Stramme regler kan sætte en kæp i hjulet på byggedrømmene

Har man tanker om at rive gamle bygninger ned på sin ejendom for at bygge noget nyt op, skal man være opmærksom på, at det langtfra altid er muligt.

Arkitekt Anna Grethe Aggerholm, Velas minder om, at det lovgivningsmæssigt ikke altid er muligt at ændre en ejendoms eksisterende udbygninger til eksempelvis et lille kontor, et bryggeri eller måske et autoværksted.

Rigtig mange flytter på landet for at realisere drømmen om mere plads i boligen samtidig med, at man måske vil bruge ejendommens eksisterende eller kommende udbygninger til alt fra et lille kontor til bryggeri eller måske et autoværksted.

Men loven gør, at det meget ofte ikke er muligt, fortæller arkitekt og bygningsingeniør Anna Grethe Aggerholm, der har mange års erfaring med byggeri på især landejendomme.

- Det er desværre de færreste, der er klar over, at man ikke kan gøre, hvad man vil, selvom man ejer ejendommen. Mange gange har folk en forventning om, at de frit kan rive eksempelvis 300 kvadratmeter gamle ejendomme ned og bygge 300 kvadratmeter i en ny bygning, som de gerne vil bruge på noget til deres fritid. Men det kan man desværre bare ikke, siger Anna Grethe Aggerholm.

Må ikke opføre en-til-en

På en landbrugsejendom må man bygge de bygninger, der er nødvendige for driften af ejendommen. Det vil sige bygninger, hvor man eksempelvis kan have maskiner til at holde jorden, der hører til.

Har man gamle driftsbygninger på sin ejendom, må disse anvendes til en del andre ting end deres oprindelige formål. Men mange gange er bygninger i så dårlig forfatning, at det vil være stort set umuligt at bringe dem i en fornuftig og brugbar stand.

Men Planloven, som er den lov, der dikterer, hvad man må bygge, giver ikke nødvendigvis bare frit lejde.

- Det er jo oplagt at rive nedslidte bygninger ned og bygge nyt. Men det giver loven ikke uden videre lov til. Den giver ikke lov til at opføre en ny bygning til et nyt formål, hvis man river den gamle ned. Det gælder selvom man bygger samme størrelse, samme placering og i tilsvarende materialer, som der fjernes, siger Anna Grethe Aggerholm og uddyber, at der er endnu mere restriktive regler, når der er tale om en ejendom i kystnære zoner, da det her kommer an på naturbeskyttelseslovgivningen.

Hun har i sit arbejde som arkitekt set flere eksempler på folk, som har erhvervet sig en mindre landbrugsejendom for at bruge en del af den omkringliggende plads til andre små erhverv, eksempelvis autoværksted eller til en hal til lastbiler til vognmandsvirksomhed.

- Og hvis man allerede har købt ejendommen, men så finder ud af, at man ikke kan få lov at bygge det, man har drømt om – så er man jo fanget med en ejendom, som man måske reelt set ikke ville have haft købt, hvis man havde vidst det fra starten af.

Må maksimalt bygge 50 m2

På landet er flere ejendomme registreret som beboelsesejendomme. Her kan man ifølge Planloven kun bygge 50 kvadratmeter uden en landzone tilladelse. Ofte giver kommunen en tilladelse til 100 kvadratmeter, men typisk ikke mere end det.

Har man i givet fald et ønske om at bygge mere end 100 kvadratmeter, kan kommunen give tilladelse til at bygge flere mindre bygninger på maksimalt 50 kvadratmeter.

- Det giver ikke rigtig mening. Men reglerne er nu engang, som de er, og derfor må man som ejer finde ud af, hvordan man får opfyldt sine byggedrømme samtidig med, at man overholder reglerne, siger hun.

Afklar situationen før køb af ejendom

Anna Grethe Aggerholm har derfor en klar opfordring til landmænd, der har tanker om at bygge nyt:

- Hvis man står over for at købe en ejendom, hvor man gerne vil bygge udbygninger, så skal man først og fremmest undersøge, hvad man kan få lov til. Det gør man ved at kontakte sin kommune eller en byggerådgiver, som har erfaring med den kommunale sagsbehandling. Mange gange ved de, hvad der skal til, for at man kan få grønt lys, siger hun og afslutter:

- Hvis man allerede har købt ejendommen, så skal man finde en vej i systemet, hvor man kan få lov til at føre sin drøm ud i livet. Også her kan det være oplagt at få en lokal byggerådgiver med ind over, som kender til den lokale kommune og ved, om de er til at snakke med.

Læs også