100 drægtighedsstalde skal renoveres hvert år
Når drægtighedsstalden renoveres, bør den nye stald indrettes med stabile grupper, individuel fodertildeling og sygestier. På trods af disse forhold er det muligt at arealoptimere. Det anbefales at inddrage rådgivere for at få alle detaljer vendt.

Ifølge Seges Svineproduktion, skal det i forbindelse med renovering af drægtighedsstalde vurderes, hvilket fodringsprincip, gruppestruktur og dermed stiindretning der skal etableres, for at sikre et produktions- og fremtidssikkert anlæg. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
I forbindelse med renovering af drægtighedsstalde kan der både sikres opstaldning af søerne i stabile grupper, individuel fodertildeling og optimering af arealet. I flere af renoveringseksemplerne er det muligt at bibeholde gulvprofil, således at omkostningerne kan holdes på et relativt lavt niveau (500-1000 kroner pr. kvadratmeter).
Det skriver Seges Svineproduktion og pointerer, at det i forbindelse med renovering er vigtigt, at indretning og placering af sygestier indgår tidligt i overvejelserne, da sygestier er et vigtigt redskab til at sikre en høj sooverlevelse i soholdet.
Kompromis med indretning
Når stalde renoveres, kan der være situationer, hvor der skal gås på kompromis med indretningen. Disse kompromiser skal nøje overvejes og diskuteres, og derfor anbefales det at inddrage en rådgiver.
Ændringer af stalden (bund/gulv) kan udløse en miljøgodkendelse og/eller en byggetilladelse. Inden renovering bør den enkelte bygningstilladelse tjekkes, for at se hvilke krav der skal overholdes.
Staldinventar holder cirka 15 år
En stor del af de drægtighedsstalde, der blev etableret for 15-20 år siden, er nedslidte og skal renoveres. I Danmark er der cirka en million søer og den gennemsnitlig besætningsstørrelse er cirka 750 årssøer. Det vurderes, at staldinventar holder cirka 15 år, og som følge af dette vil cirka 100 besætninger skulle renoveres hvert år.
Øget arealoptimering
Midt i 90’erne var drægtighedsstalde med elektronisk sofodring typisk indrettet med relativt store dynamiske grupper, stort sænket leje og et stort strøelsesforbrug. I den periode blev fælles ædebokse udviklet (Cafeteria-systemet), hvor typisk fire dynamiske grupper af søer på skift blev fodret i én række ædebokse. I disse stier var der typisk etableret dybstrøelse.
I løbet af 00’erne blev æde-/hvilebokse introduceret, hvor hver so i drægtighedsstien havde adgang til én boks. Indretningen varierede en del, og der var således T-stier, L-stier og I-stier. Typisk for denne indretning var et relativt stort arealforbrug og investering pr. so sammenlignet med øvrige indretninger.
Udviklingen har siden gået i retning af en øget arealoptimering og et mindre forbrug af strøelse. I takt med at besætningstørrelsen er steget, er muligheden for opstaldning af gylte og søer i stabile grupper øget.
I forbindelse med renovering af drægtighedsstalde skal det vurderes, hvilket fodringsprincip, gruppestruktur og dermed stiindretning der skal etableres, for at sikre et produktions- og fremtidssikkert anlæg.