Grøn omlægning gjorde traditionelt landbrug til frontløber

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

BÆREDYGTIGHED I 2009 var udfordringerne til at få øje på for Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj på Ausumgaard lidt syd for Struer.

Familien gang i et generationsskifte. Så brød finanskrisen ud. En dygtig driftsleder døde. Og alt imens havde gården gang i en udvidelse af den konventionelle svine- og kyllingeproduktion.

- Vi havde en periode, hvor de 24 timer i døgnet bare ikke var nok, selv om vi tog alle dagene i brug. Og det fik os til at spørge os, hvad det var, vi arbejdede for. Det var en krise, som var anledningen for os til at ændre strategi. I sådan en situation tænker man pludseligt utroligt skarpt, fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Kernen i bedriften var dengang en konventionel svineproduktion med 1500 årssøer med smågrise og slagtesvin og en planteproduktion på 470 hektar. Priserne var dengang i bund.

- Jeg kunne godt lide at have med grise at gøre. Men det alternativ, vi kom fra, tjente vi ikke nok penge på.

Kun fuld EU-støtte med grøn indsats

Så besluttede ægteparret en aften i 2009 at lægge strategien om fra den konventionelle svineproduktion til en mere grøn landbrugsbedrift. En bæredygtig udvikling, som den kommende landbrugsreform lægger op til for erhvervets vedkommende i hele EU.

Det er en vej, som landmændene fremover bliver nødt til at gå meget længere ad, hvis de fortsat vil have del i hele den andel af de såkaldte direkte støttemidler fra EU, som kommer til at hedde basisindkomststøtte - tidligere kaldet for grundbetaling eller hektarstøtte.

Afhængig af forhandlingsresultatet i EU vil landmændene miste mellem 20 procent og 30 procent af den nuværende, direkte landbrugsstøtte, hvis de ikke rører en finger for at gøre en ekstraindsats for miljø, klima og natur.

Dansk landbrug bliver endda ekstra hårdt ramt i forhold til mange konkurrenter fra de andre medlemslande, hvis landmændene ikke udnytter støttereglerne fuldt ud.

Det skyldes, at i Danmark er den samlede støtteudbetaling markant højere i forhold til det samlede driftsresultat sammenlignet med resten af EU. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten til danske producenter ifølge Europa-Kommissionens opgørelse 123 procent af driftsresultatet i Danmark, skriver Danmarks Statistik i en opgørelse fra 2019.

Omsætningen er mest på vind og biogas

Ausumgaard har i dag sorte tal på bundlinjen efter bedriftens grønne omstilling.

Kernen i Asumgaards samlede omsætning er nu et stort gårdbiogasanlæg og fire Vestas-vindmøller på hver 3 megawatt. Biogas og vind bidrager alene på den »grønne« andel af omsætningen med ca. 70 procent.

Biogasanlægget producerer årligt 10 mio. kubikmeter biometan til naturgasnettet, svarende til 2000 husstandes årsforbrug. Vindmøllerne leverer 40 millioner kilowatt til el-nettet.

Det bidrager også til overskuddet på bundlinjen, at Ausumgaard i 2012 valgte at gå med på vindmøllebølgen ved selv at stå for hele projektet i stedet for at leje ud og lade andre stå for drift og indtjening.

- Vi kunne også bare have solgt vindmølleprojektet til nogen, som selv ville have udviklet det, og så ville vi selv have stået tilbage med en lille del. Det gjorde de fleste typisk på den tid. Men vi valgt at gå helhjertet ind i det. Vi valgte at tro på, at det ville blive en del af fremtiden og udviklede så det hele selv. Og det er vi glade for, konstaterer Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Lagde om før det blev moderne

Forklaringen på, at det hele er lykkes, er ifølge Kristian Lundgaard-Karlshøj den strategi, som ægteparret en aften i 2009 besluttede sig for at sig for at slå ind på. At de traf en velovervejet beslutning i stedet for at lade tingene gå sin gang.

- Folk siger: Kristian det er så let for dig at heppe på den grønne omstilling. For I har jo både biogasanlæg og vindmøller. Men det havde vi jo ikke for 10 år siden. Vi tog dengang aktivt stilling til det faktum, at vi havde en konventionelt landbrug med en masse grise og planter og gamle bygninger. Og så valgte og turde vi at gøre det anderledes. Også selv om vi vidste, at det ville tage lang tid, og at vi lige så stille skulle dreje ind på den her retning.

