Trods bøvlet høst kunne DLF’s avlschef konstatere, at frøudbytterne har været ganske pæne – og de nordjyske avlere ramte landsgennemsnittet.
- Det var svært at finde høstdage, fordi der i juli og august stort set var nedbør et eller andet sted hver eneste dag. Så I har været nødt til at stjæle jer til det i år, konstaterede DLF’s avlschef vest, Kristian Juranich, da DLF’s avlermøder i denne uge ramte det nordjyske – tirsdag var det Comwell Rebild Bakker, der lagde lokaler til mødet.
Avlschefen kunne vise tal, der fortalte om et landsgennemsnit på 1.080 millimeters nedbør i 2024.