Hvis man er kvægbonde, må man efter alt at dømme besinde sig på, at der vil komme færre støttekroner ind på kontoen til næste år, når de nye regler for landbrugsstøtte træder i kraft. Det har stået klart i et stykke tid. De ekstra betalingsrettigheder per hektar, som kvægbønder har nydt godt af de seneste 19 år, vil blive af skaffet per 1. januar, når reformen af EU’s landbrugsstøtte træder i kraft.

Men hvor stort det samlede tab bliver for kvægbænderne, har stadig været et åbent spørgsmål. Det har det blandt andet været, fordi man hos blandt andet Danske Mælkeproducenter har kæmpet for at gøre faldet lidt blødere ved at skrue lidt at andre dele af reformen.

I efteråret ytrede foreningens formand, Kjartan Poulsen, således ønske om en overgangsordning, så tabet af støttekroner ikke vil ske så pludseligt. Men han håbede også på en tilpasning af de bio-ordninger (også kaldet eco-schemes red.), der i den kommende reform giver ekstra støtte til de landmænd, som indfører dem, således at de var bedre tilpasset kvægavlere.

Kigger mod implementering

Nu er den danske plan så sendt af sted, og selvom der er mere klarhed, så føler Kjartan Poulsen ikke mere klarhed om, hvordan økonomien som kvægavler kommer til at se ud.

- Der er ikke blevet ændret sønderligt meget i forhold til de udspil, der var i efteråret. På selve reglerne og støttekronerne er der ikke blevet ændret noget. Så nu kommer det til at handle om den tekniske implementering af alle de her regler, siger han.

Mens betalingsrettighederne forsvinder, indføres en ko-præmie med en pulje, der starter på 85 millioner kroner årligt i 2023 og gradvist bliver mindre frem mod 2027, hvor præmien udfases.

Nu hvor Danmark har sendt planen af sted, har han fokus på, hvordan hverdagen bliver som landmand, når man skal leve op til nye krav og støtteordninger.

- Nu er det næste, vi kommer til at kigge frem til, hvordan for eksempel eco-schemes bliver administreret. Hvordan kan man søge, og hvordan bliver kravene præcist? Det bliver afgørende for, hvor mange af de tabte penge, kvægbønderne kan hente ind igen på de her ordninger.

Fokus på græs

For kvægbønderne er det især ordningen om græsarealer, der bliver spændende at kigge på, da det vil være naturligt implementeret i mange landbrug med malkekvæg. Der kommer således til at være forhøjet støtte til græsarealer i fremtiden for at binde kvælstof på større arealer og muligvis på sigt at kunne udvind græsproteiner.

Men hvornår man præcist kan få støtte for den ordning, føler Kjartan Poulsen sig endnu ikke tilpas oplyst om. Det er, altså, blandt andet implementeringen af denne ordning, som han nu venter på at få mere at vide om.

-Hvordan ordningerne præcist strikkes sammen – hvad der må have være på arealerne før, og hvordan tingene skal indberettes - kan hurtigt komme til at påvirke, hvor attraktive ordningerne bliver for landmændene. Og derfor kommer det også til at påvirke, hvor store dele af vores tab, vi kan få dækket, siger Kjartan Poulsen, der selv driver landbrug med malkekøer i Vestjylland.

En udregning fra DLS har anslået, at en gennemsnitlig dansk malkebonde kommer til at miste mellem 400.000 og 600.000 kroner årligt.

Ud over mulighederne for at dække det tab i støtte, som der utvivlsomt kommer for danske kvægbønder, så kigger Kjartan Poulsen også efter, hvordan bruttoarealmodellen kommer til at virke i praksis. Modellen skal gøre det nemmere at lade områder stå udyrkede, uden landmanden bliver trukket i støtte. Men foreløbig er den endelige model blevet kritiseret for ikke at gøre det nemmere.

- Vi taler jo meget om, at vi vil af med så meget bureaukrati som muligt, og der har vi jo håbet meget på, at det skulle være nemmere at administrere sin landbrugsstøtte, hvis man fik bruttoarealmodellen. Men nu er vi blevet nervøse for, at man godt kan tage mere jord ud, men at vi stadig skal dokumentere det. Så det er ærgerligt, hvis vi bare får en anden type bureaukrati, lyder det fra Kjartan Poulsen.