Stor efterspørgsel på ny ordning

En ny ordning lader til at være attraktiv for danske landbrugere, og den den kritiseres for at være for let at få.

Der er så stor søgning efter bestøverbrak, at Landbrugsstyrelsen allerede har meldt ud, at de overvejer at flytte midler fra ande støttepuljer over til bestøverbrak, så flere af ansøgerne kan få støtte til at så de særlige nektarrige planter, der er godkendt til bestøverbrak.

Ordningen blev indført i år netop som et forsøg på at gøre det mere attraktivt at søge bioordningerne. Sidste var en del af midlerne ikke sendt af sted til landmændene, da der ikke var nok ansøgere.

Skal gøres mere rentabelt

Landbrug & Fødevarer efterspurgte flere bioordninger, der ikke handlede om at tage jord ud. Det kom de ikke igennem med. Istedet fik de en tilbygning til den ordning, der hedder “bæredygtighed og biodiversitet«. Nu kan man både få støtte for at tage jord ud af dyrkning og få en bonus oven i for at anlægge bestøverbrak.

Det var en ændring var skabte kritik fra blandt andet Økologisk Landsforening.

- Man kan i hvert fald diskutere, om bestøverbrak giver et tillæg, der er proportionelt med, hvor meget det giver. Bestøverbrak er fint. Men det er et højt tillæg, lød det fra Sybille Kyed, der er politisk chef i foreningen.

Også en af dem, der får gavn af tillægget har studset over, at ordningen i år er meget lukrativ og at det er på et niveau, hvor det påvirker landbrugsøkonomien generelt og ikke kun i den enkeltes regnskab.

- Tilskuddet er flot, men det kan presse forpagtningsafgifterne i vejret, og jeg forpagter 120 hektar, siger Brian Simonsen, der driver landbrug ved Hedensted.

Han mener dog også, at der udover økonomi og miljø er en ekstra faktor, der tæller op, når han planter blomster til bestøverbrak.

- Det er vigtigt at vise, at vi ikke er miljøsvin. Der er altid brodne kar, men langt de fleste er dygtige landmænd, der følger reglerne og ikke sviner. Det kan blomster måske være med til at vise folk. Vi passer på naturen, siger Brian Simonsen.

Støtte per hektar

Bioordningen giver støtte til alle hektar, der ikke dyrkes ud over de fire procent, som i 2024 er et krav, at man ikke skal dyrke, hvis man overhovedet vil have landbrugsstøtte. Man modtager 2.740 kroner per hektar ikke-produktivt element. Tillæg til bestøverbrak er 1.500 kroner per hektar, som bliver udlagt udlægger som bestøverbrak.

I 2025 vil der blive tilpasset nogle nye regler, da kravet om at have fire procent af sit areal braklagt for at få landbrugsstøtte er blevet afskaffet af på EU-niveau. Det forventes, at det laves en bioordning, der også kommer til at tælle de første fire procent med. Det vil blive besluttet på folketingsnivaeu.

Læs også