Aftale kom endelig på plads

Den nye aftale om landbrugsstøtten øremærker flere penge til klimavenlige initiativer, giver mere støtte til unge landmænd og kræver mere braklægning

I slutningen af juni lykkedes det endelig Europa-Parlamentet og de 27 medlemslande at komme frem til en ny aftale om EU's fælles landbrugspolitik, der definerer reglerne for landbrugsstøtten.

Med aftalen, der træder i kraft 1. januar 2023, indtræder flere nye krav og regler for, hvordan Danmark skal bruge pengene fra EU til, og hvilke krav der er for, at man kan modtage sin støtte som landbruger.

Et af de vigtigste nye tiltag er de grønne ordninger, der også kaldes eco-schemes. Det er tiltag, som man skal tilslutte sig, hvis man vil have hele sin landbrugsstøtte. 25 procent af landbrugsstøtten vil således med aftalen være betinget af disse ordninger.

Mere øremærkning

Generelt er der i aftalen mere øremærkning midlerne. I Landdistriktspuljen kommer 35 procent af pengene således til at gå til klimavenlige projekter, og der vil også være højere krav til indsatsen for unge landmænd. Medlemslandene bliver således pålagt at bruge tre procent af den direkte landbrugsstøtte til at styrke unge landmænd. Tidligere var der et loft på to procent til dette formål.

Også de mindre gårde bliver i højere grad prioriteret i den kommende reform. Ti procent af støtten skal således gå til det, der i reformen er defineret som små landbrug. Hvordan det konkret skal gøres, er op til det enkelte medlemsland.

Det er i det hele taget kendetegnende for reform, at landene får mere selvbestemmelse. De skal således alle lave en national strategi, hvor landene selv definerer, hvordan de vil leve op til de krav og hensigter, man er blevet enige om med den nye reform.

- Det er jo lidt anderledes i forhold til, hvad vi er vant til. Normalt er tingene jo på plads, når der er en ny reform. Nu må vi se, hvordan landene implementerer reformen. Det kan være godt med fleksibilitet, men det kan også konkurrenceforvride, hvis landene ikke får ens regler, lyder det fra formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Udtagning af fire procent

En af de ting, han håber på at få filet på, når Folketingspolitikerne skal behandle reformen, er et nyt krav om braklægning af fire procent af dyrkningsarealet. 

- Det er meget voldsomt, hvis det er nye arealer, alle landmænd skal ud at finde. Hvis ikke nuværende skovarealer eller andre udyrkede områder kan tælle med, så er det meget problematisk, og det giver ikke mening, når vi producerer så klimaeffektivt i Danmark, siger han.

Reformen lægger også op til, at der skal skiftes afgrøder hvert år. Det håber Søren Søndergaard også, at der kan gøres noget ved i dansk sammenhæng.

- Det, synes jeg, ikke rigtig giver mening. Jeg håber i høj grad, at det kan være op til landmanden, hvad han vil dyrke hvor, siger han.

De nationale strategier skal ny forhandles på plads rundt om i medlemslandene, så reformen er klar til at træde i kraft fra 2023.

Læs også