Ifølge en ny rapport, Landbrugets Økonomi 2024, halter de økologiske mælkeproducenter stadig bagefter de konventionelle.
- Der begynder at vise sig et betydeligt indkomstgab mellem konventionelle og økologiske mælkeproducenter, som kan udfordre regeringens mål om et økologisk landbrugsareal på 500.000 hektar i 2030, vurderer Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, der står bag en ny rapport, Landbrugets Økonomi 2024.
For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet før aflønning af brugerfamilien således at stige fra 2,1 millioner kroner i 2023 til 3,0 millioner kroner i 2024, mens det for økologiske mælkeproducenter forventes at stige fra 820.000 kroner i 2023 til 1,5 millioner kroner i 2024.
Forskellen i de økonomiske resultater vil fortsætte i 2025, vurderer Michael Friis Pedersen, seniorrådgiver på IFRO.
- Vi forventer, at mælkeproducenternes resultater i 2025 bliver bedre med højere priser og lavere renter. Konventionelle mælkeproducenter kan forvente et resultat på omkring 4,0 millioner kroner. De økologiske mælkeproducenter kan forvente en fremgang til cirka 2,3 millioner kroner, som igen placerer dem langt under de konventionelle mælkeproducenter, fortæller Michael Friis Pedersen i en pressemeddelelse.
Første fald i import af økologiske varer siden 2003
Gennemsnitligt år
Ifølge rapporten har 2024 samlet set været en blandet landhandel, hvor deltidslandmændene og planteavlerne har været udfordret, mens de animalske producenter har haft et udmærket år, blandt andet takket være lavere foderpriser.
For de store svineproducenter forventes 2024 at blive et år med middelhøj indtjening med et driftsresultat før aflønning af brugerfamilien på 2,3 millioner kroner. For 2025 forventes en nedgang i resultatet til omkring 1,5 millioner kroner, hvilket stadig er acceptabelt.
- Generelt ser det ud til, at landbruget kommer godt igennem den korte højrenteperiode fra 2022 til 2024, og de forventede resultater for 2025 bliver markant forbedrede med udsigterne til lavere renter, vurderer IFRO.
Borgmester overvejer at skærpe CO2-krav til økologisk mad
I 2025 forventes sektorens indkomst efter finansielle poster at stige fra 6,9 til 8,8 milliarder kroner.
- Med udsigt til lavere renteomkostninger i 2025 er det nærliggende at konkludere, at landbruget som helhed ser ud til at komme overraskende uskadt igennem en periode med høje renter, vurderer IFRO.
Danmarks økologi-eksport sætter ny rekord
Pænt niveau
Til rest til forrentning af landbrugernes egenkapital vil der i 2024 være cirka 1,9 milliarder kroner, mens det stiger til cirka 4,0 milliarder kroner i 2025. Det er historisk set et pænt niveau, men lavere end 2020, 2021 og 2022, vurderer IFRO.
Usikkerhed hæmmer investeringer
På trods af den længe ventede politiske aftale om grøn trepart hersker der stadig stor politisk usikkerhed i forhold til det danske landbrug. Særligt den kommende kvælstofregulering vil få stor strategisk betydning for de enkelte producenter, vurderer IFRO.
- Selvom den høje indtjening giver appetit på investeringer, vurderes det primært at være i driftsoptimeringer med kort tilbagebetalingstid, fordi de politiske rammer for større investeringer endnu ikke er på plads – og det gælder både investeringer i animalsk produktion såvel som i arealomlægning, forklarer seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen.
Eksperterne fra IFRO påpeger i en artikel i Jyllands-Posten onsdag, at det før er sket, at indsatsbehovene i de enkelte lokalområder er blevet skruet op eller ned. Og det skaber usikkerhed:
- Fortidens skiftende kort over kvælstofindsatser er en hæmsko for tilliden, for måske skifter danmarkskortet igen, og hvem tør så binde sig til en ny kvægstald, der ikke kan flyttes?, siger seniorrådgiver Jens-Martin Bramsen, IFRO, til mediet. Han peger på, at landmændenes investeringer ikke holder trit med sliddet på stalde og maskiner.
- På et tidspunkt vil der blive brug for store nyinvesteringer, ellers vil vi få et kraftigt fald i produktionen af blandt andet mælk og grise, siger han til Jyllands-Posten.