Ordningen Miljø- og klimateknologi 2023 er brugt af planteavlere, gartnerier, kvægsektoren og i svinebesætninger. I svinestalde kan teknikken betyde en stor miljømæssig gevinst.
Miljø- og klimateknologi 2023 er en ordning, der har til formål at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære produktion. Målet er en grønnere produktion i planteavls-, gartneri- og husdyrproduktionen.
Her i bladet har vi i de seneste måneder kigget på ordningens anvendelse hos blandt andre kvæg- og gartnerisektoren.
- Men ordningen er i høj grad relevant for svinebesætninger, der vil rense luften og reducere ammoniakfordampningen, og samtidig kan teknikken faktisk gøre det lettere at få godkendelser i hus, fortæller Jan Brochstedt Olsen, der er seniorkonsulent i Velas.
Dermed kan teknologi være med til at øge effektiviteten og bedre økonomien i svinebedrifter, samtidig med at den bidrager til en grønnere og mere bæredygtig primærproduktion.
Intet om dyrevelfærd
Den tidligere teknologiordning, der gik forud for Miljø- og klimateknologi 2023 var på flere områder en smule anderledes.
- I 2022 talte man meget om dyrevelfærd, og der var en lille pulje til farestier. Men nu er der kommet mere fokus på klima, så man har taget dyrevelfærden ud. Sådan skifter man hele tiden fokus, mener Jan Brochstedt Olsen.
Seniorkonsulenten har i mange år rådgivet bedrifter i svinesektoren under de vidt forskellige og skiftende ordninger.
Fordele
Ret skal dog være ret. Den nye CAP-ordning har ifølge konsulenten nogle klare fordele i forhold til den tidligere.
- Man har nedsat udgiftsbeløbet fra 300.000 kroner til 100.000 kroner. I forhold til den tidligere CAP kunne der søges om støtte til projekter med mindst 300.000 i udgifter for nogle af indsatsområderne. For de områder, der er nedsat, betyder det, at flere kan komme ind under ordningen. Dermed gavner ændringen de mindre svinebrug, siger Jan Brochstedt Olsen.
Desuden er det nu – i forhold til den tidligere ordning – muligt at søge om tilskud til teltoverdækning af kun en gylletank, før skulle man søge om overdækning af to eller flere.
Selve administrationen er også på nogle områder forbedret, fortæller Jan Brochstedt Olsen:
- Både i forbindelse med selve ansøgningen og ansøgning om udbetaling.
Ulemper
Når man som svineproducent søger ordningen Miljø- og Klimateknologi 2023, så skal man være klar til at rykke hurtigt.
- Altså, man har nu lavet det sådan, at der er afsat et år til at få projektet færdigt, fra man har søgt. Hvis man har søgt til overdækning af en gyllebeholder, skal beholderen jo være tom, og det er den typisk først i marts eller april, forklarer seniorkonsulenten.
Han kunne derfor godt tænke sig en langt mere fleksibel tilgang og håndtering af landmændenes ansøgninger.
Teknikken - gyllekøling
Teknikken, man kan søge støtte til under ordningen, er vidt forskellig. Fælles er dog, at den skal reducere miljø- og klimaudfordringerne.
- En af de interessante teknikker er gyllekøling. Det kan sammenlignes med et jordvarmeanlæg, men her lægger man slangerne ned i gyllekanalerne i stedet for i jorden. På den måde får man varmen ud af gyllen i varmepumper, forklarer Jan Brochstedt Olsen.
Varmen kan så bruges til opvarmning og gavner på den måde klimaet.
- Og i stalden fordamper der mindre ammoniak fra gyllen, fordi kold gylle holder bedre på ammoniak og dermed er det også en bedre gylle, landmanden får. Det er på alle måder fornuftigt at støtte sådan en teknik, der virkelig gavner både miljø og klima, siger Jan Brochstedt Olsen, der sidste år oplevede en stor interesse for området.
Teknikken – luftrensning
I en svinestald udskiftes luften op til 30 gange på en time. Det giver selvsagt muligheder i forhold til luftrensning.
- Luftrensning giver en mindre lugt i staldens nærområde, og man kan fange ammoniak på den måde, forklarer Jan Brochstedt Olsen.
Bruger man et anlæg med syre, kan man desuden fange endnu mere ammoniak.
- Ammoniak er nemlig basisk og med syren, kan man fastholde ammoniakken. Der er også muligt både at behandle luften både med syrer og baser – på den måde opnår man optimal luftrensning. Der er sket meget på den front, siden vi så de første anlæg i 80’erne og 90’erne, siger Jan Brochstedt Olsen.
Fare for fejlplacering
Rådgiveren har dog en lille betænkelighed i forhold til teknikken.
- Landbrugsstyrelsen er meget glade for luftrensning og gylleforsuring, men når de prioriterer tilskud til disse initiativer, kan man risikere, at der etableres anlæg, hvor der ikke burde være nogle. I forhold til følsom natur, hvorimod anlæg, der ligger langt fra den slags ikke behøver luftrensning, siger Jan Brochstedt Olsen.
Seniorkonsulenten er heller ikke begejstret for styrelsens sondring mellem forskellige produktioner:
- Den dyregruppe for eksempel slagtesvin, der kan reducere mest med luftrensning og køling, får højeste prioritet. Men soholdere og andre svineproducenter skal også ud at investere i miljø og klima
Regler og frister
På lbst.dk finder man de nærmere regler i forhold til den populære ordning Miljø- og Klimateknologi 2023.
- Men ud over reglerne er der andre små forhindringer. For eksempel, hvis man søger i januar til teltoverdækning af gylletank. Så går der typisk 3-4 måneder før man får tilsagn. Det kan give problemer i forhold til, om tanken er fuld af gylle, fortæller Jan Brochstedt Olsen.
Ansøgningsfristen for at søge Miljø- og klimateknologi 2023 er ved udgangen af januar 2024. Ordningen er en del af det danske landdistriktsprogram og medfinansieret af EU. Der kan gives tilsagn om tilskud til ti indsatsområder til 40 procent af projektets samlede tilskudsgrundlag. Se mere på lbst.dk.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløb til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.