Landdistrikternes Fællesråd: Der skal flere penge til landdistriktsudvikling

Kritik fra Europa-Kommissionen kan kun tilfredsstilles med ekstra bevilliger, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

02-23-eu-22
Det er et af formålene for EU’s landbrugspolitik at imødegå, at andelen af børn og unge falder i landdistrikterne.
Kilde: Landbrugsstyrelsen, Swot rapport 3/Danmarks Statistik

Danmark gør for lidt for den almindelige, sociale og økonomiske udvikling i landdistrikterne i den danske CAP-strategiplan for udmøntningen af EU’s landbrugsreform, mener Europa-Kommissionen.

»Utilstrækkeligt« lyder kommissionens dom rent ud.

Det gælder både for de pengemidler, der er afsat i reformperioden 2023-2027 til landdistriktsudvikling. Og for beskrivelsen af nogle af de aktiviteter, der skal indfri ambitionerne i EU’s fælles landbrugspolitik i de kommende år.

Hvis Danmark skal tilfredsstille kritikken, så må regeringen og Folketinget øremærke flere penge til landdistriktspolitikken, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Jeg hæfter mig ved, at der fra Europa-Kommissionen er en kritik af, at det ikke er beskrevet godt nok, hvordan Danmark vil leve op til forpligtelserne. Så selvfølgelig skal staten ind og beskrive nærmere, hvad det er, man ønsker at opnå med landdistriktsprogrammet. Men jeg tolker kommissionens skrivelse sådan, at man godt kunne have en forventning om, at man fra nationalt hold i Danmark havde prioriteret flere pengemidler, siger han.

Kræver bedre støtte til unge landmænd

Kommissionens kritik er fremsat i en evaluering fra marts af, om Danmark i CAP-strategiplanen lever op til EU fælles beslutninger om den overordnede landbrugspolitik.

EU’s landbrugsreform opererer med ni specifikke målsætninger. En særskilt etableringsstøtte til unge landmænd er en af dem. Det har regeringen og Folketinget afsat lige knap 130 millioner kroner til i hele programperioden for at »tiltrække og fastholde unge landbrugere og andre nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne«, som EU’s målsætning herom lyder. Pengene skulle række til at hjælpe generationsskifter og nyetablering for 1882 unge landmænd, skønner Landbrugsstyrelsen.

Der bliver tale om et engangsbeløb på 745.000 kroner for heltidsbedrifter og 372.000 kroner for deltidsbedrifter. Men herom skriver kommissionen, at sådan en beløbsstørrelse er »utilstrækkeligt til at imødekomme det fremtidige behov«.

Hele EU lider under problemer med generationsskifte. Knap en tredjedel af de europæiske landbrugere er over 60 år gamle.

Steffen Damsgaard siger:

- Landbruget har jo en udfordring i, at gennemsnitsalderen bliver ved med at stige kraftigt. Der er ganske, ganske få generationsskifter, som bringer nye, unge mennesker ind i landbruget. Så jeg synes, at man bør prioritere det højere med flere midler, både til højre engangsbeløb og til, at der samlet set er penge nok, til at man kan hjælpe flere med komme i gang.

Bidrager mere lokalsamfund

Det vil også styrke selvejerskabet i landbruget til gavn for landbrugets lokale forankring, påpeger han.

- Det er vigtigt at sikre generationsskifter, som ikke forceres mod en konsolidering i retning af generationsskifter mod større og større landbrug, som ejes af selskaber. Det kan de her midler være med til at sikre, hvis der ellers sætte nok ressourcer af til det, som jeg vil kalde et sundt generationsskifte. Det er helt klart afgørende.

- Hvis der kommer unge landmænd ind, så bidrager de jo også til udviklingen i lokalsamfundet. De bor der selv og medvirker til hverdagslivet i lokalsamfundet. De fleste landmænd ønsker at gøre noget for lokalsamfundet. For eksempel at støtte op om købmanden og foreningslivet, stille med grej og maskiner ved små projekter og fremme adgang til naturen. Hvis det bliver kapitalen, som ejer landbrugene, så bliver de bare et investeringsobjekt for en forrentning. De vil ikke involvere sig i lokalsamfundene på samme måde. Det er vigtigt, at dem, som ejer landbrugsejendomme, er nogle, som man kender som personer, og som man kan identificere sig med, siger Steffen Damsgaard.

