Kristoffer bor i lejlighed og har 50 køer: - Det giver mig en stor glæde

Når aftensolen går ned over bakkerne ved Gelsted glæder en ung landmand sig over synet af sine græssende dyr, som plejer området. Det hele begyndte med 30 af de rolige angus og galloway. Nu forpagter kvægavleren, som bor i Odense, 150 hektar og har 50 køer.

Det kuperede område med spredt småskov er ideelt for kreaturerne at gemme sig i. Foto: Louis Andreas Michaelsen. Angus og galloway pynter i det fynske landskab. Foto: Louis Andreas Michaelsen. Kokasser giver et levested for larver, møgbiller og fluer – til glæde for blandt andre fugle. Foto: Louis Andreas Michaelsen.

Man kan sagtens være landmand uden at eje en eneste hektar jord og bo i en lejlighed i Odense. Det er 29-årige Kristoffer Boye Larsen bevis på.

- Jeg har forpagtet 150 hektar græsjord og har 50 angus og galloway moderdyr gående. De skal selvfølgelig holdes under opsyn, så jeg kører ud til dem fra Odense eller fra mit arbejde hos Velas i Vissenbjerg, siger Kristoffer Boye Larsen.

Interessen for landbrug er ikke kommet ud af den blå luft: Kvægavleren, som begyndte allerede som 25-årig med 30 galloway, er født og opvokset på en gård. Det hænger ved.

Fra hobby til produktion

Det er således nu fjerde sæson han afgræsser skønne, fynske naturarealer, hvoraf en stor del kommer ind under CAP-ordningen for pleje af græs- og naturarealer.

- Det er blevet for stort nu, til at man kan kalde det en hobby. Det er en forretning, en produktion. Men jeg gør det, fordi det giver mig en stor glæde at komme herud og se til kvæget og nyde naturen, se en hjort springe og dyrene spise, fortæller Kristoffer Boye Larsen.

Den daglige fornøjelse over at følge årets gang og naturens skift bliver til ren og ufortyndet glæde, når højdepunktet oprinder:

- Når en lille, nyfødt kalv rejser sig vaklende på benene efter tyve minutter, bliver jeg glad. Kvien ved på samme måde, hvad den skal gøre og slikker kalven. Det er fascinerende at se, siger Kristoffer Boye Larsen.

Dagligt arbejde

Han gør sit bedste for at udvælge de rigtige avlsdyr, så kælvningerne forløber bedst muligt:

- Jeg bruger kun angustyre. Det giver lette kælvninger. Jeg kunne vælge nogle tungere racer som belgisk blåhvid eller limousine, men det giver for store kalve, synes jeg.

Men avlsarbejdet og planlægning af næste års kalve udgør dog kun en mindre del af arbejdet ved at stå for græs- og naturpleje på et areal.

- Det mest tidskrævende er det daglige arbejde med at holde dyrene under opsyn. Har de det godt? Er alt ok? Jeg får heldigvis lidt hjælp fra naboer og familie så det gør det lidt nemmere, siger Kristoffer Boye Larsen.

Jævnligt tilsyn med hegn og udbedring disse tager også tid, for der kan ske uheld.

- En hjort kan komme til at rive noget af indhegningen ned. Grene og træer kan vælte ned på hegnet. Græsset og brændenælder gror også hele tiden, så der er meget manuelt arbejde i det, forklarer Kristoffer Boye Larsen.

Lejlighedsvis arbejde

Som om det ikke var nok, er der også flere ting han skal tage sig af:

- Man skal jo også øremærke alle de nye kalve. I alt bliver dyrene indfanget og håndteret 3-4 gange årligt, blandt andet når dyr skal flyttes til et andet græsareal eller kalvene tages fra.

Gæld eller glæde

Man siger at arbejde adler, og man skulle tro, at det samtidig med et fuldtidsarbejde ville være en plage, men nej:

- Jeg kan altid trække mig ud, hvis det er, jeg bliver træt af det, for jeg skylder ikke 20 millioner kroner til stalde, jord eller maskiner. Men det gør jeg ikke, for det giver mig stor glæde at arbejde med noget levende, siger Kristoffer Boye Larsen.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.

Læs også