Gigant-bøder: Pas på ulovligt ansatte udlændinge

Du kan få kæmpestore bøder for at beskæftige udlændinge ulovligt. Det gælder både lønnet og frivilligt/ulønnet arbejde. Det fremgår af en pjece, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) har udgivet for at guide arbejdsgiverne i, hvordan de undgår at beskæftige udlændinge ulovligt.

- Som arbejdsgiver kan du blive straffet med bøde eller fængsel. Bøden kan være 50.000 kroner pr. påbegyndt måned pr. person, du har beskæftiget ulovligt. Bøden kan dog være større, hvis særlige forhold gør sig gældende, lyder det i pjecen.

Siri anbefaler videre at tjekke statsborgerskabet på udlændingen inden ansættelsen.

Tjek bevis

Når en udlænding har opholdstilladelse i Danmark, har udlændingen et opholdskort som bevis. Et opholdskort er et plastikkort på størrelse med et dankort.

- Det vil stå på opholdskortet, om udlændingen har ret til at arbejde. Det vil også stå, om udlændingen kun har ret til at arbejde i et begrænset omfang, oplyser Siri i pjecen. For eksempel må studerende på de videregående uddannelser maksimalt arbejde 20 timer om ugen – i månederne juni, juli og august dog gerne fuld tid.

Man bør også tjekke, om personen er identisk med personen på både opholdskortet og passet med hensyn til alder, højde, øjenfarve, øreform, m.v.).

Tjek også, at kortet er gyldigt (udløbsdato) og af en type, som giver ret til at arbejde hos dig, anbefaler Siri.

Et sundhedskort, et opholdskort udstedt i andre EU-lande, m.m., er ikke et bevis for en gyldig opholds- og arbejdstilladelse.

Tag kopi af pas

Styrelsen anbefaler også, at du altid ser det originale opholdskort.

- Vi anbefaler også, at du tager en farvekopi af de dokumenter, som du har ansat personen på baggrund af. Det vil sige kopi af pas for alle.

- Hvis personen er statsborger i et land uden for EU, EØS og Schweiz, så tag også kopi af begge sider af opholdskortet. På den måde kan du som arbejdsgiver i en kontrolsituation bedre dokumentere, at du har gjort dit for at overholde reglerne.

- Notér, hvornår arbejdstilladelsen udløber, og følg op på, at personen søger forlængelse af tilladelsen, når datoen for udløb nærmer sig. Vær sikker på, at den person, du ansætter, også er den, der møder op og udfører arbejdet, lyder det videre.

Forskel på udlændinge

Nogle udlændinge kan få lov at arbejde med det samme. Det gælder statsborgere i Norden, det vil sige Finland, Island, Norge og Sverige.

Hvis udlændingen er statsborger i et EU-land, et EØS-land eller Schweiz, kan han/hun også starte med at arbejde – og kan herefter søge om et registreringsbevis hos Siri.

Øvrige statsborgere skal have en tilladelse, inden de må arbejde i Danmark – dog med visse undtagelser for familiemedlemmer og udstationerede medarbejdere fra et EU-land, der skal levere en tjenesteydelse i Danmark.

På www.nyidanmark.dk kan du læse mere om regler, m.v., for at have udlændinge ansat.

Rådgiver: Ulovligheder er arbejdsgiverens ansvar

Det er som udgangspunkt arbejdsgiverens ansvar at have styr på, at hans udenlandske ansatte har papirerne i orden og arbejder lovligt hos ham.

Det fastslår HR-konsulent i SLF, Frida Søllingvraa. Hun støder jævnligt på landmænd, der uden at vide det overtræder reglerne på området.  

- De synes selv, at de har styr på reglerne, men når jeg så for eksempel spørger ind til den udenlandske ansattes opholdskort, så har de ikke set det. Og så kan der komme nogle overraskelser, fortæller Frida Søllingvraa, og uddyber:

- Det kan for eksempel vise sig, at opholdskortet er udløbet. Et andet eksempel er, at landmanden har set i lokalområdet, at udenlandske fodermestre har skiftet arbejdssted, og så tænker han, at så må en udenlandsk praktikant også godt tage arbejde som fodermester hos ham.

- Men det må den udenlandske praktikant ikke, for han skal først have et nyt visum som fodermester, inden han kan begynde arbejdet.

Mega-bøder

Frida Søllingvrå har ikke været ude for, at nogle af sagerne er blevet politianmeldt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller andre – sandsynligvis fordi ulovlighederne har været i småtingsafdelingen.

Men tidligere har der været enkelte tilfælde i det sønderjyske område, hvor myndighederne er dukket op på gården og har konstateret ulovligheder, som har udløst meget store bøder, fortæller rådgiveren.

Frida Søllingvraa forstår godt, hvis landmanden nogle gange tager den ansattes svar om grundlaget for opholdet i Danmark for gode varer uden at undersøge det nærmere – bede om vedkommendes opholdskort, m.v. Men landmanden skal gøre det alligevel, fordi det er en pligt, han har, fastslår hun, og tilføjer:

- Hvis man er det mindste i tvivl om, hvordan man overholder reglerne, så spørg mig hellere en gang for meget end en gang for lidt. For så kan det blive opdaget i tide.

Fire ud af ti er udlændinge

Frida Søllingvraa hører ad omveje, at der er enkelte brodne kar i landbruget, der bevidst overtræder reglerne på området.

- Sådan noget kan desværre komme til at gå ud over både medarbejderne, lokalområdets ry og landbrugets image, lyder det fra rådgiveren.

I SLF’s område er cirka 40 procent af stillingerne i landbruget besat af udlændinge, vurderer Frida Søllingvraa.

morten@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 75 76 96

- De synes selv, at de har styr på reglerne, men når jeg så for eksempel spørger ind til den udenlandske ansattes opholdskort, så har de ikke set det

Frida Søllingvraa, HR-konsulent, SLF