Sidste uge i maj kan blive de afgørende dage for en færdig, europæisk landbrugsreform, hvor sociale arbejdsmarkedskrav og grønne ordninger er nogle af de sidste vigtige knaster.
Mens det danske Folketing er gået i gang med arbejdet om et landbrugsforlig i Danmark, der efter regeringens plan skal nedbringe udledningen fra det danske landbrug betragteligt, så er man stadig i EU i gang med den landbrugsreform, der i mange tilfælde sætter rammerne for, hvad man kan gøre i Danmark.
Den portugisiske landbrugsminister, Maria do Céu Antunes, der i kraft af Portugals formandskab i dette forår har hovedansvaret for forhandlingerne, har kaldt til såkaldt super-trilog den 26-27 maj, hvor der kommer til foregå forhandlinger, der skal bringe medlemslandene, kommissionen og parlamentet meget tæt på en aftale, som kan blive stemt igennem i både Europa-Parlamentet og i Det Europæiske Råd, hvor medlemslandenes landbrugsministre sidder med ved bordet.
Forhandelingerne har været i gang siden efteråret, hvor Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd hver især kom med deres på en reform, efter Europa-Kommisionen tidligere var kommet med et udspil. Siden har der været forhandlinger mellem repræsentanter fra de tre institutioner, og meget tyder altså på, at der kan falde en aftale i slutningen af maj, hvor den portuguisiske landbrugsminster har kaldt til forhandlinger.
Social konditionalitet
Sociale krav for at få landbrugsstøtte er et af de emner, der skal forhandles på plads, før der kan laves en endelig aftale.
Det er for første gang lykkedes de europæiske fagorganisationer at få krav til ansættelsesforhold med i forhandlingerne om landbrugsstøtten, og alt tyder da også på, at det kommer til at fylde i den endelige reform i et eller andet omfang.
Det betyder altså, at udbetaling af landbrugsstøtten kan blive afhængig af, om man overholder visser sociale og arbejdsmiljømæssige krav.
- Det er interessant, for vi har kæmpet for i mange år, at man også kigger på arbejdsvilkår, når man kigger på landbrugspolitikken, og det her kan være et lille gennembrud, har Peter Kaae Holm fra Den Grønne Gruppe i 3F således tidligere udtalt om diskussionen.
Landbrug & Fødevarer har til gengæld udtrykt sig negativt om muligheden for, at arbejdsmarkedskrav kan komme til at påvirke udbetalingen af landbrugsstøtten.
Og der er da heller ikke enighed i forhandlingerne. I Europa-Parlamentet er der et flertal til forslaget, så opgaven er lige nu at få struktureret kravene på en måde, så ministrene i Det Europæiske Råd også ender med at kunne stemme for den endelige aftale.
Grønne ordninger
Det andet store puslespil er de såkaldte grønne ordninger, også kaldet eco-schemes. Det er initiativer, der kan blive adgangskrav for at få hele sin direkte støtte. Dele af landbrugsstøtten bliver således formentlig betinget af, at man som landbrug foretager nogle et-årige klima- eller miljøvenlige tiltag.
Diskussionen går lige nu på, hvor stor en del af den direkte støtte, der skal være afhængig af, at et landbrug laver et grønt initiativ. Desuden er definitionen af, hvad der kan gå for at været en grøn ordning heller ikke endeligt på plads. Det er således i høj grad her, det diskuteres, hvor grøn en landbrugsreform man gerne vil have i EU
I Det europæiske Råd har man hidtil kunne blive enige om, at 20 procent af den direkte støtte skulle være betinget af de grønne ordninger, men i Europa-Parlamentet har der været flertal for 30 procent. Dermed kommer forhandlingerne formentlig handle om, hvor de havner derimellem.
Kortere reform
Hvilke handlinger, der kan komme til at falde ind under kategorien som grønne ordninger, vil i sidste ende også i høj grad blive afgjort af, hvordan man i Danmark udmønter den kommende reform, når Folketinget skal tage stilling til dette.
Initiativer som præcisionsgødning og mere natur på landbrugsgrunden har blandt andet være nævnt som mulige grønne ordninger, der altså ville give adgang til den hele den direkte arealstøtte.
Uanset hvad man ender med at blive enige om, vil de nye regler for landbrugsstøtten træde i kraft fra 1. januar 2023, hvorefter de vil gælde frem til og med 2027.
Denne reformperiode er to år kortere end planlagt, da reformen oprindeligt skulle have være sat i gang i år. Det blev dog forsinket betragteligt, da EU's overordnede budget blev sent færdig efter flere års brexit-forhandlinger.