Kristian Lundgaard-Karlshøj trækker lidt på det på spørgsmålet, om han stadigvæk er bonde i dag med så stor en andel af energiproduktion. Men dog alligevel. Biogasanlægget får jo sit input fra Ausumgaards 1000 hektar økologisk planteavl og fra en produktion af årligt 500.000 slagtekyllinger samt fra nogle naboers husdyr.

- Det er næsten blevet biogasanlægget, der kommer til at stå midt i bedriften, og ikke planteavlen, sådan som vi ellers altid har haft det. Biogasanlægget binder bedriften utroligt godt sammen. Marken leverer græs både til biogasanlægget, men også til nogle dyr, som så leverer lort til biogasanlægget, der så igen leverer gødning til jorden. Og samtidig har vi noget strøm fra vindmøllerne ude på marken, som vi regner med at engang at kunne tilslutte biogasanlægget.

- Vi tror på, at fremtiden grønne løsninger bliver afhængige af de her biogasanlæg, og at vi får brug for at kunne recirkulere alle næringsstofferne i vores omgivende samfund. Jeg tror, at der er større chance for at udvikle sig i en spændende, løsningsorienteret og rentabel retning på det økologiske marked, hvor vi omfavner den grønne omstillingen, ikke bare for økologiens skyld.

Ikke bare for at redde verden

Når han beretter om strategien og omstillingsprocessen, snakker Kristian Lundgaard-Karlshøj udenom spørgsmålet på, om det er sådan for at redde verden, at Ausumgaard er gået den grønne omstillings vej.

- Vi traf vores beslutning før, man virkeligt tærskede i det her med bæredygtighed. Det var i hvert fald ikke kommet til Vestjylland, fortæller han om ægteparrets overvejelser den skelsættende aften i 2009.

Strategien har et mere familienært fokus, lader han forstå. Ægteparret har to døtre og en søn.

- Det, der virkelig betyder noget for os, er at gøre det muligt, at næste generation har lyst og mulighed for at videreføre det, som vi har gang i. Vi skal selv føle, at vi har haft en god dag - også børnene og medarbejderne. Bæredygtighed for os er at komme i mål med, at næste generation har mulighed og lyst til at overtage. Alt det med klima og så videre er blot en del af det.

- Og vi skal udvikle os i samspil med vores omgivelser. Hvis vores naboer egentlig ønsker, at vi burde rejse til Rusland eller Brasilien med det, vi laver, så skulle vi måske overveje at drive vores forretning bedre dér. Men hvis vi har valgt at blive i Danmark, så må vi snakke med vores omgivelser om, hvad de godt kunne tænke sig, at vi producerer, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj, som beskæftiger 20 ansatte.

Dyrker dialog med lokalsamfundet

Han foretrækker at bruge betegnelsen »samfundskontrakt« i stedet for det »licence to produce«, som har været et mantra for det officielle landbrugs politiske strategi til at opnå opbakning fra det øvrige samfund. I praksis afholder Ausumgaard med det formål et forårsmarked og et julemarked med i alt mellem 13.000 og 15.000 gæster. 1500-2000 andre gæster kommer i løbet af året på gården for at se på driften og købe ind en gårdbutik, som ægteparret har lavet med salg af udskæringer og pølser fra en lille egenproduktion på 200 slagtesvin om året.

- Det giver en god en dialog med vores omgivelser, som er vigtig for os, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Ausumgaard stiler efter at omlægge produktionen af slagtekyllinger til økologisk drift. I dag sælger de foder fra deres økologiske planteavl dyrt til foderstoffen og køber den billigere konventionelle foder hjem til deres kyllinger.

Her stopper de bæredygtige visioner ikke.

Asumgaard har i et stykke tid i samarbejde med Teknologisk Institut eksperimenteret med avl af melorme med proteinudvinding for øje. Endnu sidder udviklingsprojektet ikke lige i øjet. Men der er stadig håb om, at det kan gøres til en rentabel forretning med eksport af proteinerne til Asien for øje, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Højt profileret med proteingræs

Imens er Ausumgaard blevet højt profileret i et samarbejde med blandt andre Vestjyllands Andel om at udvikle proteiner af græs til tilsætning til foder for svin og måske på lang sigt til menneskemad. I dag er det kun køer og andre drøvtyggere, som har glæde af proteinet i græs ved at æde det uforarbejdet.

