En gruppe Thy-landmænd var med i den første idealistiske tid med økologisk jordbrug i Danmark. Nogle var med til at stifte Thise Mejeri. Andre hægtede sig på i det værdibårne nabofællesskab. Nu er de kommet op i alderen, og landbruget fylder ikke så meget i hverdagen. Men det gør fællesskabet til gengæld. Hver onsdag mødes de til formiddagskaffe og en snak om verdens tilstand.
- Den dag Trump blev valgt, måtte vi altså lige have en dram til kaffen at styrke os på.
Det amerikanske valg, dødsulykken ved byggeriet på et biogasanlæg på Fyn eller den grønne trepart. Tidens aktuelle emner bliver vendt og drejet over spisebordet.
Sådan har det været i årtier for en gruppe af landmænd i Thy.
- Vi havde jo en form for arbejdsfællesskab. Vi lånte maskiner af hinanden. Så begyndte vi at mødes hver mandag til formiddagskaffe. Vi skulle jo have ordnet verdenssituationen. Men det blev ikke en skid bedre, lyder det bittersødt fra Knud Erik Sørensen.
Det er ham, der hver uge sørger for at indkalde. De mødes på skift hos hinanden, de økologiske frontkæmpere i Thy, hvoraf nogle har nået en alder, hvor malkningen er stoppet, og ploven er spændt fra for altid, mens andre stadig driver planteavl – og en enkelt har æglæggende høns i stor stil.
Diskuterer aktuelle samfundstendenser
Interessen for økologisk landbrug begyndte i Thy for mere end 35 år siden, idet nogle mælkebønder i 1988 var med til at stifte Thise Mejeri på Salling.
Det var blandt andre Lars Toftdahl og Jørgen Kjeldsen, der siden 1982 havde været sammen om I/S Toftdahl.
Knud Erik Sørensen, formand for Landsforeningen for Økologisk Jordbrug (LØJ) – senere Økologisk Landsforening frem til 2007, har også været med i økobøndernes basisgruppe i Thy fra begyndelsen.
Der findes ingen dagsordener på det, der nu er blevet til onsdagsmøder. Men hvor det tidligere var mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller høstprognosen, der var omdrejningspunktet, er det nu mere de aktuelle samfundstendenser, der diskuteres.
- Det er ikke, fordi jeg drømmer mig tilbage i tiden. Min pointe er blot, at man har lempet for meget og stort set droppet al regulering. Folk kan efterhånden skalte og valte med jorden, som de vil.
Jørgen Kjeldsen
Engang fulgtes de ad på markvandring og drøftede mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller prognosen for årets høst. I dag fylder landbruget ikke så meget i hverdagen for økologiens frontkæmpere i Thy. Fra venstre ses Erik Jepsen, Knud Erik Sørensen, Jørgen Madsen og Jørgen Kjeldsen. Tåbelig landbrugspolitik
Den grønne trepart er naturligvis et emne, som de forholder sig til.
- Jeg er bange for, at økologerne kommer i klemme. I dag er det jo næsten kun økologerne, der har køerne på græs, men det tæller ikke i regnskabet. Det tæller ikke, at man har græsmarker, der optager kvælstof. Og det kemiske stof, som de vil tilsætte i foderet for, at køer ikke bøvser, er ikke til økologernes fordel, påpeger Jørgen Kjeldsen.
I det hele taget mener han, at der er ført en «tåbelig» landbrugspolitik de senere år. En politik, der har medvirket til en dramatisk udvikling henimod stadig større ejendomme og en affolkning af landdistrikterne.
- Hvis vi havde haft en regel om, at alle køer skulle på græs, ville vi slet ikke have set den strukturudvikling, som vi har haft. Vi kunne stadig have beholdt landsbyskolerne, mener Jørgen Kjeldsen.
Politikernes forsøg er slået fejl
Han trækker en linje tilbage til 1960’erne, hvor Toftdahl senior ville købe en naboejendom, der lå 700 meter væk. Det fik han nej til, fordi ejendommene efter reglerne lå så langt fra hinanden, at de ikke måtte lægges sammen.
- Det er ikke, fordi jeg drømmer mig tilbage i tiden. Min pointe er blot, at man har lempet for meget og stort set droppet al regulering. Folk kan efterhånden skalte og valte med jorden, som de vil, mener Jørgen Kjeldsen, som bliver bakket op af Jørgen Madsen:
- Ja, vi ser mange rige folk, der køber ejendomme op, selv om de ikke har tilknytning til landbruget.
De fire, der mødes denne onsdag i slutningen af november om bordet hos Erik Jepsen i Villerslev, er enige om, at mange politiske forsøg på at regulere udviklingen i landbruget, er slået fejl.
