Sådan bliver gylle til gas

Biogasteknologien har været kendt i mange år. Alligevel er den en af de bioenergiteknologier, der aktuelt er størst interesse for. Så lad os tage på en ganske kort og meget forenklet »tur« gennem et moderne biogasanlæg. For eksempel det anlæg i Flemløse, som nærværende artikel handler om. Og som snart begynder at producere.

De to vigtigste grupper af råmaterialer til biogasproduktionen – gylle samt forskellige typer af biomasse – leveres til biogasanlægget, enten pumpet gennem rørledninger eller transporteret ad vejen.

I anlæggets påslagshal blandes gylle og findelt biomasse, der pumpes videre til en af anlæggets to reaktortanke. Her opvarmes materialet til 38 grader, hvorved der udvikles biogas, som stiger opad og samles under tankens fleksible overdækning.

Fokus på kvalitet

De to reaktortanke arbejder populært sagt tidsmæssigt forskudt således, at mens - lad os kalde den - tank nr. 1 udvikler gas, bliver en stor del af materialet i tank nr. 2, som allerede har afgivet det meste af sin gas, pumpet over i tank nr. 3, eftergasningstanken, hvor den sidste del af gassen bliver udvundet. Så fyldes tank nr. 2 igen, materialet opvarmes til 38 grader, - og sådan fortsætter det i en kontinuerlig proces.

Den afgassede gylle fra tank nr. 3 pumpes over i en særlig beholder, hvorfra den via rørledning eller tankbil kommer tilbage til leverandørerne eller andre.,

I Flemløse-anlægget pumpes biogassen til et opgraderingsanlæg, hvor den opgraderes til naturgas, der leveres videre til naturgasnettet. Inden gassen kommer på nettet, nedkøles den til 9 grader, og den derved indvundne varme genbruges til at opvarme materialet i de tanke, hvor gassen udvindes. Undervejs til nettet passerer gassen en målecontainer fra naturgasselskabet Envida, hvor gassens kvalitet kontrolleres. Hvis kravene ikke er opfyldt, sendes gassen tilbage til fornyet behandling i systemet.

Sådan er – noget forenklet – biogassens vej fra møg til miljøenergi.