Kommissionen erklærer det også for utilfredsstillende, at Danmark ikke udtrykkeligt tilgodeser kvindelige landbrugere og børn under 15 år i landdistrikterne med en særskilt indsats fra landdistriktsprogrammet, der i modsætning til den direkte landbrugsstøtte også skal komme andre landboere end landmænd til gode.

For uambitiøs

-Man kunne godt gøre noget mere for at fortælle om de gode eksempler med kvinder i landbruget. Vi har i flere år set, at flere kvinder søger landbruget, både for små og store landbrug og medejerskabet. Og vi har fremhævet dem som rollemodeller. Jeg ved ikke, om man kunne tilrettelægge nogle ekstra tiltag, siger Steffen Damsgaard.

For børns vedkommende kunne man genoplive tidligere tilskudsordninger som blandt andet bidrog til aktiviteter arrangeret af LandboUngdom og 4H-organisationen for landbobørn, siger han.

Om hele landdistriktspolitikken i den danske CAP-plan generelt skriver kommissionen:

»Kommissionen anser planen for ikke at være tilstrækkeligt ambitiøs i forhold til den generelle målsætning om at styrke den socio-økonomiske struktur i landdistrikter.«

Håber på flere penge ad åre

Kommissionen efterlyser også en nærmere analyse af, hvordan Danmark agter at efterleve EU’s såkaldte LEADER-principper, som handler om lokal deltagelse og beslutningsdygtighed i blandt andet de Lokale Aktions Grupper (LAG’erne), der administrer CAP-støttemidler til projekter i landdistrikterne og udarbejder decentrale strategiplaner herfor.

Steffen Damsgaard er på det rene med, at der er begrænsede pengemidler til fordeling fra selve CAP’en og foreslår, at også EU’s Socialfond og EU’s Regionalfond kunne mobiliseres ligesom selvstændigt danske bidrag fra finansloven.

- Samlet set bliver der nok ikke sat flere penge af til den samlede ramme for CAP’en. Så vi da glade for i Landdistrikternes Fællesråd, at der er afsat de godt 90 millioner kroner årligt til landdistriktsudvikling via LAG’erne. For det kunne være blevet til mindre, hvis Folketinget havde holdt sig til EU’s minimumsregler for, hvad Danmark var nødt til at gøre.

- Men vi kunne da godt tænke os, at støttebeløbet var blevet højere, og vil da lægge op til, at såfremt bevillingerne bliver brugt, at man så også er villig til at ville prioritere flere midler til landdistriktsudvikling i den sidste del af den kommende programperiode. Når der nu er en kritik fra kommissionen, så ville det give god mening, at der var flere midler til landdistriktsudvikling fra CAP’en, udover at man kunne bruge LEADER-principperne til at fordele penge fra andre EU-fonde, siger Steffen Damsgaard.

For få bio-ordninger

Hvad selve landbrugsstøtten angår, beklager han, at Danmark opererer med et fåtal af de såkaldte bio-ordninger (eco-schemes) i forhold til mange andre lande.

-  Med de få ordninger, som man har valgt at udbyde i Danmark, så får man ikke den optimale udnyttelse af landbrugsreformen og landdistriktsudviklingen. Jo flere muligheder, der ville være at udnytte, jo større ville chancen være for, at der laves nogle tiltag, som opfyldt det fulde potentiale, siger han om konsekvenserne for den generelle landdistriktsudvikling.

Landdistriktsprogrammet opererer også med støtteordninger, som er forbeholdt landmænd, men til bifald fra Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er klart, at der bliver skabt mange arbejdspladser inden for LAG’erne. Men det er også vigtigt med andre støtteordninger, for at der skabes arbejdspladser i landbruget, så vi får et stærkt, konkurrencedygtigt landbrug, der kan levere den grønne omstilling og fødevarer som er mere klimaeffektive, som kan være med til at sikre arbejdspladser. Så vi er åbne i Landdistrikternes Fællesråd over for at se på initiativer, der kan gøre landbruget mere konkurrencedygtigt ved at få reduceret nogle af de klimamæssige udfordringer, siger Steffen Damsgaard.

Læs også