med en stigning i CO2e-afgiften fra 750 til 1.500 kroner i 85- og 90 procents-scenarierne. Det kan ifølge modelberegninger medføre en ekstra nedgang i produktionen af husdyr på cirka 2 procent for konventionelle kvæg og 6 procent for konventionelle grise.
Modelberegningerne viser, at det vil medføre en nedgang i beskæftigelsen i landbruget på cirka 700 personer i 2035. Men det vil ikke føre til en nedgang i den samlede beskæftigelse i Danmark, da der skabes job i andre sektorer, fremgår det.
- Tallene skal ses i forhold til, at der arbejder cirka 43.000 mennesker i landbruget i 2024. Det tal falder år for år, og det forventes, at det ville falde med omkring 14.000 personer i alt frem mod 2035 i analysens baseline, hedder det.
L&F: Klimarådet overser centrale elementer
Ifølge analysen vil alle scenarierne føre til, at der vil blive produceret færre afgrøder i Danmark. Det skyldes, at landbrug overgår til natur og produktionsskov svarende til en nedgang i landbrugsarealet på cirka 10 procent.
Ser vi frem til 2050, hvilket Klimarådet har gjort i en analyse om Danmarks klimakål, er der udsigt til et stort fald i husdyrproduktionen. Af analysen fremgår det, at husdyrproduktionen i Danmark selv i det mest teknologioptimistiske scenarie kan falde med 40 procent fra 2020 og frem mod 2050.
Klimarapport er overbudspolitik