En hurtig afstemning i folketingssalen skulle der til, for at EU's landbrugsreform nu endelig kunne træde i kraft.
Arbejdet med EU’s landbrugsreform har de sidste år mødt mange eksterne udfordringer, Først blev den forsinket af Brexit. Så blev den kompliceret af corona, inden krigen i Ukraine krævede flere ændringer i mange lande.
Og da så den sidste den af lovgivningsarbejdet skulle på plads i Danmark, så kom der et folketingsvalg og lange regeringsforhandlinger, der i efteråret satte det hele på pause.
Derfor måtte Folketinget kort før jul hastebehandle en lov om administatrationen af den nye reform af landbrugsstøtten, så lovgivningen kom på plads lidt over en uge inden, at reformen trådte i kraft til nytår.
Flere bemyndigelser
Hastebehandlingen, der endte med en vedtagelse, betyder, at den nye fødevare- og Landbrugsminister, Jacob Jensen fra Venstre kommer til at få ekstra beføjelse i det næste halve år på området for landbrugstøtten.
Det sker for, at man kan sikre, at reformen kommer ordentligt på plads, selvom man ikke har haft mulighed for at arbejde politisk med reformen i efteråret.
Midlertidig ordning
I aftalen står der således blandt andet, at ministeren inden for de respektive områder kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelsen af ordninger og forordningsbestemmelser, som er frivillige for medlemsstaterne at andvende.
Det giver altså mnisteren et markant større råderum i det næste halve år, når det gælder ændringer i reglerne for landbrugsstøtten.
Eventuelle ændringer vil dog ikke var længe, hvis der ikke er flertal for dem i Folketinget. Aftalen er nemlig sådan skruet sammen, at ministeren mister de midlertidige beføjelser per 1. juli. Alle partier stemte for de midlertidige beføjelser undtagen Alternativet.
Lov er trådt i kraft
Loven om administrationen af den nye reform var det sidste, der skulle til, før reformen kunne træde i kraft, og dermed vågnede de danske landmænd nytårsdag op til et nyt sæt regler for landbrugsstøtten.
- Jeg er meget stolt over det gode samarbejde, der har været for at løfte denne store opgave. Vi har arbejdet hårdt for at udarbejde en plan, der både lever op til EU’s krav og understøtter de ambitiøse grønne mål i landbrugsaftalen. Det er vi lykkedes med. Nu skal planen omsættes til virkelighed til gavn for landbrugserhvervet og den grønne omstilling, lyder det fra Landbrugstyrelsens direktør, Lars Gregersen.
Oplysning til landmænd
Landbrugstyrelsen arrangerer i slutningen af januar en række seminarer, der skal oplyse landmænd og andre interessanter om de nye regler og ordninger.
Tre steder i landet, vil der således være oplæg for 200 mennesker ad gangen, mens det sidste seminar i Roskilde den 26. januar vil blive optaget, så alle kan se det på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Seminariet vil blandt andet have fokus på, hvordan den nye ordning for unge landmænd bliver ændret, og hvilke nye GLM-krav der vil være til at få landbrugsstøtte, og hvordan de vil blive kontrolleret. Det drejer sig eksempelvis om nye krav om bræmmer på tre meter omkring vandløb og krav om uproduktive arealer.
Desuden vil der være informationer, om de nye bioordninger, som er grønne initiativer, der giver adgang til mere støtte under den nye reform.
Udover i Roskilde vil seminaret blive afholdt den 24. og 25. januar i henholdsvis Rebild og Horsens.