Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Danske mælkebønder kan opnå samme økonomiske gevinst som kollegaer i New Zealand, hvor en langt større andel af bedrifterne end i Danmark går efter en økonomisk gevinst ved at krydse racerne med hinanden.

Det har Seges – som er Landbrug & Fødevarers udviklingsorganisation - dokumenteret ved at analysere et hav af data for avl og al mulig anden driftsmæssig håndtering af malkekvægbesætninger i to projekter i 2017 og 2018. Også avlsforeningen, VikingDanmark, og Aarhus Universitet har bidraget.

Herhjemme er det langt det almindeligste at have rene besætninger af malkekøer og mest af Rød Dansk Malkerace, Holstein eller Jersey.

- Målet med de her projekter har været at give landmændene et bedre beslutningsgrundlag, så de ikke føler, at de kaster sig ud i noget uden rigtigt at vide,  om det reelt er noget, som kan give dem en gevinst, siger afdelingsleder hos Seges Avl, Anders Fogh.

Eneste regnemodel i verden

VikingDanmark er en del af VikingGenetics, som er blandt verdens største og førende landmandsejede kvægavlsforeninger. Svenske og Finske kvægbønder ejer halvdelen af VikingGenetics.

Projektarbejdet har godtgjort, at krydsninger giver en økonomisk gevinst, uanset hvor dygtig landmanden er. Og det har også leveret en prototype for en økonomisk regnemodel, der kan beregne hvor mange kroner, som dækningsbidraget pr. ko vil stige med afhængig af den enkelte bedrifts forudsætninger og brug af racer i krydsningsprogrammet.

- Danmark er nok det eneste land i verden, der kan udregne den slags resultater. Det er noget, man spærrer øjnene op over, når resultaterne bliver præsenteret ude i verden. Så danske mælkeproducenter har fået et rigtigt godt beslutningsgrundlag ud af de her projekter, siger Anders Fogh.

Krydsning er i stor stil taget i brug i udlandet i løbet af den seneste halve snes år. I New Zealand – som er en af verdens store mælkeproducenter – er omkring to tredjedel af malkekøerne krydsede dyr. Udenlandske erfaringer kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold. Men dokumentationen for det herhjemme er nu i orden med de to projekter.

Danske mælkebønder tøver

I VikingDanmark siger avlsrådgiver Torben Nørremark, at danske mælkeproducenter stadig er afventende med at tage krydsning i brug i avlsarbejdet som middel til at optimere økonomien.

- Mange danske landmænd spørger til det her. Men de vil også vide, om vi rådgivere nu kan være sikre på, at krydsninger giver den positive effekt i længden, som vi har regnet os frem til, siger Torben Nørremark.

Foreløbig er kun omkring en tiendedel af malkekvæget i de danske besætninger krydsningsdyr. En stigning på kun et par procentpoint, siden krydsninger blev et diskussionsemne – også herhjemme – nogle få år efter årtusindeskiftet.

- Jeg tror, at der er en udvikling i gang, som vi bare ikke kan se effekten af i tallene endnu, siger Torben Nørremark.

Jagter krydsningsfrodighed

Han forklarer, at det, man jagter ved krydsning, er en såkaldt krydsningsfrodighed, hvor krydsningen mellem to eller tre forskellige racer bygger en top af bedre egenskaber oven på de krydsede dyr i forhold til deres ophav. Krydses en Rød Dansk Malkeko med en Holstein, så giver resultatet så at sige ikke 1 plus en er lig med 2, men lig med 3.

Forudsætningen for, at krydsninger giver fremgang, er dog fortsat, at avlsarbejdet med de rene racer holdes godt i gang. 

Selve mælkeydelsen forbedres ikke ret meget ved krydsning. Den fremavles mere effektivt inden for hver race af malkekøer for sig. Men krydsning gør dyrene mere robuste – mere holdbare og sunde. Så landmanden skal ringe færre gange til dyrlægen og får et mindre produktionstab – heraf den økonomiske gevinst.

Det har været en fordom blandt danske mælkebønder, at krydsninger mellem racerne kun var noget, som mindre dygtige landmænd havde gavn af. Der har også floreret meninger om, at den ene eller den anden race var bedre end de andre. Men det er myter, som analyserne af de mange data har kunnet aflive.

- Der er så også sommetider følelser involveret. Hvis man krydser en rød malkeko med en sortbroget tyr, så får man en sort ko. Og der er landmænd som siger, at de ikke kan holde ud at se på sådan en hel sort besætning, fortæller Torben Nørremark.

Endnu mangler Seges at pinde prototypen på regnemodellen ud, så den bliver mere praktisk brugbar ude i bedrifterne og kan blive til et regulært salgsprodukt.

Ikke et quickfix

I forvejen arbejder VikingDanmark med en model, SimHerd, der helt ned til hvert enkelte dyr i en malkekvægbesætning kan simulere konsekvenserne af den ene eller anden beslutning om at ændre på foderet eller alt muligt andet, som kan have konsekvens for produktion, sundhed eller reproduktion. Det er i støbeskeen at få udviklet en pendant, SimHerd Crosbred, på lige fod med almindelig SimHerd, oplyser Anders Fogh.

Han peger på, at nogle af Danmarks største og bedst præsterende mælkeproducenter anvender krydsningssystemer i deres avl. Og det er god inspiration for andre, som overvejer at kaste sig ud i lignende krydsningsprogrammer, siger Anders Fogh.

Krydsning er en mulighed for at opnå en produktivitetsstigning uden at skulle investere en halv eller en hel million kroner. Landmanden skal bare bede sin inseminør om at bruge sæd fra tyre af nogle andre racer end ellers.

- Det her er ikke et quickfix. Det tager en halv snes år, inden avlsfremgangen slår igennem med fuld effekt. Så hvis en mælkeproducent er i krise, så er det ikke noget, der lige kan redde ham ud af dét, siger Torben Nørremark.