Moralen er gået fløjten
Regler om bopælspligt, krav om efterafgrøder og sikring af drikkevandsboringer har ikke virket efter hensigten, mener økologernes kaffeklub.
- Moralen er gået fløjten, og lovgivningen kan der kommes om ved, mener Erik Jepsen.
Knud Erik Sørensen konstaterer tørt:
- Vi er ikke en flok sure, gamle mænd. Vi mener såmænd bare, at det kunne gøres bedre.
De gamle økologiske frontkæmpere var og er idealister.
- Vi blev økologer, fordi vi mente, at landbruget tog en forkert retning. Det gør det stadig mange steder, mener Knud Erik Sørensen.
- Jeg savner lidt, at man brænder for at være økolog.
Knud Erik Sørensen
Idealister er svære at finde i dag
Men idealismen og viljen til at stå fast på visse principper er svær at få øje på hos nutidens økologer.
- Økologisk Landsforening har giftet sig lidt med Landbrug og Fødevarer. Økologerne glemmer, at de stadig er nødt til at være aktive og markere sig, hvis de vil undgå, at nogen løber om hjørnerne med dem, siger Jørgen Kjeldsen, mens Knud Erik Sørensen fortsætter:
- Jeg savner lidt, at man brænder for at være økolog.
Jørgen Kjeldsen mindes pionertiden i slutningen af 1980’erne.
Den første økologirådgivning blev etableret i fællesskab af Husmandsforeningerne og Landsforeningen Økologisk Jordbrug.
- Landboforeningerne ville ikke være med, for som deres formand sagde, var det ikke deres opgave at ansætte ypperstepræster for en flok i forvejen frelste.
- Selv om landboforeningerne tilsluttede sig senere, var det den holdning, der gjorde, at vi var stærkt bevidste om at have vores egne organisationer – ikke kun mejerier.
»Vi lægger ikke skjul på, hvad vi mener«
Jørgen Kjeldsen efterlyser den samme form for selvbevidsthed hos de yngre, økologiske landmænd.
- Jeg bange for, at Økologisk Landsforening bliver ædt op nu, for de næste generationer tror, at det hele kommer af sig selv.
Økologerne i Villerslev er ikke enige om alt, men »vi lægger ikke skjul på, hvad vi mener«, som de siger. Partipolitisk spænder de fra Socialistisk Folkeparti til Venstre.
Snakken går igen på valget af Trump som USA’s næste præsident, som ingen i gruppen er det mindste begejstrede for. Selv om hans ideer om mindre globalisering vinder en vis genklang.
- Det er ikke givet, at vi skal blive ved med at handle og transportere så meget internationalt fremover, som vi har gjort de senere år, siger Erik Jepsen.
Skellet mellem land og by
Et dominerende tema i den amerikanske valgkamp har været skellet mellem landbefolkningen og de højtuddannede i kystbyerne – særligt regeringsadministrationen.
Over morgenkaffen i Villerslev kan landmændene godt få øje på, at lignende skel i disse år udvikler sig i Danmark, hvor en stor del af befolkningen føler sig hægtet af.
- Når vi har et Trump-segment i Danmark, er det jo blandt andet en følge af vores landbrugspolitik og strukturudviklingen. Jeg kan blive helvedes irriteret over, at alt ses fra København. Os i provinsen er værd at lytte til. Vi har en særlig viden, fordi vi altid har været nødt til at orientere os ud mod verden, siger Jørgen Kjeldsen.
- Sådan har det været siden studedrivernes tid, siger Knud Erik Sørensen.
- Byboer tænker ikke på samme måde som os herude på landet, konstaterer Jørgen Madsen.
- Det er heller ikke altid, I tænker som jeg, lyder det fra Erik Jepsen.
Folkevalgt kræver dialog og lydhørhed
Kjeldsens analyse er også, at vi som borgere i dag har glemt, at politikere dækker over »folkevalgt«. Hvis man skal tage det ord for pålydende, kræver det en dialog og en lydhørhed fra begge sider.
Kjeldsen, der i nogle år før kommunalreformen var medlem af Sydthy Kommunalbestyrelse, har også et mere jordnært budskab. Nemlig om de »lappeløsninger« og kompromiser, der ofte kendetegner dansk politik.
- Kompromiser er det eneste, der holder, pointerer han.
- Byboer tænker ikke på samme måde som os herude på landet.
Jørgen Madsen
De mødtes gennem økologien, nu mødes de hver onsdag til kaffe.
- Moralen er gået fløjten, og lovgivningen kan der kommes om ved.
Erik Jepsen