De allersidste småændringer i EU’s økologiforordning er ved at være klappet af og klar til ikrafttrædelse fra 2022 efter at have været undervejs siden 2014. Senest med en forsinkelse på et år på grund af corona-krisen.

Forordningen indeholder hele EU’s regelsæt for produktion og afsætning af økologiske landbrugsvarer, som har været forhandlet i EU-systemet af regeringerne, parlamentet og kommissionen, der fremsatte det oprindelige forslag for syv år siden.

Nu står slaget for økologerne om, hvordan deres driftsform udvides i EU til at omfatte 25 procent af fællesskabets samlede landbrugsareal per 2030, sådan som kommissionen her i foråret har foreslået i en ny handlingsplan for økologien. Lige nu er andelen på 8,5 procent.

Og der skal mange penge til i tilskud til innovation og til markedsføringsindsatser for at nå kommissionens ambitionsniveau.

Det fastslår Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer og genvalgt midt i maj som formand for den økologiske arbejdsgruppe i Copa Cogesa, som er EU’s største fælles organisation i EU for landmænd og deres andelsselskaber.

Arbejder i EU for flere øko-midler

- Jeg har sagt til Europa-Kommission, at vi står over for nogle kæmpestore opgaver, og at der er meget vigtigt, at der bliver sat nogle penge af til forskning og markedsføring, og at vi er åbne over for udviklingen og over for nye teknologier, og at det skal gøres i et samarbejde også med forbrugerne.

- Vi skal også gøre noget mere for biodiversiteten. Vi har ikke nogen fiks og færdig idé til, hvordan. Men det er noget, vi skal arbejde på. Det går jeg meget op i, siger Lone Andersen om sine hovedmål i Copa Cogeca, som er glade for kommissionens handlingsplan.

EU-Kommissionen foreslår i handlingsplanen, at EU øremærker 30 procent af landbrugsforskningsmidlerne i Horizon-programmet til økologifremme. Det er ikke vedtaget endnu.

- Det er meget vigtigt, at der kommer nogle bevillinger til innovation, så vi kan få lavet noget udvikling, også for økologien. For udviklingen går hurtigt for det konventionelle landbrug. Og der skal økologerne også være med.

- Økologi er et brand, som forbrugerne tror på. Men det er meget vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle os, så vi kan blive ved med at være foran. Jeg er bange for, at vi ellers kan komme hen og være bagud i udviklingen, siger Lone Andersen.

Vil afhjælpe reduktionskrav til konventionelle

Om meningen med at satse ekstra på markedsføring af økologi, siger Lone Andersen:

- Hvis vi ikke kan få afsat de økologiske varer, så hjælper det ikke, at vi producerer meget mere, for så falder priserne, og så dør producenterne. Så det er meget vigtigt, at vi får mere gang i markedet, sådan som det også sker nogle steder.

Økologihandlingsplanen er en opfølgning af EU’s Grønne Pagt om klimaet, indeholdende også en samlet fødevarestrategi, Jord-til-Bord, og Biodiversitetsstrategien. Alt sammen skal det styrke klima, miljø, natur og folkesundheden.

Det kan alle fællesskabets landmænd imødese skrappere krav om at tilgodese i den kommende landbrugsreform, CAP, der står til at koste særligt konventionelle landmænd store reduktioner blandt andet i den samlede miljøpåvirkning af pesticider, kvælstof tab på markerne og antibiotika – alle med hver 50 procent.

- Jo mere, vi får lagt om til økologi, jo nemmere når vi også de reduktionsmål, som EU har for hele landbruget, siger Lone Andersen.

Afprøver nye veje for økologi

I Copa Cogeca slår hun også til lyd for at være fleksibel i synet på, hvad ny teknologi kan indebære for den økologiske driftsform.

Efter sit genvalg har Lone Andersen på et møde i økologiarbejdsgruppen rejst spørgsmålene blandt andet om, hvorvidt såkaldt immunokastration med vaccination af hangrise kan bringes til at rummes i økologien. Her er dyrevelfærd argumentet, fordi grisene så slipper for kniven.

Hun er også optaget af, om nye planteforædlingsteknikker for såsæd kan blive acceptable. Der er tale om såkaldte mutageneseteknikker og cisgenesetenikker, der ikke er genmanipulation ligesom de forbudte GMO. Det bruges i Tyskland og Belgien af konventionelle landmænd og er på vej også herhjemme.

- Hvis det kan gøre, at man ikke får svampeangreb i sit korn, og det bliver mere resistent over for tørke og ukrudt, men at man også kan fravælge det som økolog, hvis man ikke vil have det – ja, så bør det overvejes. Etisk Råd har udtalt, at det er uetisk, hvis man ikke bruger de nye ting, der udvikles, når nu vi står med så mange udfordringer, som vi har i hele verden. Omvendt har vi et forsigtighedsprincip i økologien, som vi ud fra et etisk princip også skal have med i overvejelserne.

Lone Andersen har som »en kæphest« at få Copa Cogeca med på at fremme dialogen mellem de forskellige interessenter omkring reguleringen af landbruget. Det er med hjemligt forbillede, hvor Landbrug & Fødevarer samarbejder med grønne organisationer om blandt andet natur og biodiversitet.

Vil have mere dialog i EU med de grønne

- Det handler om at arbejde sammen om de ting, man kan enes om, og så lade uenighederne ligge.

- I mange lande kan mange landbrugsorganisationer ikke samarbejde med sådan nogen som Økologisk Landsforening. Mange af de konventionelle organisationer kan ikke snakke sammen med deres økologer. Og nogle ser fuldstændig rødt, når man siger Danmarks Naturfredningsforening, fortæller Lone Andersen.

Det er vigtigt også for danske landmænd, at der skabes en bedre dialog i hele EU mellem landbrug og grønne organisationer, siger hun med Tyskland som eksempel.

- De tyske landmænd har været meget lidt samarbejdsvillige i forhold til de grønne organisationer.  Og de har derfor tabt rigtigt mange diskussioner, så de grønne NGO’ere har fået meget magt.

- Hvis landene omkring os får svagere og svagere landbrugsorganisationer, så står hele landbruget i hele Europa svagere. Det er vigtigt for landbruget, at vi har nogle stærke og respekterede landbrugsorganisationer, som er i dialog. Det er meget vigtigt med dialog, og det er meget vigtigt, at vores kollegaer i Europa får øjnene op for, at det er vigtigt at lave nogle alliancer også med de grønne organisationer og fagbevægelse og vandløbsfællesskaber. Hvis det ikke sker, så taber vi landbruget. Og hvis vi taber landbruget i Europa, så falder velstanden. Det er altafgørende, siger Lone Andersen.