Etableringsstøtten til unge landbrugere og gartnere er flittigt brugt af unge, der vil være en del af fødevareerhvervet, for med støtten polstrer de økonomien med en forstærket egenkapital. Driftsøkonom har gennem en lang karriere set mange ordninger, og den nuværende er klart den bedste.
Unge landmænd søger i stort tal etableringsstøtten, og 2024 bliver ingen undtagelse.
Fra ansøgningen åbnede 1. februar og frem til den 22. april kan man søge ordningen, hvis man opfylder kravene. Og der er allerede rigtig stor interesse for at søge, fortæller Carsten Nim Pedersen, der er driftsøkonom i Sagro.
Sidste år lavede Sagro 100 ansøgninger om etableringsstøtte, der er en del af den danske CAP-plan, og Carsten Nim Pedersen lavede de 40 af dem.
- Det er virkelig en god ordning, der kommer mange til gavn, mener Carsten Nim Pedersen.
Ansøgere skal for at komme i betragtning være under 41 år og have bestået en fireårig landbrugsuddannelse eller have minimum to års relevant erhvervserfaring.
- Det er noget nyt i forhold til tidligere, men absolut en forbedring. Det kan jo også være, man har drevet landbrug uden at være uddannet, men vist at man kan i praksis, forklarer Carsten Nim Pedersen.
Købt aktiv
Man skal dog eje et aktiv før man kan søge etableringsydelsen.
- Det behøver dog ikke være bygninger eller maskiner. En landmand kan sagtens leje sig ind i en stald, men eje maskiner og besætning. Man skal bare køb et aktiv inden for fire år, for ellers kan man jo ikke søge på det, forklarer Carsten Nim Pedersen.
Desuden er det vigtigt, at den, der har fået støtten udbetalt, opretholder forholdet i mindst tre år efter at have modtaget støtten.
- Så der må ikke ske ændringer i CVR-nummeret, hvor man for eksempel går fra enkeltmandsvirksomhed til I/S, siger Carsten Nim Pedersen.
Timetal tæller
Et andet krav, der skal være opfyldt, er antallet af timer, man skal have i virksomheden.
- Hvis man arbejder deltids mellem 830 og 1665 timer, kan man søge om at få 50.000 euro, der svarer til omkring 370.000 kroner. Ansøger, der arbejder fuldtid over 1665 timer, kan søge om 740.000 kroner, siger Carsten Nim Pedersen.
Det er desuden et krav, at man ejer mindst 25 procent af virksomheden og har mindst halvdelen af stemmeretten.
God og rimelig ordning
Der skal naturligvis kunne fremvises en købsaftale på en tinglysning eller etablering og køb, før ordningen kan søges:
- Det er en rigtig god og brugbar ordning. Det er virkelig et løft, og jeg har i mine mange år som rådgiver sit mange mere eller mindre heldige tiltag. Det her er en ordning, der falder som en engangsudbetaling på helt op til 750.00. Det er trods alt en sjat penge, siger driftsøkonomen.
Det eneste lille aber dabei er, at sagsbehandlingstiden i styrelsen er langsommelig.
- Jeg vil tro, at 20 procent af mine ansøgere fra 2023 har fået deres penge. Det bør kunne gøres hurtigere, siger Carsten Nim Pedersen.
På www.lbst.dk findes listen over alle de betingelser, der stilles til ansøgere.
Ordningen har i perioden 2023-2027 en samlet pulje på 965 millioner kroner. Etableringsstøtte til unge landbrugere er finansieret af EU og en del af den danske CAP-plan.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.