VEZG-smågrisenoteringen er uændret 60,00 euro.
Den tyske VEZG-smågrisenotering er uændret 60,00 euro, skriver Danske Svineproducenter i en meddelelse.
Noteringen for 8-kilos grise er også uændret 38,40 euro.
- Smågrisemarkedet er stort set i balance. Markedsudviklingen er p.t. først og fremmest præget af logistiske udfordringer i forbindelse med de kommende helligdage og ferietiden. De fleste smågrisenoteringer i Europa er derfor stabile, skriver Danske Svineproducenter, og tilføjer:
- En undtagelse er Holland, hvor noteringerne fortsætter med at stige, denne uge med yderligere 1,50–2,50 euro (cirka 11–19 kroner). Ifølge hollandske markedseksperter fører de høje slagteaktiviteter i Holland til, at mange slagtesvinestalde er blevet tømt på det seneste. Da disse stalde nu igen skal fyldes, stiger efterspørgslen efter smågrise på det hollandske marked.
Den nye VEZG-smågrisenotering er gældende i tre uger, det vil sige til den 12. januar.