Der er der mange bæredygtige perspektiver i at kunne udvinde protein fra græs. Det kan erstatte den store, klimabelastende import af soja som foder til svin og kyllinger. Og det belaster miljøet mindre med næringsstoffer end korn og øger biodiversiteten i forhold til anden planteavl.

Man kan i dag allerede sagtens udvinde protein af græsser. Men det er dyrt. Hvis det kan lade sig gøre på en rentabel måde, har det store perspektiver både for klima, miljø, og biodiversitet. Men også for en udbytteforbedring i forbindelse med omdriften mellem forskellige afgrøder. Og græsser binder større mængder kulstof i jorden end andre afgrøder til fordel for klodens klimabelastning.

Det er med støtte fra den danske stats såkaldt GUDP-midler til halvdelen, at  Ausumgaard sammen med Vestjyllands Andel har investeret i det 30 millioner kroner dyre græsproteinanlæg. Forsøget er kommet rigtigt i gang her i efteråret og lover godt, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

- Det er en masse gode resultatet med kvaliteten. Det er fuldt ud på højde med økologisk soja. Men vi har blandt andet en udfordring med at få presset protein nok ud af græsset til, at det kan blive rentabelt.

Græs er godt for bæredygtighed

Endnu tør han ikke sige noget om tidshorisonten for, at proteinproduktionen på Ausumgaard bliver rentabelt helt i sig selv.

I 2009 dyrkede Ausumgaard slet ikke kløvergræs, og kun en smule frøgræs. I dag dyrker gården 300 hektar med kløvergræs til brug for proteinudvindingen og til brændsel i biogasanlægget. Også halmen fra frøgræsset bruges til at fodre biogasanlægget med.

- Mange flere vil kunne lægge om til økologi, hvis vi kan få det her græs med i driften. Og kan man oveni få noget protein udvundet af græsset, så græs kan udfordre økonomien i en hvedemark, så kan vi pludseligt have mange flere græsmarker i stedet for hvedemarker. Og græs er bare bedre for jorden og for biodiversiteten, siger Kristian Lungaard-Karlshøj af egen erfaring.

- Frøgræs er en rigtig god afgrøde i sædskiftet, fordi det binder en masse kulstof i jorden. Vi har en leret, muldet jord, der slemmer for hårdt til, hvis vi ikke har kulstof i jorden.

EU’s landbrugsreform med den øgede fokus bæredygtighed og belønning herfor af landmændene er en større mulighed end en trussel for dansk landbrug. Der mange nye, lukrative forretningsmuligheder at gribe, mener han.

- Landbruget kommer til at arbejde med helt nye teknologier. Vi kommer blandt andet til at producere brint og flydende brændstoffer som methanol samt LNG og CNG-gasser, som viderforarbejdning af gas fra biogasanlæg.

Landbrug bliver mere end bare madproduktion

Han forudser også, at øget græsdyrkning kan udvikles til certificering og salg af kvoter for CO2-lagring i marker.

- For fem år siden ville jeg ikke have troet, at jeg skulle spekulere i at lave methanol eller flydende gas. Men i dag er jeg helt sikker på, at vi kommer til at lave sådan noget. Og det er der også en masse andre i landbruget, som tror.

- Som landmænd skal vi omfavne det område. Vi skal fortsat lave mælk og kød, men vi skal turde at tænke tanken, at vi også kan lave nye produkter. Og så skal vi acceptere, at nogle af os måske ikke skal lave helt så meget svinekød eller mælk, mens andre skal lave virkelig meget af det, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Han peger på, at landbruget står til i fremtiden også at blive underleverandør af materialer til industrien.

- Vi skal til at tænke på landbruget som producent af andet end kun fødevarer og biomasse, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

I forbindelse med produktionen af græsprotein er han blevet kontaktet af flere virksomheder i byggeindustrien, som er interesseret i plantefibre til produktion af byggemateriale.

Kristian Lundgaard-Karlshøj ser også muligheder for landbruget for at gå i offensiven i klimadebatten, selv om erhvervet er så udskældt.

- Jeg synes, at vi bør vende den om og sige, at hvis landbruget står for 70 procent af CO2-udledningen, så står landbruget lige midt i løsningen. Så kan vi løse problemet for resten af samfundet. Og så vil resten af samfundet også acceptere, at det er noget, landbruget skal tjene nogle penge på, og at vi alle sammen skal hjælpe hinanden med at løse det. Det er mere spændende at stå midt inde i løsningen af problemet frem for at skulle stå uden for det.