Krig sætter braklægning til diskussion

Landbrugsstøttens miljøhensyn er kommet til fornyet debat, efter verden står til at komme til at mangle russiske og ukrainske fødevarer.

Asger Christensen vil producere så meget af EU's jord som muligt for at være på den sikre side.

Den politiske debat i Europa om landbrugsjord har pludselig taget et skifte, efter at krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland har skabt en ny fødevaresituation.

For da den kommende reform af EU’s landbrugsstøtte blev stemt i gennem i 2021, var der ikke det store fokus på, om der mon kunne produceres nok mad. Diskussionen gik snarere på, hvor mange miljøhensyn man kan tage samtidig med, at man kan holde en konkurrencedygtig branche kørende.

Det betyder blandet andet, at der ligger flere instrumenter i den kommende reform, der skal øge incimenterne til at tage landbrugsområder ud af dyrkning. Fokus på miljø, biodiversitet og klima har blandt ført til indførsel af krav om 4 procent udyrket jord.

Men den regel kan pludselig blive genstand for et gennemsyn. Ukraine og Rusland er to af de allerstørste bidragsydere til det den verdensomspændende kornproduktion, og når det førstnævnte land huser en krig, og det andet er udsat for omfattende sanktioner som følge af krigen, så kan verden stå over for stærk stigende priser på fødevarer.

Kræver nedprioritering af miljø

Det har fået Venstres Europa-Parlamentsmedlem Asger Christensen til at foreslå, at brakkravet bliver set efter igen for at undersøge, om det giver mening, at man i Europa tager jord ud af produktion. Landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet, som han er medlem af, har skriftligt bedt landbrugskommissær Jakub Wojciechowski om at skride til handling på området.

- At tage brakjord i produktion er en meget relevant beslutning at tage. Vi står i en fuldstændig uforudset situation, og vi er nødt til at gøre, hvad vi kan gøre, for at producere så mange fødevarer som muligt, lyder det fra Asger Christensen.

Han anerkender, at det ville kræve, at man nedprioriterer klima- og biodiversitetshensynet.

- Jeg ved godt, at vi vil få de grønne organisationer på nakken, men det her er så vigtig en krise, at vi er nødt til at sætte det andet lidt på pause på det her område.

Ud over at droppe kravene til braklægning lægger han også op til, at vårbyg som efterafgrøde skal skiftes ud med dyrkning af hvede, der ville give et højere udbytte.

Hvis ændringen skal vedtages, kræver det, at medlemslandene er med, og derfor kommer Regeringen også til at skulle diskutere emnet i EU-regi. Ifølge Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg har regeringen dog ikke i sinde at genåbne EU-aftalen om landbrugsstøtten for at skabe mere produktion.

- Vi skal holde fast i den aftale, der er lavet. Vi skal følge med i, hvad der sker med krigen og fødevarepriserne, men for nuværende giver det ikke mening at løbe fra nogen aftaler.

Ikke en krise endnu

I Anders Kronborgs øjne er det ikke akut at tage beslutninger, der kan øge fødevareudbuddet.

- Der er vi slet ikke endnu. Vi har ikke en fødevarekrise endnu. Vi skal selvfølge følge tæt med, men jeg tvivler stærkt på, at braklægning er lige præcis det, der skal til, hvis vi skal løse en eventuel krise.

Asger Christensen håber alligevel på, at braklægning kan blive droppet for nu. Og selvom han mener, man skal tilbage på sporet i forhold til miljøhensynet på et tidspunkt, vil han ikke på forhånd definere, hvornår miljøkravene så skal komme tilbage.

- Der er ingen der ved, hvordan det her udvikler sig, og hvis det skal give noget, så er det i hvert fald nødt til at gælde for mindst to år, for ellers kan vi ikke nå at tage nyt jord i brug og få noget ud af det.

Et forsigtighedsprincip

Selvom landbrugsforskerne Carsten Daugbjerg og Henning Otte fra Københavns Universitet forholder sig skeptisk til virkningen af at sætte brakordning ude af spil, fordi det vil give en for lille virkning, der først kommer om over et år, så mener Asger Christensen stadig, at det vil være en vigtig beslutning.

- Der er rigtig meget vi ikke ved. Vi ved måske ikke, hvor meget effekt vi får ud af det her, og vi ved heller ikke, hvor stor og langvarig en fødevarekrise vi får. Men netop derfor vil jeg have et forsigtighedsprincip og producere så meget som muligt, fordi konsekvenserne kan vise sig at være for store, hvis vi ikke gør noget. Så vi bør være på den sikre side, siger Asger Christensen.

- Det er nok forskellen på at være forsker og på at være landmand, at som landmand er man nødt til at handle, og her er man nødt til at reagere med rettidig omhu, lyder det fra Europa-Parlamentsmedlemmet.

Læs også