Udsigten fra forreste række i klassen
De mange registreringer og den høje digitalisering i dansk landbrug kan ende med at indbringe en uventet sidegevinst.
Tidligere kunne man først rigtigt sige noget om afgrødens tilstand efter høst. Nu er det muligt at vurdere tilstanden løbende med digitale hjælpemidler, fortæller Jens Bligaard.
Af Jens Bligaard, Director, Digital Solutions, Seges
Dansk landbrug er med helt fremme, allerforrest i klassen, når talen går på digitalisering.
Det gælder ikke blot på for eksempel økonomisiden, hvor DLBR med Summax, NemFaktura, Dashboard, m.v., i disse måneder er på vej med nye og meget stærke styringsværktøjer for driftslederen.
Med en smartphone i hånden kan bilag og fakturaer både betales og arkiveres på stedet, og økonomiopfølgning bliver langt mere relevant, da det nu kan ske på opdaterede data og ikke først i en kvartalsrapport tre måneder senere.
Noget af det samme sker faktisk også inden for planteproduktionen lige nu. Tidligere kunne man som landmand først rigtigt sige noget om afgrødens tilstand efter høst. Og så er det jo ligesom for sent at rette op på noget.
I dag har vi med Sentinel-satelitter, der overflyver Danmark hver fjerde-femte dag, mulighed for at beregne et helt konkret bud på den enkelte marks grønne biomasse. Marker i god vækst har et højere biomasse-tal end svage marker med samme afgrøde.
I CropManager kan man nu uge for uge se et biomasse-tal for hver mark holdt op imod gennemsnittet for marker med samme afgrøde inden for en radius på 10 kilometer.
Løbende opfølgning er med andre ord ikke længere forbeholdt økonomi, men gælder nu også planteavlen.
Forudsætning
Inden for husdyrproduktionen har DMS tilsvarende i mange år været det helt uundværlige daglige styringsværktøj blandt andet til benchmarking og fodringsoptimering for en meget stor del af alle danske mælkeproducenter.
Disse styringsværktøjer er forudsætningen for, at danske landmænd stadig kan være med allerforrest i en globaliseret verden på trods af høje lønninger og komplicerede miljøregler.
Det viser sig nu også, at det meget strukturerede og digitaliserede landbrug faktisk også kan ende med at blive et nyt trumfkort, når dagsordenen drejer over på klima og bæredygtighed.
For selv om for eksempel fodringsoptimering naturligt tager udgangspunkt i landmandens økonomi, er det også en klar win-win, da god foderudnyttelse også er til gavn for klimaet.
Klimaaftryk
Det samme gælder stort set alle de andre steder, hvor produktionen optimeres. Og ikke nok med det. Seges samarbejder lige nu med Aarhus Universitet om at kunne sætte CO²-ekvivalenter på hvert fodermiddel, så vi inden længe kan beregne og dokumentere klimaaftrykket på at producere for eksempel et kilo oksekød eller en liter mælk.
Det vil sige, at erhvervet vil inden længe kunne vise, hvor godt man klarer sig i forhold til andre, og ikke mindst dokumentere fremtidige forbedringer sort på hvidt.
Dette er en klumme, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
