160 tilfældigt udvalgte mælkeleverende kvægbesætninger undersøges lige nu for antistoffer mod bluetongue via tankmælkeprøver.
I 2024 foretages den årlige overvågning for antistoffer mod bluetongue virus (BTV) i tankmælksprøver fra cirka 160 tilfældigt udvalgte mælkeleverende kvægbesætninger. Besætningerne udvælges af Fødevarestyrelsen blandt de mælkeleverende besætninger, der ikke er konstateret smittede, og som ikke har vaccineret dyrene mod BTV.
Undersøgelserne foretages ved brug af de mælkeprøver, der rutinemæssigt udtages af mejerierne til andre undersøgelser i november eller december. Analyserne foretages hos Statens Serum Institut.
Hvis prøverne fra en besætning ikke er entydigt negative, rejses der en mistanke om, at besætningen er smittet med BTV (en laboratoriemistanke). Det betyder ikke nødvendigvis, at besætningen erklæres smittet, understreger Fødevarestyrelsen.
For at man kan afgøre om der er aktiv smitte i besætningen, skal man som besætningsejer tilkalde sin dyrlæge. Dyrlægen skal gennemgå besætningen for at afgøre, om der er symptomer hos dyrene, som kan give anledning til mistanke om smitte med bluetongue.
Udgifterne til dette opfølgende besøg fra dyrlægen påhviler besætningsejeren.
Hvis dyrlægen udtager blodprøver til undersøgelse, fordi der er symptomer på bluetongue, afholder Fødevarestyrelsen udgiften til selve analysen af prøverne, da der så er tale om en klinisk mistanke om bluetongue.