I starten af næste år er der udsigt til en ændring af EU’s habitatsdirektiv, hvilket vil gøre det nemmere at skyde ulve. Men spørgsmålet deler fortsat danskerne.
Det seneste år er udbredelsen af ulve i Jylland blevet større. Det viser tal fra ulveovervågningen i Danmark. Ifølge Ulveatlas.dk var der ved udgangen af oktober måned mellem 22 og 42 voksne ulve, samt 38 ulveunger i de arealer i Jylland, hvor ulven befinder sig.