Sagro: Banker bremser de unge
Ifølge regnskabsresultater har nyetablerede unge en bedre indtjening sammenlignet med gennemsnittet. Men bankernes lånevillighed står i vejen for den nye generation, mener Sagro.
Morten Dahl Thomsen, der er cheføkonom hos Sagro, går i rette med bankerne, som han mener, har en stor del af æren for, at de unge ikke kan komme i gang med at købe ejendomme i fri handel. Foto: Sagro
Det er ikke nyt, at det halter med at få ejerskiftet landbrugsejendomme herhjemme. Hos Sagro mener man, at det er bankerne, som bremser for ejerskifte- og generationsskifter i landbruget
- Der er et stort uløst behov for generationsskifter inden for landbruget. Landmænd bliver ældre og ældre og unge er klar – men finansiering mangler, siger cheføkonom Morten Dahl Thomsen, Sagro.
Således frygter Sagro, at der næsten ikke vil være nogle landmænd under 40 år i gang som selvstændige, hvis man blot kigger fem eller ti år frem.
- Hvis vi vil have et erhverv med dynamik og udvikling, er det nødvendig med en passende rekruttering til erhvervet, understreger Morten Dahl Thomsen.
De unge kan og vil
Endnu et trist faktum ved manglen på ejerskifter er dog, at udviklingen sker på trods af, at unge i dag faktisk kan tjene rigtig gode penge ved at etablere sig i landbruget. Priserne på landbrugsejendomme er nu i et leje, som giver baggrund for et højt afkast og lave nulpunktpriser til mælk og svinenotering.
Ifølge de regnskabsresultater, som Sagro har for de unge, som er etableret indenfor de sidste tre år, så er der også en væsentlig bedre indtjening sammenlignet med gennemsnittet.
- Årsagen er blandet andet, at gælden er lavere grundet en fornuftig og rentabel købspris. Der er ikke for meget gæld, som er vanskelig at forrente. Samtidig er de dygtige, og det løfter effektivitet og indtjening, siger Morten Dahl Thomsen.
Banken lukker de unge ude
Problemets rod bunder til gengæld i bankernes mange nej’er eller krav om egenkapital på 20-30 procent.
- Vi oplever ganske enkelt, at det er for svært at skaffe finansiering til de ejendomme, som sælges i fri handel. Der er lavet mange gode tiltag på det seneste som vækst- og etableringslån eller den kommende sælgerpantebrevsordning, men det hjælper bare ikke, når pengeinstitutterne ikke vil medvirke til finansiering i landbruget, siger Morten Dahl Thomsen.
Det efterlader de unge alene tilbage, selvom de kommer med gode projekter.
- De unge mister modet og opgiver at blive selvstændige, og det efterlader sælgere, som ikke kan få solgt en ejendom, som ellers er en sund forretning og måske har en passende gæld, siger Morten Dahl Thomsen.
Et helt andet landbrug
I stedet sker en udvikling, hvor ganske få ejendomme, som ellers er »levedygtige«, sælges til unge landmænd til fortsat drift. Ejendomme sælges ofte til sammenlægning med eksisterende større bedrifter, som derved bliver endnu større. En udvikling som vil betyde endnu mere fart på strukturudviklingen i retningen af store bedrifter.
- Med få unge landmænd som starter på »egne« bedrifter, vil landbruget ændre sig – mangfoldigheden vil blive mindre og en del af dynamikken i erhvervet vil forsvinde, tror jeg, siger Morten Dahl Thomsen.
Udviklingen betyder også, at man i højere grad vil se eksterne investorer med i ejerkredsen i de enkelte landbrug, og trods det at pengeinstitutter er positive overfor at eksterne investorer er med i ejerkredsen, kan det have ulemper.
- Vi ser, at en række pengeinstitutter og kreditforeninger kræver personlig hæftelse fra investorernes side, som får mange investorer, som ellers tror på landbruget, til at trække sig, hvilket er ærgerligt, når der er brug for risikovillig kapital, forklarer Morten Dahl Thomsen, og opfordrer afslutningsvist:
- Hvis vi skal have mere gang i ejer- og generationsskifter, er der behov for at pengeinstitutterne ser positivt på de unges indtjeningsmuligheder, så de unge ikke taber modet på en tilværelse som selvstændig i landbruget.
