Københavns økologiske fødevarevalg er ikke altid godt for klimaet. Nu foreslår børn- og ungeborgmesteren i København at stille nye krav til de økologiske producenter. Forperson i Økologisk Landsforening Michael Kjerkegaard forsvarer økologernes klimaindsats.
Kan økologi leve op til de samme klimakrav som konventionelt landbrug? Det spørgsmål er kommet i fokus efter en artikel fra TV 2 Kosmopol, hvor den konservative børne- og ungeborgmester i København, Jakob Næsager, foreslår at stille strengere CO2-krav til økologiske producenter.
Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening, mener dog, at økologiens klimaarbejde bliver undervurderet.