Landbrugsbedrifter inden for planteavl, mælke- og svineproduktion leverede flotte overskud over hele linjen i 2020. Det viser helt nye tal fra over 400 regnskaber, som rådgivningsvirksomhederne Sagro, LandboSyd, LandboNord og Velas har analyseret.
Til trods for globale corona-nedlukninger, Brexit og Afrikansk Svinepest i Tyskland, blev 2020 et rigtig flot år for en stor del af de danske landmænd, som har nedbragt deres gæld betragteligt, samtidig med at de har investeret i udviklingen af bedrifterne.
Det afslører en spritny analyse af mere end 400 landbrugsregnskaber foretaget af rådgivningsvirksomhederne Sagro, LandboSyd, LandboNord og Velas.
Høje priser for grisen
For slagtesvineproducenterne har en særdeles høj notering gennem størstedelen af 2020 givet et økonomisk rygstød, som har udmøntet sig i et resultat efter finansiering for året på 2,1 millioner kroner. Det er en anelse under sidste års resultat, som i snit lå på 2,4 millioner, hvor konjunkturen dog var tilsvarende højere.
- Selvom det ikke er ny rekord, så kommer slagtesvineproducenterne igen i år ud med et meget flot resultat. Der er ingen tvivl om, at den stærke notering har været drivkraften bag resultatet, hvilket skyldes den globale efterspørgsel efter svinekød, og at slagterierne har formået at få en god pris hjem. Det er glædeligt, siger Lasse Frost, afdelingsleder for Velas Business, der hæfter sig ved, at producenterne har været snusfornuftige med den ekstra likviditet.
Hvor slagtesvineproducenterne i 2019 brugte en stor del af årets resultat på investeringer, har det primære fokus i år nemlig været på at høvle af på gælden. Den gennemsnitlige slagtesvineproducent afdrog i 2019 godt 400.000 kroner på gælden, mens det tal i år er mere end firedoblet til hele 1,8 millioner kroner.
For smågriseproducenterne har 2020 også været et godt år, hvor de har indkasseret en gennemsnitlig høj pris på grisen. Den har dog været udsat for voldsomt store udsving i løbet af året, hvilket skyldes både Afrikansk Svinepest og ikke mindst corona-pandemien. Den beregnede notering har dog været mere stabil med en lavere top og en højere bund. Prisforskellen på den beregnede notering og eksporten har i 2020 ligget på 40-50 kroner.
Mælkeproducenterne får ikke noget foræret
Hos de konventionelle mælkeproducenter endte 2020 med en lille pil opad, og overordnet set er mælkeproducenterne blevet mere robuste. Det er endda på trods af, at mælkeprisen har været lav hen over året med en pris på 2,61 kroner pr kg mælk.
Resultatet for mælkeproducenterne blev på 1,1 millioner kroner, hvilket er en stigning på 130.000 kroner i forhold til 2019, hvor resultatet endte på knap en rund million.
Det betyder blandt andet, at der også denne gang har været til investeringer i virksomheden, hvilket i 2020 endte på et gennemsnit på 1,2 millioner kroner. Dækningsbidraget pr. ko er stort set uændret, hvilket også er tilfældet med ydelsen. Samtidig har høsten af grovfoder været god, og lagrene er blevet fyldt op, hvilket også har betydet en lille stigning i antal køer fra 273 i 2019 til 279 i 2020.
Selvom der på papiret ser ud til at være et roligt år, så dækker det over, at mælkeproducenterne har kæmpet med at forbedre bundlinjen. De små generelle udsving passer meget godt med de prognoser, som blev lavet for et år siden, fortæller Niels Reinhard Jensen, strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord.
Hos de økologiske mælkeproducenter peger pilen en smule nedad – blandt andet da de også er blevet ramt af lave mælkepriser i forhold til det forventede. Udviklingen på opnået kroner pr. kg mælk er faldet 3,36-3,30 kroner, og i marken er dækningsbidraget faldet på grund af faldende priser på økologisk korn. Til gengæld er køer til slagtning steget i pris.
Pæne udbytter i planteavlen
Planteavlerne kunne glæde sig over en god vækstsæson, gode udbytter i grovfoder, en høst med lave omkostninger samt stigende priser i slutningen af året. De positive tendenser medvirkede til en fortsat god økonomisk sammenhæng i planteavlen med et gennemsnitligt dækningsbidrag på omkring 2 millioner kroner og et dækningsbidrag pr. hektar på godt 7.000 kroner, hvilket stort set er det samme som året før.
- Vi oplevede, at afgrødepriserne var stigende i den sidste del af året, og det har medvirket til resultater, der i store træk svarede til sidste år, siger Sune Aagot Sckerl, adm. direktør i LandboSyd.
Han bemærker, andelen af arealer med hvede og raps var faldende, mens omvendt arealerne med vårbyg og øvrige afgrøder har været stigende. Dækningsbidraget pr. hektar i korn og raps faldt, mens der var fremgang for frø, kartofler og grovfoder.
De mange regnskabstal præsenteres hos de respektive rådgivningshuses økonomikonferencer, som i år grundet corona afholdes digitalt.