Nyt projekt: Herregårde skal give liv til landdistrikter

I dag ligger de store gamle herregårdsbygninger stadig i det danske landskab og vidner om den historie, der var engang. Men selv om mange har forfædre, der har været ansat på gårdene, som ofte var omdrejningspunkt for lokalsamfundenes leben, kender mange ikke til herregårdenes historie og betydning.

Det skal formidlings- og undervisningsprojektet »Jagten på Fortiden« nu råde bod på over de næste tre år med arrangementer, fødevarefællesskaber og særligt undervisningsmateriale ude i det lokalhistoriske miljø. Projektet er etableret af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og støttet af blandt andre Nordea-fonden.

Britta Andersen, der er direktør på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, sætter her ord på idéen:

- Herregårdene har altid haft stor betydning for det område, de ligger i, og gennem århundreder var godserne de største arbejdspladser på landet og ligger stadig i dag spredt udover landet som et fintmasket net. Med projektet vil vi aktivere de gamle områder, inddrage lokalbefolkningerne og give folk adgang til den kulturarv, som i mange tilfælde ligger lige foran dem, uden at de egentlig kender til den.

Over hele landet

Jagten på Fortiden udbredes fra syv fyrtårnsherregårde fra syv forskellige regioner. Det drejer sig om Voergaard Slot (Nordjylland), Spøttrup Borg (Midtjylland), Gammel Estrup (Østjylland), Sønderskov Slot (Sydjylland), Sønderborg Slot (Sønderjylland), Skjoldemose Gods (Fyn) og Reventlow-museet Pederstrup (Lolland-Falster).

I hver region deltager desuden kommuner, skoler og institutioner samt en række lokale foreninger.

Grundstenen i det tre år lange projekt er en række undervisningsfilm og øvrigt undervisningsmateriale, der skal få skoleelever til at trække i vandrestøvlerne og bruge herregårdsmiljøerne som undervisningsrum. Derudover rummer projektet en række aktiviteter for både børn og voksne omkring de deltagende herregårde over hele landet. Alle aktiviteter bliver samlet på en ny hjemmeside.

- Jagten på fortiden er et nytænkende bud på, hvordan landdistrikter sammen kan styrke fortællingen om dets lokale kulturarv. Projektet vil bidrage til at styrke den kulturelle identitet og skabe nye møder i lokalsamfundet, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Den glemte kulturarv

Før i tiden var herregårdene de største arbejdspladser på landet. Der var ansat mange folk til at dyrke landbruget og skovene, som var tilknyttet godserne, mens en række tjenestefolk sørgede for herskabet, der boede inden for i de storslåede hovedbygninger.

- Herregårdene var igennem århundreder kraftcentre på landet. Helt op i 1900-tallet udgjorde de store godser den økonomiske drivkraft i landdistrikterne, og ofte var det også fra godserne, at nye tendenser og kulturelle strømninger bredte sig til resten af samfundet, forklarer museumsdirektør Britta Andersen.

Projektet løber fra 2019 til 2021, hvor Nordea-fonden støtter med 2.512.000 kroner, mens Skibsreder Carsten Brebøls almennyttige fond bidrager med 298.000 kroner.