Sønderjyde søger om støtte til permanent ekstensivering for godt og vel 11 hektar jord, der alligevel ikke er perfekt til korndyrkning.
Han har altid haft en drøm om at have sit eget lille naturareal, og den ambition kan nu blive ført ud i livet takket være EU-støtte.
- Nu får jeg endelig min naturperle, siger Christian Carstensen – og peger ud over markerne i det sønderjyske grænseland.
Det er tirsdag eftermiddag i området lidt udenfor landsbyen Ravsted ved Bylderup-Bov. Der er for en gangs skyld intet vildt at spotte på de braklagte marker i det sydligste Jylland. Men det er kun et par minutter siden, at vildtkameraet forevigede et rådyr blot et stenkast fra, hvor Christian Carstensen nu står og beretter om arealets kommende status. Han har netop søgt om støtte til permanent ekstensivering for de mellem 11 og 12 hektar jord, og det skyldes bestemt også hans interesse for jagt.
Flere fordele end ulemper
- Der er mange ting, man ikke må på et ekstensivt areal, men jeg bestemmer dog selv, hvornår mit græs må slås ned – hvis jeg da overhovedet beslutter mig for at gøre det. Og det er jo sådan med forårsslåning, at man risikerer at dræbe råvildt-lam, og at man tager for eksempel fasankyllingerne med efterårsslåningen. Nu kan jeg tænke på dyrene. På dén måde synes jeg også, at den nye støtteordning er både jagt- og vildtvenlig. Man kan jo ligeledes lave spor til vildtet og dén slags, forklarer sønderjyden.
Giver det mening med permanent ekstensivering?
I det hele taget synes Christian Carstensen ikke, at en permanent ekstensivering lægger ubehagelige bånd på ham:
- Jeg må jo ikke gødske, sprøjte og pløje. Men det er jeg da ligeglad med. Arealerne her er alligevel ikke ligefrem perfekte til korndyrkning, slet ikke når man sammenligner dem med mere højtliggende jorde, forklarer han.
Støtte til permanent ekstensivering
Kan søges nu og frem til den 31. oktober i år
Omfatter tilskud til at udtage landbrugsjord og dermed mindske udledningen af kvælstof og CO2 samt fremme biodiversiteten
Udbetales som et engangsbeløb på enten 82.500 kroner eller 35.500 kroner per hektar afhængig af, om arealet har været et omdriftsareal eller haft status som permanent græs fra 2021 til 2023
Kræver, at ansøgeren forpligter sig til ikke at bruge pesticider og gødning på arealet, ligesom man ikke må hverken omlægge eller jordbehandle arealet – og der tinglyses ligefrem en servitut med disse betingelser
Er ikke kun kommet i stand for at gøre noget godt for klima og miljø – ordningen skal således ligeledes være med til at sikre hjemtagning af en del af de landdistriktsmidler, som Danmark ellers står til at skulle sende tilbage til EU, da midlerne ikke når at blive anvendt, inden fristen udløber i 2025
Kilde: Landbrugsstyrelsen samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
‑ Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at jorden kan miste værdi med den permanente ekstensivering, og at jeg for eksempel ikke længere kan tjene på at sælge den til en af de omkringliggende landmænd. Men det er stadig min jord. Og nu kan jeg få mine naturambitioner opfyldt og samtidig få en pæn sum penge for min hobby. I mit tilfælde har jeg svært ved at se ulemperne, selv om der selvfølgelig på papiret er en masse begrænsninger, tilføjer Christian Carstensen.
Bedre end at ekspropriere
Faktisk mener han, at hans jord lidt udenfor Ravsted er noget nær perfekt i forhold til den nye støtteordning:
- Hvis nogen skal tage arealer ud af drift på denne måde, så skal det da være sådan en naturglad dreng som mig. I øvrigt er det fedt, når man kan gøre den slags ad frivillighedens vej, fremfor at driftige landmænd skal tvinges til det gennem ekspropriationslignende tiltag, lyder det fra Christian Carstensen.
Christian Carstensen havde droppet landbruget og glæder sig over, at ordningen om permanent ekstensivering passer perfekt til hans behov. Foto: Christian Ingemann. Landmanden blev træt af bureaukratiet
Den 40-årige nu forhenværende landmand havde, da bedriften var størst, 240 hektar jord og 300 malkekvæg. Men Christian Carstensen – bosat i Løgumkloster, gift med Carina og far til Caroline og Cecilie – blev træt af især det omsiggribende bureaukrati som fødevareproducent og solgte derfor gården 1. maj sidste år. I dag tjener han til føden, når han siddende i en stor gummiged læsser grus i en nærliggende grusgrav. Samt altså ved at afhænde den tidligere korn- og græsmark til naturen. Han har også gang i et lokalt skovrejsningsprojekt.
- På et tidspunkt var det meningen, at arealerne her skulle blive til et vådområdeprojekt. Men det tog alt for lang tid. Vi kom aldrig videre med det, fortæller han.
Også storken bør godte sig
Tilbage til dyreverdenen, hvor ikke kun råvildtet men også de store og sjældne fugle er i fokus udenfor Ravsted. Det vil således lige så være en stor fordel for områdets lokale stork, hvis Christian Carstensens jord bliver omdannet til det ønskede naturareal.
- Vores storkeforening er ret vild med idéen om, at den bagerste afdeling kan bruges til afgræsning, fortæller han.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.